Både shia- og sunni-muslimer markerer ashura

I en shiitisk forstad i Baghdad i Irak sælger lokale butikker bannere med portrætter af Imam Hussein, der var barnebarn til profeten Muhammed og hvis død som martyr markeres ved Ashura.

I disse dage markerer shia-muslimer ashura som en sorgfuld højtid med optog i København. For sunni-muslimer har dagen en helt anden betydning

Ligesom andre shia-muslimer rundt om i verden markerer danske shia-muslimer i weekenden Ashura, som betyder den tiende. Ashura er nemlig den tiende dag i den muslimske kalenders første måned, Muharram. 

De ti første dage af Muharram markeres som en sørgeperiode over den shia-muslimske martyr Hussain, og på den tiende dag afholdes Ashura for at markere martyrens død denne dag.

Hvorfor afholdes Ashura?

Hussain er en særlig central martyr-figur for shia-muslimer. Hussain led martyrdøden, da han blev halshugget på Kerbalasletten (i det nuværende Irak) i 681. 

Hussain var Profetens barnebarn og søn af kaliffen Ali, Profetens blodsbeslægtede fætter, der opfattes af shia-muslimerne som den første imam. Og Hussain skulle have være Alis efterfølger.

Shiamuslimer mindedes Hussein

Men dette skete ikke, for efter Alis død blev en stor guvernør fra Damskus, Muawiya, udnævnt som kalif (leder), og han overdrog ved sin død magten til sin søn Yazid. Det førte til et blodig slag mellem dem, der senere blev shia-muslimmer og mente, at Hussain skulle være blevet udnævnt til leder og de muslimer, der anerkendte Yazid som leder.

Dette slag varede i ti dage, og på den tiende dag, ashura, blev Hussain halshugget som martyr. Derfor markerer shia-muslimer de ti dage som en sørgeperiode.

Ashura markeres også af sunni-muslimer, men af en helt anden grund. Sunni-muslimer griber nemlig tilbage til grundlæggende fortællinger, som kristne også kender fra Det Gamle Testamente. De mindes enten den dag, Adam genfandt Eva efter uddrivelsen fra Paradiset, eller den dag, hvor Noas Ark gik på grund. 

I København er det kvinderne der arrangerer Ashura

I København markerer shia-muslimer ashura med et sørgeoptog på Nørrebrogade. Både optoget og sociale aktiviteter i sørgeperioden bliver arrangeret af irakiske, shia-muslimske kvinder. Det er lidt specielt, at man i Danmark ser, at det er irakiske kvinder der arrangerer og deltager i Ashura. Denne offentlige fremtræden har de irakiske kvinder nemlig ikke i deres hjemland.

Optoget er præget af musik, recitationer, banner og gråd. Yderligere vælger nogle shia-muslimer at markere Hussians lidelser ved at slå sig selv på brystet under optoget. 

Under optoget vil forbipasserende også opleve, at shia-muslimske kvinder deler pjecer ud om optoget. Og til de, som er interesserede, vil kvinderne forsøge at forklare, hvorfor ashura markeres, som den gør.

TEMA: Kvindesyn på tværs af religioner

Ashura er anderledes andre steder i verden

Andre steder i verden er optoget mindre afdæmpet. Her kan nogle af optogene være præget af, at drenge og mænd slår sig med selv med bare nævner eller pisker sig så blodet flyder for at markerer Hussains lidelser. 

Men det er langt fra alle steder, at optogene er voldsomme. Shia-muslimer er nemlig indbyrdes uenige om, hvorvidt islam er imod, at man skader sig selv.

Det kan umiddelbart virke voldsomt at markere Hussains lidelser, men det sker, fordi Hussains død opfattes som en slags forsoningsdød, hvorved han gennem sine lidelser er i stand til at gå i forbøn hos Gud for de troende shia-muslimer.

Kilde: Danske Verdensreligioner – Islam af Kate Østergaard
Artiklens tekst blev oprindeligt bragt i 2015