Fandens bibeloversættelse

Flemming kommenterer artiklen Er en kvinde mere værd end sit barn?. En artikel der både debatterer bibeloversættelsen og abort.

Kære Ricardt Riis

Tak for din udførlige replik.

Selvfølgelig har jeg en dagsorden. Men at den skulle være skjult? Jeg har i det mindste ikke bevidst forsøgt at skjule den. Men lad mig dog tydeliggøre at mit ærinde er at advare mod at betragte den autoriserede, danske folkekirkebibel som en pålidelig kilde til hvad der står i Bibelen, og hvad der eventuelt måtte være inspireret af Gud.

Og '92-udgaven er nok den mest fordrejede af de danske oversættelser gennem tiderne.

Jeg forventer ikke at du som nært knyttet til Folkekirken vil give mig medhold her, og du vil muligvis afvise dokumentationen herfor for eksempel i "Faklen" fordi bagmændene er nogle grumme ateister med en dagsorden.

Jeg er nu heller ikke nødvendigvis enig i disse bagmænds dagsorden, men jeg ser kun få, isolerede fejl i deres i øvrigt objektive kritik.

Jeg beklager, at du har fået det indtryk, at min personlige holdning til provokeret abort har spillet ind. Det har den ikke, kan jeg forsikre dig.

Jeg er af den mening, at det er noget hver enkelt må vurdere for sig selv, hvis man skulle komme i den ulykkelige situation, at det bliver aktuelt.

Jeg vil ikke råde nogen hverken til eller fra at basere beslutningen om provokeret abort på en 3500 år gammel lov som for øvrigt blev ophævet for 2000 år siden.

Hermed håber jeg at spørgsmålet om dagsordener er afklaret, og at vi kan fokusere på en mere filologisk drøftelse af bibeloversættelse, in casu af 2.Mos 21,22.

Nu er det vel kun Gud som med sikkerhed ved, hvordan han har inspireret profeterne/apostlene som i sin tid har nedskrevet Bibelen.

Vi andre har kun nogle mere eller mindre fortolkede skrifter at holde os til, foruden at der gennem tiderne har indsneget sig afskrivnings- og oversættelsesfejl. På den anden side kan vi forholdsvis nemt afsløre, om en personlig fortolkning (som går ud over en rent sproglig omskrivning) har sneget sig ind i en nutidig oversættelse. Vi sammenligner blot med kilden til oversættelsen.

Bibelselskabets '92-oversættelse (BS92) af GT siges at være baseret på Codex Leningrad-håndskriftet (hebræisk), og så påstår jeg at der er uoverensstemmelse mellem oversættelsen og kilden for så vidt angår det skriftsted som har startet denne debat.

Du er for så vidt enig heri, men henviser til Vulgata for at støtte den fortolkning at barnet er dødfødt, og sandt at sige ser det næsten ud som om BS92 har benyttet Vulgata som kilde til oversættelsen af 2.Mos 21,22; men som du selv anfører, Hieronimus' oversættelse er fortolkende.

Jeg forstår dine betragtninger om, at et for tidligt født barn havde en højere risiko for at dø på Moses' tid end i dag, men jeg er ikke enig i din konklusion. Min forståelse er at når Moses siger om et barn at det "kommer
ud" eller "fødes", så er "levende" underforstået.

Dit udfald mod mig i din replik finder jeg uberettiget. Det turde være klart at jeg udtrykker en mening når jeg skriver "Og her må jeg forstå". Så kom ikke for godt igang med at kritisere min evne til at læse en tekst. Du har åbenbart læst det som havde jeg sagt "Og heraf følger klart".

Uanset om der har været en høj spædbarnsdødelighed, så er det fortsat min opfattelse at når man i GT talte om at et barn fødtes eller "kom ud" på Moses' tid, så var det som et levende barn hvis andet ikke sagdes.

Så siger du at jeg burde have læst videre i den danske oversættelse af 1931.

Indrømmet! Du får et point her. Det ændrer dog ikke på min fortolkning af skriftstedet 2. mos 21,22. Ordene "det dødfødte barn" i 1931-udgaven findes jo ikke hverken i Septuaginten eller i Codex Leningrad, og det mest sandsynlige er at det er en "forklarende" tilføjelse gjort af en oversætter/fortolker. Det er for øvrigt en tilføjelse som findes i andre Bibler end den danske 1931-oversættelse, men stadig ikke i de grundlæggende håndskrifter.

Hvorfor Bibelselskabet har ændret ordene "så barnet kommer ud (fødes)" i kilden til "så kvinden aborterer" i deres kirkebibel, kan jeg kun gisne om.

Det skyldes næppe folkekirkepolitiske hensyn; men måske havde oversætterne et lingvistisk problem med den hebræiske tekst og brugte Vulgata som facitliste. Eller også forekom det dem blot at lyde mere nutidigt. Det ville være en mulig forklaring.

Jeg vil ikke sige at det aktuelle eksempel er det værste. Jeg ser det blot som et af mange på at Fanden er med når der oversættes bibler.

Venlig hilsen
Flemming