Delegationen manglede indsigt

KOMMENTAR

I en situation hvor alle kalder på undskyldninger og beklagelser, må turen vel være kommet til Islamisk trossamfund, og da Akmed Akkari ser ud til at være talsmand for samfundet og de imamer, som tog på rejse til mellemøsten i anledning af de snart verdenskendte tegninger af profeten Muhammed i Jyllandsposten, tillader jeg mig at rette henvendelsen direkte til ham.

Akkari er jo også muslimsk repræsentant på Kristelig Dagblads religionsdebatside og må således være den rette at henvende sig til.

Den pågældende rundrejse blev som bekendt foretaget af danske imamer, og de fleste - både muslimer og etniske danskere - kan være enige om, at den har vist sig aldeles forfejlet, idet den har haft konsekvenser, som har været helt ude af proportioner med den provokation, som Jyllandsposten tillod sig.

Jeg går da ud fra og håber, at imamerne ikke i deres vildeste fantasi havde forudset og ønsket en sådan katastrofal udvikling.

Det er allerede en kilden sag, når danske statsborgere, som vel de fleste af deltagerne er, søger støtte i fremmede lande mod deres egen regering og deres medborgere, men de har naturligvis en grundlovssikret ret til at bruge deres ytringsfrihed i fuldt omfang.

Men lige som det var tilfældet med Jyllandspostens handlinger, er det at have en ubestridt ret til noget ikke det samme som, at det er udtryk for klogskab at udnytte den.

Når danske statsborgere, eller personer der har permanent opholdstilladelse i Danmark, således forsøger at få udlandet til at vende sig mod deres eget (opholds-)land, balancerer de på en knivsæg, og der skal meget lidt til, før at det kan føre til påstand om illoyalitet og derved skade dem selv og deres muslimske medborgere i Danmark. Visse kredse kan i hvert fald frygtes at udnytte en sådan situation på en for muslimer negativ måde.

Når de rejsende imamers mission i flere muslimske lande i den grad slog fejl med så katastrofale virkninger til følge, tror jeg først og fremmest, at det skyldtes en meget dårlig tilrettelæggelse og manglende psykologisk forståelse af de aktuelle forhold i Mellemøsten, skønt ellers flere af deltagerne med deres baggrund burde have et vist kendskab hertil.

Noget andet er, at også både Jyllandsposten og regeringen helt sikkert har undervurderet de muslimske landes religiøse hypersensibilitet.

Det var en utrolig letsindighed at anvende tekster og materiale, der slet ikke eller ikke direkte har med sagen at gøre, velvidende at man ikke kan forvente, at journalister i Mellemøsten vil undlade at benytte det og bruge det i en ophidselseskampagne. På denne måde vil imamernes rejsehold med nogen ret blive beskyldt for misinformation. Det var en meget stor fejlvurdering.

Desuden er der intet, der tyder på, at imamerne på nogen måde har givet fyldestgørende oplysninger om det danske samfundssystem, pressefriheden og statsministerens manglende muligheder for at censurere, forbyde eller straffe danske aviser.

Tilsvarende har man ikke indtryk af, at de pågældende har oplyst om domstolenes kompetence og klageadgangen i sådanne tilfælde. Hvis ikke deltagerne selv havde den tilstrækkelige viden, ville det have været naturligt at have inddraget den nødvendige danske ekspertise. I alle tilfælde må det være et absolut krav, hvis man vil give en balanceret fremstilling af forholdene i sit eget land.

Endelig ser det også ud til, at delegationen heller ikke har gjort noget ud af at forklare, hvorledes de selv og andre muslimer i Danmark nyder godt af alle de frihedsrettigheder, som det danske samfund byder deres borgere, bl.a. fuld religionsfrihed, også til at skifte trosretning, ytringsfrihed, som de netop udøver gennem deres rejsevirksomhed, forsamlingsfrihed, fuldstændig ligestilling etc. Rettigheder som de fleste af de mellemøstlige lande kun kender til i meget begrænset omfang.

Alt i alt må man betegne disse imamers rejseaktivitet som totalt mislykket, med mindre de vil betragte den nuværende situation som tilstræbt eller ønskelig, hvad jeg dog ind til videre nægter at tro.

Af hensyn til de deltagende imamer selv og - ikke mindst - af hensyn til den store samfundsgruppe af fredelige, muslimske medborgere i Danmark, kan jeg kun indtrængende opfordre til, at I giver jeres landsmænd en uforbeholden undskyldning for jeres uigennemtænkte rejsevirksomhed, som har haft så fatale følger for jeres eget land.

Med venlig hilsen

Jørgen Wahl
Valmuevej 16
2970 Hørsholm