Indføring

Guder i den romerske mytologi

Oliemaleriet 'Venus' fødsel' blev malet i ca. 1486 af den italienske maler Sandro Botticelli og forestiller den romerske gudinde for kærlighed og skønhed, Venus. Foto: WikiImages /Pixabay

I det gamle romerske imperium tillagde man guderne forskellige funktioner. Få her et overblik over hvilke egenskaber Jupiter, Apollo, Venus, Mars og de andre romerske guder havde

Fra 500-tallet og frem til 1. og 2. århundrede e.Kr. voksede Rom fra at være en bystat til et imperium, der inkluderede hele området omkring Middelhavet, Sydengland og Nordeuropa, helt op til den tyske flod Rhinen.

I stedet for at forbyde befolkningen i de erobrede områder at tilbede deres egne guder, lod romerne de nye guder fra de erobrede områder få en plads blandt deres egne guder.

Romernes egne guder
I Rom forbandt man guderne med årstidernes gang, naturfænomener, forskellige håndværk og erhverv og ikke mindst med dyrkning af jorden. Romerne kunne ikke forestille sig naturen, årstiderne, såning eller høst uden en guddommelig kraft.

Uden guderne kunne årstiderne ikke skifte, ilden i smedjen ikke brænde og kornet ikke spire. Ikke så mærkeligt, at romerne gjorde meget ud af at fejre deres guder ved omfattende ceremonier i templerne.

I Rom regnede man altså ikke guderne som menneskeagtige men som usynlige kræfter, i modsætning til Grækenland, hvor guderne blev set som meget menneskelige.

De tolv vigtigste
Den græske gudeverden og mytologi kom dog til at påvirke den romerske gudeverden så meget, at også romerne fik tolv guder, som de regnede for de vigtigste, ligesom grækernes tolv olympiske guder.

De græske og romerske guder har forskellige navne, men mange af de samme funktioner og kendetegn:

Jupiter/Zeus. Gud for himmelen, gudernes overhoved. Kendes på sin tordenkile.

Juno/Hera. Gud for ægteskab og selv gift med Jupiter/Zeus.

Diana/Artemis. Gud for blandt andet jagt og vilde dyr. Kendes på sin bue, pil og jagtkniv.

Apollo/Apollon. Gud for musik og kunst, spådomskunst og helbredelse. Som regel affbilledet med en lyre (strengeinstrument) og sit kvæg.

Bacchus/Dionysos. Gud for vin, rus og ekstase. Omgivet af vinranker.

Venus/Afrodite. Gud for kærlighed og skønhed. Er kendt for sin skønhed og mor til Amor/Eros.

Minerva/Athene. Gud for viden, håndværk og krig. Den krigeriske dame er klædt med rustning og hjelm og følges ofte af en ugle.

Mercur/Hermes. Gud for rejsende og hyrder, for gevinst og derfor også gud for både handlende og tyve! Er afbilledet med vinger på hat og fødder og med hyrdestav i hånden.

Neptun/Poseidon. Gud for hav, floder og kilder. Havguden kendes på sin trefork og sine heste.

Mars/Ares. Gud for slagsmål og kamp. Er kampklædt og bærer våben.

Vulcanus/Hefaistos. Gud for smede og stenhuggere. Kendes på hammer og tang.

Ceres/Demeter. Gud for landbrug, korn og brød. Ofte afbilledet med en kornkrans om hovedet og en fakkel, til tider også med en slange og en kurv fuld af korn.

Statue af Neptun, havets gud. Foto: Antonios Ntoumas /Pixabay