Det mener de kristne kirker om homoseksualitet

I kirker verden over er der debat om homoseksuelles rettigheder.

Udviklingen kan følges på Kristeligt Dagblad, på BBC og i debatten her på religion.dk

Aktuelt har Vatikanet 30. juli 2003 udsendt et dokument, der forbyder homoseksuelle forhold for at beskytte ægteskab og familie og fremhæver katolske politikeres pligter i denne forbindelse.

I den anglikanske kirke er der en reel risiko for splittelse. Hos de russisk-ortodokse, de græsk-ortodokse og den romerskkatolske kirke ligner de officielle holdninger hinanden, hvilket bl.a. betyder spændte forhold i Kirkernes verdensråds arbejde.

Lige nu er det muligt at finde 44 kirkesamfunds officielle holdninger til homoseksualitet på samme side.

De bygger overvejende på Bibelen; hvor forskelligt den forstås, belyser artiklen What the Bible says about Homosexuality og denne teologiske kritik af Vatikanets anvendelse af Bibelen i dokumentet.

Trods kirkernes officielle holdninger findes der også en lang række kristne homoseksuelle fællesskaber, f.eks. Lutherans Concerned/North America og danske Markens Liljer, der begge er protestantiske initiativer. Særligt i den nord-europæiske protestantisme ses en stor imødekommenhed over for homoseksualitet, og i den danske folkekirke har det længe været muligt at være homoseksuel præst.