Civilreligion er folkets ubevidste religion

De danske civilreligiøse ritualer eksisterer kun i kraft af, at befolkningen udfører dem og bakker op omkring dem, men folk gør det uden at være klar over, at de er dyrkere af civilreligion

Det er især nytårsaften, at vi finder to eksempler på stærke danske civilreligiøse ritualer. Første gang vi oplever civilreligion live er kl. 18, når Dronningen holder sin nytårstale. Anden gang er i de første minutter af det nye år, når pigekoret synger Fredens Gud! Den livsalige fred, du skænke vort land til at blomstres ved! fra Grundtvigs nytårssalme Vær Velkommen, Herrens År.

Nogle religionsforskere, blandt andet Annika Hvithamar fra Syddansk Universitet, præciserer, at det kun er fordi, Dronningen siger Gud bevare Danmark, at nytårstalen er et eksempel på dansk civilreligion.

"I det civilreligiøse ritual vil der altid være en reference til det guddommelige eller til højere magter. Civilreligion handler om folkets nationalitet, der så er gudgivent på en eller anden måde," forklarer hun.

Margit Warburg, professor i religionssociologi, er enig. Hun har i flere artikler påpeget, at én af definitionerne på et civilreligiøst ritual er, at en Gud eller en højere magt tager særlige hensyn til nationen i dette tilfælde Danmark.

"Civilreligion er ikke en verdslig erstatning for religion; den har en religiøs natur, idet den refererer til det transcendente, som regel Gud. Civilreligion har sine myter og ritualer, som er specielle ved at dyrke nationen og landet som noget særligt, og som et land og en jord, der har en særlig, transcendent bevågenhed. Civilreligion samler befolkningen på tværs af religiøse og etniske skel, samler dem om noget højere fælles, nemlig nationens beståen," skriver Margit Warburg (Gudspåkaldelse i dansk civilreligion, Margit Warburg, 2005).

Carin Laudrup, som også forsker i civilreligion, er derimod ikke enig med de to andre. Hun mener, at civilreligion rigtig nok samler befolkningen i en fælles fornemmelse af et være dansk, tysk eller fransk afhængigt af ens nationale tilhørsforhold. Men at der ikke nødvendigvis behøver at være en Gud eller overjordisk kraft til stede som beskytter af nationen.

"Jeg synes godt, at man kan tale om civilreligion uden at der nødvendigvis er en specifik reference til en Gud, for det religiøse opstår i ritualet. Civilreligion er en dyrkelse af den hellige nation, og den fælles begejstring, hvor man bliver hevet ud af tid og rum og løftet op til noget ikke-hverdagsagtigt, synes jeg er vigtigere, end at der lige netop bliver nævnt en gud i denne sammenhæng," siger hun.

Opgaver
Diskuter hvilke danske civilreligiøse ritualer, der har en reference til Gud og hvilke, der ikke har. Brug for eksempel nytårstalen og studenternes rituelle dans omkring byens vartegn.
Er der forskel på de forskellige ritualers struktur?

Befolkningen bestemmer
Civilreligiøse ritualer eksisterer kun fordi befolkningen udfører dem og bakker op omkring dem. Men folk gør det uden at være klar over, at de er dyrkere af civilreligion. Det er nemlig civilreligionens natur, at den ideelt set bliver praktiseret af alle, men uden at man er sig bevidst, at man dyrker denne religion.

Det var den franske filosof, Jéan-Jacques Rousseau, der i 1762 definerede begrebet civilreligion i Samfundspagten.

Rousseaus oprindelige idé er, at man lægger sin personlige religiøse identitet til side og beskæftiger sig med at blive den gode borger, der engagerer sig i civilsamfundet og almenvellet.

Hvis folk vælger ikke at bakke op omkring denne kollektive dyrkelse af nationen og civilsamfundet, udelukker civilreligion en gruppe borgere fra fællesskabet og ekskluderer i stedet for inkludere.

