I den fortravlede hverdag bliver enrum et helle

Nej, det er ikke et nyt refugium ved Vesterhavet. Det er badeværelset, vi taler om. Beskrivelsen findes i en flot, ny bog fra forlaget Aschehoug, "Badeværelser ? Ideer og inspiration til enkelt og afslappet inte-riør", med 250 fotos og forslag til indretning af badeværelset som "et helt personligt leverum".

Det måtte næsten komme. For ikke så mange år siden var køkkenet et fristed til fordybelse, mens man lavede mad eller vaskede op. Når familien larmede, kunne man gå herud og lukke døren. Det samme, når man havde gæster. Hvem har ikke nydt at gå ud at sætte kaffe over i fem-ti minutters stilhed og værget for sig, når gæsterne insisterede på at følge med for at hjælpe.

Men så kom samtalekøkkenet. Væggene blev revet ned, og nu var der fællesskab for alle pengene. Fint nok, men hvor skal man så gå hen for at få fred en gang imellem?

Man går på badeværelset. I gennemsnit bruger vi i alt omkring en time pr. dag på badeværelset, næsten dobbelt så meget som for 10 år siden. Men da det kræver gode nerver, når partneren og børnene hamrer på døren efter et stykke tid, sikrer vi os også andre måder. Vi trækker i løbetøjet to-tre gange om ugen og får motion, men også tid alene. Vi går udenfor og ryger vores smøg for at tage hensyn til andre, men også for at få et par minutter for os selv. Vi kysser familien farvel om morgenen og sætter os ud i bilen for at komme på arbejde, men også for at geare ned til tre kvarters herligt enrum i sneglefart på motorvejen med yndlingsmusikken på anlægget og fred til at tænke tanker færdige.

Hvis solen er for stærk, når vi stiger ud af bilen, dæmper vi den med solbriller på fra Tiger-butikken, som reklamerer med, at deres solbriller ikke bare beskytter mod uv-stråler, men mod andres blikke. Kort sagt, vi finder små flugtveje til indadvendte pauser. Men vi taler ikke højt om det. Til en virtuel skriftestol på internettet bekender en ung kvinde som sin "synd", at hun føler lyst ved at være alene.

Hvad har vi egentlig gang i? Hvorfor er det kommet så vidt, at vi må ud på lokummet for at få fred ? Hvorfor alle krumspringene i stedet for at sige ligeud, at man har brug for en indadvendt pause? Og hvad med dem, der har brug for indadvendthed det meste af tiden? Er der biologisk belæg for at tale om indadvendte og udadvendte typer? Her er nogle bud:

? Aktivitetssamfundet er gået amok. Så der er ikke noget at sige til, at danskerne søger ud på badeværelset for at være alene. Det er snart det eneste sted, hvor den slags er tilladt. Her kan man så sidde og læse sporten eller høre P2's morgenmusik. Den store mangelvare i familierne i dag er tid, som ikke er båndlagt med præstationskrav og aktiviteter. Den slags tid, som er forsvundet de senere år, den slags tid, der er rigtig fri tid, altså tid til én selv og tid, hvor der ikke skal ske noget som helst. Vi går på arbejde, og i det, der skulle være fritiden, pisker vi rundt til forældrearrangementer, forældresamtaler, forældreaktivitetsweekender med mere, siger ph.d., cand.scient. pol. Jesper Bo Jensen, Århus.

Han er forfatter, foredragsholder, kursusleder og ejer af virksomheden "Fremforsk", der blandt andet rådgiver private firmaer og offentlige myndigheder om planlægning og strategi.

? Modsat mytens påstand er danske forældre meget sammen med deres børn. Alligevel får mange dårlig samvittighed, når skole og daginstitutioner fortæller om familier, der ikke ser deres børn, og lægger pres på, for at vi skal være endnu mere sammen med børnene, mens det, de fleste forældre og børn måske sukker efter, er nogle minutters ro og fred. Børnene er også stressede. Ud over alt det, de foretager sig sammen med forældrene, kører mange børn et tæt aktivitetsprogram med sport, dans, kor, spejder og så videre, og imens bombarderes børnefamilierne med endnu flere aktivitetstilbud.

