- Det handler om takt og tone
Bekymring er et af de fremherskende træk i den amerikanske diskussion om den voldelige udvikling i Muhammed-sagen.
Men bekymringen ledsages af amerikansk undren. For hvad er det, der foregår i danske og europæiske hoveder, når avisredaktører finder det nødvendigt at provokere troende muslimer, og når den provokation lanceres som et forsvar for ytringsfriheden?
Den fremtrædende amerikanske islamforsker Noah Feldman, der er juraprofessor ved New York University, er blandt de forundrede.
? Jeg opfatter Danmark som et land, hvor høflig adfærd sædvanligvis er ret fremherskende. Folk behandler hinanden pænt på gaden. At en seriøs dansk avis bevidst vælger at såre muslimers følelser med nogle krænkende satiretegninger er derfor meget overraskende og meget bekymrende, siger Noah Feldman, der også er forfatter til flere bøger om islamisk tankegang og om krydsfeltet mellem lovgivning og religion.
Noah Feldman mener, at den europæiske debat om tegningernes berettigelse bliver ført på det forkerte grundlag.
? Ytringsfrihed udvisker på ingen måde nødvendigheden af, at vi opfører os på en måde, der tillader os at leve fredeligt med vores naboer. Derfor er det forfejlet at gøre ytringsfrihed til omdrejningspunkt for debatten om, hvorvidt Muhammed-karikaturerne skulle have været trykt. Den helt oplagte diskussion handler i stedet om god takt og tone. Hvad anser vi for at være passende adfærd? Hvilke hensyn bør vi tage til hinanden? Hvordan taler vi sammen? Det er det, der er sagens kerne, siger han.
Mens det amerikanske samfund altid har været et kludetæppe af nationaliteter og trosretninger, der i kraft af gensidig respekt lever nogenlunde harmonisk side om side, har de fleste europæere indtil for nylig ikke været vant til at skulle sameksistere tæt med andre kulturer. Europa mangler stadig at tilpasse sig denne ny virkelighed, påpeger Noah Feldman.
? Den vigtigste konsekvens af dette sammenstød bør være, at europæerne tager en dyb indånding og overvejer, hvad det vil sige at leve i et multikulturelt samfund. Det er helt tydeligt, at det ikke kan udskydes længere, siger han og henviser også til optøjerne i Paris' forstæder i sensommeren.
Ifølge Noah Feldman kunne den aktuelle krise være blevet inddæmmet, hvis der i Danmark havde været en forståelse af, at en kritik af Jyllands-Postens redaktionelle valg ikke behøvede at være lig med at sælge ud af retten til ytringsfrihed.
? Hvis jeg var dansk vælger, ville jeg være oprørt over, at den danske regering ikke allerede i september reagerede med en fordømmelse af tegningerne. Det kunne have sparet Danmark for megen ballade, uden at nogen gav køb på ytringsfriheden. Regeringen har jo også en ret ? en ret sikret af ytringsfriheden ? til at være uenig med Jyllands-Postens ytring og til at gå ud og kalde karikaturerne skammelige, siger han.
Det er ikke overraskende, at muslimer i flere verdensdele svarer igen på krænkelsen ved at stikke ild til Dannebrog, mener Noah Feldman.
? Vi lever i en tid, hvor folk i alle dele af verden efterhånden er temmelig avancerede forbrugere af kommunikation, og mange muslimer føler sig i forvejen trådt på af Vesten. Det er nemt at gøre Danmark til et symbol for den frustration. Der er også kræfter, der ønsker at iscenesætte dette som en krig mellem islam og kristendom, og der er det belejligt at kunne afbrænde et flag med et kristent kors på, siger han.
Noah Feldman anser det for sandsynligt, at verden vil opleve en stigning i antallet af konflikter som den, der lige nu har placeret Danmark i orkanens øje.
? En ny sag kan komme nårsomhelst. Men det er også vigtigt at huske på, at der skal to til en tango ? og i Danmarks tilfælde nok mindst fem. Der var avisen, der trykte tegningerne. Den danske regering, der responderede uklogt. Imamerne, der udførte lobbyvirksomhed i den muslimske verden. De arabiske og mellemøstlige regeringer, der pustede til ilden og endelig gadens parlament, der udførte volden. Det var faktisk den perfekte storm, siger Noah Feldman.