Hvorfor jeg faster

Fasten hjælper til at fokusere. - Foto: Foto: Oline Kobbersmed

I en kristen tradition er fasten indledningen til påsken. Det er fastelavnssøndag den 26. februar. Den efterfølgende askeonsdag, 1. marts, indledes fasten, som strækker sig frem til påsken. 40 dages faste, hvor vi følger Kristus på hans vej til langfredag og påskemorgen, død og opstandelse.

Jesus fastede 40 dage i ørkenen umiddelbart efter sin dåb, hvor Gud erklærede, at han var hans elskede søn (Luk. 4,1-11). Med 40 dages faste, ensomhed og fristelser i ørkenen, begyndte han sin vandring som Guds søn blandt mennesker. Det var ingen let vej, men det var en bevægende og kærlighedsfyldt vandring.

At faste var ikke fremmed for Kristus eller for den første kristne menighed. (Ap.G. 13,2-3). Det var en del af deres liv.

Flere og flere føler sig tiltrukket af tanken om at afstå fra velfærdssamfundets overflødighedshorn af vellevned i fastetidens 40 dage. Den katolske kirke praktiserer det, mens vi indenfor Folkekirken ikke har tradition eller forskrifter for det. Det hindrer dog ikke, at vi gør det.

Bogstavelig faste
Jeg har i adskillige år praktiseret fasten og ser hvert år frem til den. Fasten har en dobbelt betydning. Der er fasten i bogstavelig forstand, som ikke er en slankekur! Her gælder det om at give afkald på det, man har en tilbøjelighed til at spise for meget af, og som man ikke kan lade være med at fristes af. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad det er.

For mig er det den form for mad, der gør min krop doven og tung. Det svært fordøjelige. Det er søde sager af enhver art, forskellige slags hvidt brød og enhver form for alkohol. I det hele taget spiser jeg i fastetiden mindre mængder af mad.

I stedet bruger jeg fastetiden til at lægge vægten på sund, enkel og afvekslende mad med hovedvægten på fisk, grøntsager og frugt. Desuden drikker jeg dagligt store mængder vand samt urte- og grøn te.

Nogle har en regulær kropsrenselse med streng faste, som bør være under anvisning fra folk, der har forstand på det. Virkningen kommer gradvist i form af en god lethed i kroppen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på apostlen Paulus, der taler om, at kroppen er Guds tempel . Derfor bør vi behandle den med respekt og omtanke, så sjælen kan trives i dette rum.

Åndelig faste
Den åndelige betydning af fasten består i en tilbagetrækning til en mere meditativ periode, mere tid til åndelig fordybelse og refleksion over, hvad livets brød egentlig er for mig. Er det Kristus, der om sig selv siger: ?Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal aldrig sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste? (Joh. 6,35)? Eller hvad er livets brød for mig?

En katolsk præst skrev følgende om fasten: ?Intensivt bønsliv lader sig vanskeligt forene med overdreven indtagelse af mad og drikke og med ureflekteret hedoisme i det hele taget!? Dette er min klare erfaring. Sådan er det.

Fra det ydre til det indre
I denne erfaring ligger der ingen afvisning af de legemlige glæder. Men jeg har lært, at en levende forberedelse til kirkeårets åndelige højdepunkter er gavnlig for mig som kristen.

Fasten er ikke et middel i sig selv, men et mål. Den er et legemligt middel til at opnå et åndeligt mål. Fastetiden er en oplagt periode til at flytte opmærksomheden fra det ydre til det indre, fra verdslighedens brede vej til den smalle vej, der fører til livet (Matt. 7,13).

Jeg har erfaret, at det er nødvendigt med koncentration og disciplin for en indre åndelig udvikling. Ved at afstå fra vellevned og med opmærksomheden rettet mod Kristus som livets brød, opdager vi, at der virkelig er et åndeligt liv under og hinsides de daglige vaner, adspredelserne og fornøjelserne, vi mente ikke at kunne undvære. Vi opdager, at vi ikke lever af brød alene, men af Åndens virke i vore hjerter.

Praktisk øvelse: Hvad vil du afstå fra?
Jeg kan opfordre dig til at bruge fastetiden til fordybelse med ro og pauser i din hverdag. Lad det være en tid, hvor du overvejer, hvad du i virkeligheden bygger dit liv på og længes efter.
Hvad er vigtigt i dit liv? Hvad betyder virkelig noget for dig?
Hvad længes du efter i forhold til dig selv og din omverden?
Hvad vil og kan du gøre for at leve din længsel ud?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan meditere over i fastens 40 dage. Giv dig selv tid og ro til at overveje det, og skriv gerne lidt ned om det.

En moderne faste kunne handle om at afstå fra det, der er for meget. For det kan fylde sådan, at det, der virkelig betyder noget for dig, er i fare for at drukne. Som dynger af pålæg kan det skygge for selve grundlaget, nemlig brødet. Overvej, hvad der gør din krop og dit sind godt. Hvad gør dig glad og giver dig fred i sjælen, så du får et overskud at dele ud af til dit medmenneske?

Du må ikke glemme dig selv. Det er livsnødvendigt selv at modtage for at være i stand til at give til andre.

Hvordan er dit forhold til Gud?
Fasten er en oplagt tid til at give Gud opmærksomhed og lade ham fylde sindet.
Hvad længes du efter i forhold til ham?
Hvad kunne du forestille dig, at han længes efter at give dig?
Hvorledes kunne du modtage det?

Giv tankerne sprog overfor Gud, som når du taler med din bedste ven.
Lad bønnen hjælpe dig på vej.
Bliv selv stille for Gud og lyt til, hvad han vil svare dig.

?Kun hos Gud finder min sjæl ro,
for mit håb kommer fra ham.
Kun han er min klippe og min frelse,
min borg, så jeg ikke vakler.?

(Sl. 62,6-7)