Hvad er fundamentalisme?

Hvad er fundamentalisme, og resulterer det i terror? Få viden om nye og gamle definitioner på, hvad fundamentalistisk religion er og hvilke debatter, det har affødt, når religiøse bevægelser bliver kaldt fundamentalistiske

I Den Store Danske Encyklopædi står der: "Fundamentalisme er bogstavtro religiøsitet, der kan være forbundet med et politisk og/eller ideologisk program."

Fundamentalisme behøver ikke at være forbundet med et politisk program. Og hvis den er, betyder det ikke nødvendigvis, at religionen og programmet legimiterer terror eller stening.

Selve begrebet opstod som en beskrivelse af en bestemt tilgang til kristendommen. Det opstod i USA i 1910'erne i forbindelse med udgivelsen af et kristent evangelisk blad, "The Fundamentals", som talte for en bogstavelig eller fundamental fortolkning af Bibelen. Siden da har begrebet bredt sig til at beskrive enhver form for religionstolkning, der baserer sig på bogstavtro læsning af religionens helligskrifter.

Da Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister, kaldte han "borgerne i Danmark til kamp mod al fundamentalisme" og udtalte sig blandt andet om Minhaj-ul-Quran. Det er muslimsk organisation, som blev grundlagt i Pakistan i 1981. De kæmper ifølge egne oplysninger for uddannelse, viden, velfærd og menneskerettigheder, men er blevet kritiseret for at arbejde for at etablere en islamisk stat og for at støtte Taleban. Medlemmer af Minhaj-ul-Quran eller dens underorganisationer tæller blandt andet den pakistanske forfatter Mona Sheikh, næstformand Babar Baig og Tanwir Ahmed fra De Radikale.

I kølvandet på Poul Nyrup Rasmussens udtalelser blev han kritiseret af Minhaj-ul-Qurans ungdomdafdeling, Muslim Youth League i en artikel i Politiken. De slog især ned på, at statsministeren havde sammenlignet organisationen med rotter og nazister.

Hvis vi skal tage Poul Nyrup på ordet, så vil han ikke tale med Mona Sheikh, Babar Baig og Tanwir Ahmed, og han vil måske heller ikke tale med Søren Kierkegaard. I Politiken kunne man nemlig læse i en artikel af Thomas Bredsdorff, "at Kierkegaard spillede sine sproglige roller så mageløst", at de færreste opdagede, "at han var religiøs fundamentalist."

Også den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har udtalt sig om fundamentalister og har sagt, at han ikke vil tale med dem. Forfatter og journalist Egon Clausen siger dog, at Anders Fogh Rasmussen talte med fundamentalister, når han talte med den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld.

Men forstår politkere og litterater, hvad fundamentalisme dækker over? Søren Kierkegaards opfattelse er jo, at Bibelen kun er en tilnærmelse til sandheden. Om Donal Rumsfelds bibelsyn er 1:1, er et åbent spørgsmål.

Begrebet bliver således ikke mindre forvirrende, men udvandes, når kulturradikale udråber forskellige politiske modstandere som fundamentalister.

Den liberale muslimske debattør Aminah Tønnsen har på Islamisk Studiebogssamling skrevet om fundamentalisme, at det er karakteristisk, at man "- når der henvises til islam - straks taler om politisk islam." Hun mener, at der er mange, som "sætter mundtligt overleveret materiale på højde med - eller endog højere end - Koranens åbenbarede ord," og siger, at det er "disse personer og grupper, der i medierne omtales som 'fundamentalister'."

En muslimsk repræsentant fra "disse personer og grupper," som Aminah Tønnsen omtaler, kan være den danske imam Abdul Wahid Pedersen. Han har tidligere gjort sig bemærket ved at bakke op om det principielle i at stene utugtige kvinder, hvis de koranske betingelser opfyldes. Dette skrev han et indlæg om på religion.dk i 2002.