Da vi taler med Jesper Bo Jensen, kommer han lige fra Fredericia Kommune, hvor han har holdt foredrag over to dage for ledere i alle afdelinger. Meldingen er klar: Vi har fået nok af stress og jag. Den store udfordring i fremtiden bliver at hjælpe folk til at slappe helt af indimellem og i fuld offentlighed.

? Når man for eksempel siger, at en virksomhed har pligt til at maksimere indtjeningen til sine aktionærer, nytter det ikke, at medarbejderne knokler og stresser så vildt på at maksimere indtjeningen, at de lægger sig syge. Så bliver der jo ingen indtjening! Man skal ikke regne med, at medarbejderne selv finder ud af at pille en halv time ud af programmet for at koble af. Vi, der er over 40 år, har lært at stå på rad og række og gøre, hvad der blev sagt.

? Selvom det moderne menneske på mange måder er frisat, har det ikke lært at styre sine muligheder endnu. Tværtimod peger tidsforbrugs- og stressundersøgelser på, at vi føler os pressede. De meldinger, jeg får rundt på arbejdspladserne, er, at de danske familier i den grad er parate til forandring ? endda til at bytte indkomst ud med tid. Vi vil se en genkomst af mig-selv-tid og langt flere udbydere af service i hjemmet og vareleverancer ved gadedøren. Undervejs har vi brug for rollemodeller, som tør stå frem og vise os aktivt, hvordan man skaffer sig mere fri tid. Dem er der ikke så mange af endnu, men det kommer, tilføjer Jesper Bo Jensen.

Erhvervspsykolog og klinisk psykolog Josef Guldager, Skodsborg, mener, at krumspringene skyldes presset fra en stadig mere udadvendt kultur ? og vores mangel på selvværd.

? Med USA som forbillede fremhæver og belønner vores kultur de udadvendtes karaktertræk. Reklamernes aktive, smilende, hurtige, rapkæftede mænd og kvinder er blevet billedet på det lykkelige liv. Udadvendtheden fremhæves som noget, der giver bonus både i mødelokalet og kærlighedslivet. Hvor tit ser man job- og kontaktannoncer, hvor man søger personer, som tøver, før de taler, har det bedre alene end sammen med andre, hellere vil føle sig trygge end omstillingsparate, hellere vil gå i dybden end i bredden, som sjældent åbner sig, og som henter deres energi fra den indre verden fremfor gennem ydre impulser? At være indadvendt eller introvert i et udadvendt samfund som vores er ikke noget, man praler med. Hvad enten det er et dominerende træk ved ens personlighed eller bare noget, man har behov for en gang imellem, siger Josef Guldager.

? Vi er så bange for at få skudt i skoene, at vi er egoistiske. Og det sidder dybt i mange, at man er egoist, hvis man siger nej eller foretrækker at gøre tingene på sin egen måde. "Jeg er opdraget i flinkeskolen," siger mange kursusdeltagere til mig, som forklaring på, at de har svært ved at sige nej. Så plejer jeg at spørge: "Hvorfor kan du ikke både være flink og sige nej?".

? En kvinde ærgrede sig, fordi to andre på kurset havde spurgt, om de måtte køre med hende til København, og hun var kommet til at svare ja, selvom hun helst ville køre hjem alene."Nu har du to dårlige samvittigheder at vælge mellem. Én over for de andre og én over for dig selv. Du kan vælge, hvem du vil være flink ved, de andre eller dig selv," måtte jeg sige til hende. Og så snakkede vi om, hvor svært det er at være noget over for andre, når man ikke engang ønsker at være noget for sig selv.