"Spøgsmålet er, hvordan vi skal forholde os til civilreligion i dag. Hvis den folkelige opbakning ikke er særlig stor til de civilreligiøse ritualer, knækker den over og bliver ekskluderende i stedet for inkluderende," siger Carin Laudrup.

Det er altså vigtigt at overveje, hvordan civilreligion fungerer i et senmoderne, pluralistisk og globaliseret samfund som det danske.

"Civilreligion kan enten blive defineret oppefra, en top down styring som i Rosseaus model, hvor der på forhånd er defineret, hvilke ritualer befolkningen skal bakke op om til gavn for nationen. I Danmark vil det være, når Folketingets åbning foregår med en gudstjeneste i folkekirken," siger Carin Laudrup og fortsætter:

"Den anden model er formuleret af den franske sociolog, Emil Durkheim. Han siger, at der skal være en folkelig opbakning, der kommer nedefra. Men den skal stadig komme et sted fra, og jeg mener, at den kommer fra uddannelse, vores skolesystem og hele kanoniseringen, hvor det bliver defineret for os, hvad der er dansk litteratur og historie, osv."

I begge modeller er civilreligiøse ritualer ifølge Carin Laudrup givet på forhånd - den folkelige opbakning er altafgørende, men den bliver efter hendes mening næsten aldrig spontan.

Nogle ritualer er mere inkluderende end andre. Dronningens nytårstale er et civilreligiøst ritual, der favner alle på tværs af etniske, religiøse og politiske skel.

"Dronningen henvender sig til alle danskere, uanset om man er fisker i Thyborøn eller new-age tyrker i udkanten af Roskilde. Talen er åben for os alle sammen," siger Annika Hvithamar.

Carin Laudrup mener på den anden side, at et civilreligiøst ritual som 4. maj i Mindelunden er blevet ekskluderende.

"4. maj bliver mere og mere nationalistisk. Der er hele tiden en hårfin balance mellem af styrke den danske identitet og derved udelukke en gruppe fra fællesskabet, og så at dyrke den danske nation men stadig være et pluralistisk samfund," siger hun.

Opgaver
Folkelig opbakning kommer fra uddannelse, siger Carin Laudrup. Overvej også mediernes rolle, når det gælder den folkelige opbakning til civilreligiøse ritualer.
Diskutér om den spontane folkelige forsamling omkring Buckingham Palace i forbindelse med Prinsesse Dianas død er civilreligion. Passer den folkelige opbakning ind i enten Rosseaus eller Durkheims definition af civilreligion?
Hvem er vi i Dronningens nytårstale? Er der et dem?

Hører folkekirken og civilreligion sammen?
Det er en fortsat diskussion mellem kirkefolk og religionssociologer, om folkekirkens evangelisk-lutherske kristendomsopfattelse har og bør have relation til civilreligiøse ritualer.

"Hvis civilreligion som idealtype skal bruges, så kan vi ikke nødvendigvis sige, at den hænger sammen med vores tilknytning til folkekirken så må den også være åben for ikke-kristne," siger Carin Laudrup og fortsætter:

"I anledning af folketingets åbning er det problematisk med en kristen gudstjeneste. De muslimer, der er medlem af folketinget, de som ikke er kristne, eller de, som ikke bakker op om sammenkoblingen af kirke og stat vil ikke være inkluderet i det vi, der bliver talt om ved folketingets åbning."

Jan Lindhardt, der er biskop over Roskilde Stift, appellerer på den anden side til, at folkekirken forlader det, han kalder en tilbagtrækningsstrategi. I stedet skal kirken gøre sig mere gældende i samfundet, mener han. (Gudstro i Danmark, 2005).

Opgaver
Diskutér om folkekirken blander sig i civilreligiøse ritualer.
Hvilke fordele og hvilke ulemper kan der være ved, at folkekirken sætter sit aftryk på civilreligiøse ritualer.