Indføring

Hvad er kildekritik?

Kildekritikken er en teknik eller metode, der kan hjælpe historikeren og andre, som arbejder med kildemateriale, til at tage stilling til, hvordan en given kilde bedst udnyttes. Billedet er af såkaldte "The Domesday Book", der indeholder resultaterne af en landsdækkende undersøgelse i England og Wales foretaget af Kong Vilhelm Erobreren. Bogen er fra 1086. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvad enten man beskæftiger sig med moderne politisk historie, middelalderhistorie eller Jesu liv og levned, tager ens arbejde udgangspunkt i såkaldt kildemateriale. Men hvordan behandler man kilderne, og hvad kan man udlede af dem? Kildekritikken giver nogle af svarene

I Danmark er den helt store eksponent for den kildekritiske metode – eller teknik, som han selv kaldte det – den for længst afdøde danske middelalderhistoriker Kristian Erslev. Erslev var stærkt inspireret af den stringente naturvidenskab og tog kildekritikken med sig hjem til lille Danmark fra vor store nabo i syd, Tyskland i slutningen af 1800-tallet.

Igennem årene har kildekritikken, som så mange andre videnskabelige metoder, gennemgået forandringer og revisioner, så man i dag opererer med det, der kaldes det funktionelle kildebegreb.

Før det funktionelle kildebegreb gjorde man den antagelse, at nogle kildetyper var bedre end andre. Kilder med tekstuelt indhold blev anset for at være mere værdifulde end ikke-tekstuelle kilder.

Men historikeren og andre, der gør brug af den kildekritiske metode, bør være beredt på at møde mange forskellige tekst- og kildetyper. Det kan være alt fra notater, breve og dagbøger til kirkekrøniker og avisartikler. Det kan også være ikke-skriftlige genstande som værktøj, kunstgenstande eller lignende.

Og med det funktionelle kildebegreb blev det klart, at én kildetype ikke nødvendigvis er bedre end en anden. Man kan sige, at værdien af kilden bestemmes af, om den er til at stole på, og om den indeholder informationer, der kan belyse det spørgsmål, man gerne vil besvare.

Overordnet bør man som udgangspunkt stille sig selv to spørgsmål i mødet med kilden: 1) Hvad kan kilden fortælle mig om det emne, jeg gerne vil belyse? Og 2) hvor troværdigt er det, som kilden fortæller mig?

Det indbefatter at tage stilling til hvem, der har forfattet den, hvor, hvornår, hvorfor, og hvordan den er blevet til.

Kildetyper og fremgangsmåde
Der knytter sig en række begreber til kildekritikken og dens fremgangsmåde. Begreberne og fremgangsmåden gennemgås sjældent slavisk, men er vigtige koncepter at være opmærksom på, når man udøver kildekritik.

Kilde:

”Kildekritisk tekstsamling,” af Steen Busck m.fl.