? Det moderne menneske har masser af selvtillid. Den kommer gennem succes og ros for vellykkede projekter på jobbet og i familien. Selvværd derimod udvikles gennem accepten af hele mennesket på godt og ondt. Som psykoterapeut møder jeg igen og igen folk, der vrider sig og er flove over, at de tænker og føler, som de gør. Som går rundt med løftede pegefingre mod sig selv og er usikre på, om de har ret til at være dém, de er. Og som ender med at stå til fri afbenyttelse for andre ? og foragte sig selv endnu mere.

? Det klassiske eksempel er barnet, der gynger højere og højere ude i haven og råber "se mig, se mig!" til sin far og mor. Hvis forældrene altid kvitterer ved at give karakter for præstationen, "ja, du er vel nok dygtig," får barnet måske nok selvtillid, men ikke nødvendigvis selvværd. Svarer de bare engang imellem "ja, vi elsker dig" i stedet for, er kimen lagt til barnets selvværd, og det føler sig tilfreds med at være dén, det er. Også når tingene ikke lige lykkes.

? Ikke alle har haft lige god barndom, men det er aldrig for sent at gøre noget for sit selvværd. Når man er blevet bedre til at vedkende sig sine følelser, fordi man indser, at man er i de følelser, man har, vil det også gavne ens selvværd. At turde se sine følelser og drømme i øjnene og acceptere dem, er ikke det samme som at leve dem ud. Tænk, hvad vi får slået ihjel og elsket i løbet af en nat!

? Der kan være god mening i at forbyde sig selv en bestemt adfærd, men at forsøge at forbyde sig selv bestemte følelser er absurd. Det er ren Sisyfos-handling at låse sine skyggesider nede. Adfærd kan være rigtig eller forkert, men følelser er der bare og dukker op, når de vil. Den dag man tør give slip, mærke efter og sige "der kan man bare se, sådan kan jeg altså også føle!", er man nået langt, siger Josef Guldager.

Han mener, at behovet for indadvendte pauser i hverdagen ikke behøver være noget større problem, hvis ens selvværd er i orden. Så er man ikke så bange for andres reaktion, og behøver hverken sælge ud af sig selv eller såre andre. I stedet for at møde ægtefællen med et: "Jeg har snakket med mennesker hele dagen og orker ikke mere" kunne man prøve med "Jeg er vild med dig, og derfor vil jeg lige tage et kvarter i ro og fred for mig selv, så jeg bliver klar til at vi kan hygge os sammen."

Han synes, det er nærliggende, at se en sammenhæng mellem tidens mange skilsmisser og single-tilværelser og så et lavt selvværd.

? Hvis det er så skræmmende at stå ved, hvad der passer én bedst, og hvad man synes er vigtigt for relationen, kan resultatet blive, at man trækker sig helt. Også på jobbet er der næsten altid alternativer til enten at føje andre i alt eller selv gå ned med flaget. Svaret kunne for eksempel være: "Jeg vil godt hjælpe dig, men ikke lige nu. Jeg er træt og trænger til at komme hjem, kan vi tales ved i morgen ?"

Josef Guldager, hvis nye bog "Coaching" udkommer til januar på Nyt Nordisk Forlag, fortæller, at spørgsmålet om indadvendt og udadvendt ofte indgår i de personlighedstest, der benyttes i forbindelse med ansættelse af folk i ledende job. Det drejer sig om den såkaldte Meyer-Briggs typeindikator, der bygger på den tyske psykoanalytiker C.G.Jungs teorier om personlighedstyper. Ifølge disse test, er der i øvrigt mange indadvendte ledere i dagens Danmark.

