LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Sådan skrifter man i den katolske kirke

Ved skriftemålet bekender den skriftende en synd over for en præst. Ved sin anger og bekendelse af synden opnår den skriftende, gennem præsten, Kristi tilgivelse. Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide

Når vi føler skyld, kan vi gå til vores nærmeste for trøst eller vi kan bede om tilgivelse hos den, vi føler, vi har handlet forkert imod. Men i den katolske kirke kan man også gå til en præst med sin skyld. Det kaldes at skrifte

Tilgivelsen er et af kristendommens vigtigste budskaber, og et af den katolske kirkes syv sakramenter er skriftemålet.

Skriftemålet stammer fra oldkirken, altså tiden omkring de første år efter grundlæggelsen af den kristne kirke. Selve indstiftelsen af skriftemålet mener man at kunne finde i Johannes Evangeliet 20,23: ”Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.”. 

I oldkirken var det pålagt menigheden at bekende de alvorlige synder, som man kendte som dødssynder. Senere blev det dog udvidet til også at gælde mindre synder. 

Ved reformationen blev kravet om skriftemålet fjernet, hvorfor det ikke er en del af den protestantiske folkekirke i dag. Den katolske kirkeret pålægger i dag alle der er fyldt 7 år at skrifte mindst én gang om året. 

Skriftemålet og skriftestolen

Ved skriftemålet bekender den skriftende en synd over for en præst. Ved sin anger og bekendelse af synden opnår den skriftende, gennem præsten, Kristi tilgivelse.

Efter syndsbekendelsen pålægger præsten den skriftende en form for bodshandling, der skal afslutte skriftemålet og fuldende tilgivelsen. Disse bodshandlinger kan være alt fra at sige et vist antal Fadervor eller Ave Maria over at tænde lys eller donere til velgørenhed.

Selve skriftemålet finder sted i skriftestolen, der er en trækonstruktion bestående af to små rum, adskilt af en væg med et gittervindue. Præsten sidder på den ene side af væggen, og den skriftende på knæ på den anden side af væggen.

Præsten der har absolut tavshedspligt, sidder med ansigtet vendt væk fra den skriftende, mens den skriftende sidder med front mod præsten.

Skriftestolen blev indført efter reformationen, men i dag finder skriftemålet også sted udenfor skriftestolen, og har ofte mere form som en samtale. 

Skriftestolen blev indført efter reformationen, men i dag finder skriftemålet også sted udenfor skriftestolen, og har ofte mere form som en samtale. Foto: Paolo Gallo - Fotolia