Han begrundede sine holdninger med, at "de ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer."

Muslimerne er tilsyneladende uenige om, hvad fundamentalisme er. Alle religioner har selvfølgelig interne stridigheder om, hvor bogstaveligt deres helligskrift skal forstås. Men islam adskiller sig i moderne tid fra andre religioner, idet Koranens ord i de senere år langt oftere end andre helligskrifter benyttes som begrundelse for fundamentalistisk terror. Dette har styret debatten ind på, hvordan religionernes repræsentanter forstår deres helligskrifter - om de læser dem bogstavtro eller fortolkende.

Der findes også eksempler på kristen "fundamentalisme." I en dansk kontekst kan nævnes Finn Aa. Rønne og Leif Andersen, fra henholdsvis Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet. I en kronik fra 2002 har de forklaret, at "et ortodokst syn på Bibelens ufejlbarlighed og autoritet ikke har noget afgørende tilfælles med et muslimsk syn på Koranen." Det skyldes, at Bibelen "ikke bare er guddommeligt inspireret, men også skrevet af mennesker."

Hvad er så kristen fundamentalisme? En nyere diskussion af dette er fra 2017. Kristeligt Dagblad havde kontaktet den online opslagsværk Faktalink med spørgsmål omkring deres definition af kristen fundamentalisme. Opslagsværket, som især henvender sig til skoleelever, forklaret i artiklen, at "kristne organisationer og menigheder som Indre Mission, Pinsekirken og andre frikirkelige miljøer 'som udgangspunkt er fundamentalistiske.'"

Dette har blandt andet den landsdækkende organisation Frikirkenet protesteret over flere gange ved at kalde karakteristikken for en karikatur, og efter medieomtale valgte Faktalink til sidst at tage opslaget af siden.

Hvad er da kristen fundamentalisme? Cand.mag. i religionshistorie Nanna Solow forklarer i religion.dk's leksikon, at fundamentalisme kristendommen først og fremmest forstås i den oprindelige betydning af ordet som bibelfundamentalisme. Denne holdning er særlig udbredt i pietistiske kredse og i protestantiske frikirker med rod i de radikale bevægelser fra reformationstiden.

I USA har disse konservative strømninger spillet en betydelig rolle fra slutningen af 1970'erne i forbindelse med fremvæksten af den bevægelse, som blandt andet har været benævnt Det Nye Højre og Moral Majority.

I klummen Kirkeligt Set skrev daværende rektor for Dansk Bibelinstitut Jens Ole Christensen i 2001 en afklaring af, hvad kristen fundamentalisme betyder i vores dage: "Op gennem det 20. århundrede bliver den fundamentalistiske bevægelse i USA temmelig separatistisk, antiintellektuel og politisk højreorienteret," og i 1980 begyndte medierne af "kalde mullaherne i Iran for 'islamiske fundamentalister'."

Ligesom muslimerne er de danske bibeltro åbenbart også uafklarede omkring "fundamentalisme," synes pointen at være. Ingen af de danske danske bibeltro er dog rede til at kaste med sten, fordi det står i helligskriftet Det Gamle Testamente. Findes der kristne amerikanske fundamentalister, der er rede til dette? Næppe mange, men der findes i hvert fald støtte til Israel, der er begrundet i Bibelens tekster om "Israel". The International Christian Embassy Jerusalem motiverer således sin opbakning til Israel med udgangspunkt i ordene fra den bibelske profet Esajas:

"Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud. Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende, at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt; for at Herrens hånd har hun fået dobbelt straf for alle sine synder." (Esajas 40:1-2)

Der kan altså ikke drages klare slutninger om, hvad fundamentalisme fører til. Det eneste, der er klart er, at det er gået ordet "fundamentalisme" som det gik ordet "fascisme". Det benyttes i flæng om alle modstandere. Og der er tendens til, at man dukker sig, når det smides efter en.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 7/10 2003. Den er senest redigeret den 23/8 2018.