Hjerneforsker, dr.med. Peter Lund Madsen, Frederiksberg, er også i gang med en bog. Den handler om hjernens udviklingshistorie, men lige nu er han mest koncentreret om premieren først i februar på Bellevue Teatret ved København på sit og broderens musikalske show "Enden er nær - Nu gælder det fremtiden". Som forsker herhjemme og i USA har han interesseret sig for hjernens aktivitetsniveauer under søvn, drømme, stress, afslapning m.m. og han har blandt andet været ansat en årrække som læge på Rigshospitalet. Om det biologiske belæg for betegnelser som indadvendthed og udadvendthed siger han:

? Der er blandt andet lavet tvillingestudier i USA, blandt enæggede, genetisk identiske søskendepar, som vokser op hver for sig, og de peger på, at man med god fornuft kan tale om, at ikke bare de blå øjne bestemmes af generne, men også visse grundlæggende personlighedstræk. Det ser ud til, at de personer vi er, først og fremmest skyldes den hjerne, vi er født med.

? Men selvfølgelig spiller de påvirkninger vi udsættes for fra undfangelsen og indtil det sidste gardin bliver trukket, også ind. En dag vil vi sikkert kunne kortlægge den nøjagtige sammenhæng mellem bestemte personlighedstyper og hjernens nedarvede udseende, dens reaktioner på følelsesmæssige og kemiske påvirkninger, måder at forbinde nerveceller på osv. osv. Til forskel fra blå eller brune øjne, er spørgsmålet om det ene eller andet personlighedstræk en genetisk utroligt kompliceret affære, fordi der er tale om et samspil mellem mange gener, siger Peter Lund Madsen.

Han tror, at langt de fleste har opdaget både introverte og ekstroverte sider i sig selv.

? Hos mig dukker de op, også når jeg ikke helt forstår det. Det generer mig for eksempel ikke spor at stå på en scene foran flere hundrede mennesker, men hvis der kommer en enkelt tilskuer hen til mig bagefter for at spørge mig om noget, kan jeg blive helt forlegen. Man kan ikke sige, at nogle er skabt mere rigtigt eller forkert end andre, men måske nok, at de kan være skabt på en måde, om måske gør tilværelsen lettere eller nemmere i visse situationer.

? Vi skal elske vores børn som de er og være varsomme med at ønske dem - eller os for den sags skyld - anderledes, end vi er skabt. Jeg har for eksempel måttet affinde mig med, at jeg ikke blev en flot fyr på to meter ligesom jeg har taget konsekvensen af, at jeg ikke er god til at snakke med de andre på dén måde, der skal til for at komme til tops i hierarkiet, tilføjer Lund Madsen, der p.t. er ved at uddanne sig til speciallæge i psykiatri.

Han nævner, at ny hjerneforskning, blandt andet fra USA og Holland bekræfter behovet for indadvendte pauser hos alle.

? Efter mange år med tro på, at jo mere aktivt, vi brugte hjernen, desto bedre, må vi måske til at revurdere vores syn på hjerne og effektivitet. Meget tyder nemlig på, at det har afgørende betydning for, hvor kreative, lærenemme og beslutningsdygtige vi er, om vi lader hjernen hvile engang imellem. Vi bliver mere kompetente, når vi sørger for at slappe af og holde hyppige pauser og dummere, mere indskrænkede og forudsigelige i vores arbejde, når vi presser os selv non-stop. Det fantastiske er, at når hjernen får ro, det vil sige får lov at tænke de tanker, den vil, dukker der ofte kreative ideer og løsninger frem af sig selv, siger hjerneforskeren.

Aschehougs nye pragtværk "Badeværelser" er oversat fra amerikansk og opfordrer også til, at man indretter rummet med gulvtæpper, reoler og lænestol. Det ser rigtig hyggeligt ud. Men det nærmer sig betænkeligt et skråplan, når designerne på side 31 foreslår, at også hele børnefamilien kan hygge sig sammen på badeværelset? For hvor i alverden skal vi så gå hen?

boas@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere

Læs mere om Jesper Bo Jensen, Josef Guldager og Peter Lund Madsen og Marti Olsen Laney på deres hjemmesider: www.fremforsk.dk - www.erhvervspsykologi.dk - www.peterlundmadsen.dk - www.theintrovertadvantage.com