Hvad er problemet med tørklæder?

En muslimsk kvinde på udkig efter en moderne hijab på et tekstilmarked i Indonesiens hovedstad Jakarta. - Foto: ENNY NURAHENI Denmark

Det er et ganske lille stykke stof, men det får igen og igen politikere og debattører til at opføre sig, som når tyrefægteren vifter det røde klæde foran tyren.

Men hvad er det ved det muslimske hovedtørklæde, der konstant bringer det helt i toppen af den politiske og samfundsmæssige dagsorden? Og hvorfor ser nogle det som "islamismens flag" og et tegn på kvindeundertrykkelse, mens andre bare betragter det som en tradition, båret af muslimske kvinder gennem århundreder i en blanding af kultur og religion?

Herhjemme så man senest debatten i forbindelse med DR-programmet "Adam og Asmaa", hvor DR blev kritiseret for at bruge den muslimske kvinde Asmaa Abdol-Hamid som vært, fordi hun bærer tørklæde. Men ellers har debatten især kørt i forbindelse med arbejdsmarkedet, hvor blandt andre Dansk Supermarked har fået rettens ord for, at det er i orden at forbyde ansatte at bære tørklæde.

Nu kører debatten så igen, denne gang med afsæt i Storbritannien, hvor først den tidligere udenrigsminister Jack Straw og efterfølgende premierminister Tony Blair begge har kritiseret de mest lukkede former for tørklæder for at være til skade for integrationen. Efterfølgende har Tony Blair så også udtalt sin støtte til byrådet i Dewsbury, der har suspenderet en hjælpelærer, som netop ville undervise med et af disse tørklæder, den såkaldte niqab. Niqab'en dækker hele ansigtet, med undtagelse af øjnene, og betegnes derfor også som et slør.

Rikke Andreassen, som forsker og underviser i kommunikation med fokus på etnisk og kønsmæssig ligestilling ved Malmø Universitet, er netop nu i gang med en større europæisk undersøgelse af tørklædedebatten i otte EU-lande.

Også hun har bemærket den britiske debat, men mener, at tørklædedebatten ofte bygger mere på forestillinger end på fakta.

- Man må konstatere, at tørklædedebatten aldrig bare handler om tørklædet, men om noget helt andet. Tørklædet er et vindue, gennem hvilket vi kan forstå køn, etnicitet, integration og ligestilling. Og som forsker mener jeg faktisk ikke, at der findes noget grundlag for at sige, at det ene eller det andet tørklæde i sig selv har betydning for den enkelte kvindes evne til integration, siger Rikke Andreassen og henviser til, hvordan hun tidligere har forsket og undervist på universitet i den canadiske by Toronto.

- Her underviste jeg også kvinder, der bar tørklæder med kun en lille sprække til øjnene, og jeg vil sige, at det gør ingen forskel på deres deltagelse i undervisningen eller på mine muligheder for at undervise dem. Det er vigtigt at overveje, om det er tørklædet eller folks fordomme om det, der er en hindring for integration. I det hele taget er det vigtigt, at man skelner mellem brugen af tørklæder hos moderne, velfungerende og veluddannede muslimer i Europa og hos muslimer i eksempelvis Iran, hvor man tvinger alle til at gå med det, siger Rikke Andreassen.

Organisationen Kvinder for Frihed hører til de skarpeste kritikere af det muslimske tørklæde.

Foreningen har tidligere indsamlet underskrifter i protest mod DR's ansættelse af Asmaa Abdol-Hamid og udgiver om få uger bogen "Maskeret tvang", hvor forskellige debattører argumenterer imod tørklædet ud fra både religiøse, ligestillingspolitiske og sundhedsmæssige vinkler.

Spørger man foreningens formand, lægen Vibeke Manniche, er der ingen tvivl: Tørklædet er udtryk for undertrykkelse.

- Udover at man har konstateret sundhedsmæssige problemer, fordi tørklædet skader optagelsen af D-vitaminer, er det et signal om manglende ligeværd mellem mænd og kvinder. Det er udtryk for en voldsom seksualisering af både manden og kvinden, hvor kvinden i udgangspunktet betragtes som ikke-ærbar, mens manden åbenbart forventes at gå grassat ved synet af lidt flagrende hår. Kan han ikke klare det, må han tage bind for øjnene, lyder det fra Vibeke Manniche, som mener, at vi er berøringsangste i tørklæde-debatten.

- Vores pointe er, at vi ikke længere skal acceptere et "dem og os"-samfund. Alt for længe har der været særlige regler for danske kvinder og helt andre, kummerligere regler for muslimske kvinder. Men en krænkelse af en kvinde er en krænkelse af alle kvinder, fordi det er udtryk for et bestemt kvindesyn, som overføres til alle kvinder, siger Vibeke Manniche.

Imam Abdul Wahid Pedersen mener dog, at kritikken af tørklædet netop er udtryk for en "dem og os"-opfattelse.

- Vibeke Manniche og hendes meningsfæller fortæller altid en del af historien, men ikke det hele. De siger, at tørklædet skader optagelsen af D-vitamin, men glemmer at fortælle, at mennesker med mørk hud generelt optager D-vitamin dårligere, og at de derfor rammes hårdere, når de kommer til et land med mindre sol, eksempelvis Danmark. Og så kan man jo ikke bare sige, at alle bruger tørklæde af samme årsag, og fordi de er undertrykte. Det er noget forvrøvlet vrøvl, siger Abdul Wahid Pedersen, som da også selv har sine forbehold overfor forskellige former for tørklæder, herunder niqab'en, som Jack Straw kritiserede.

- Nu er Jack Straw generelt en fornuftig mand og meget inklusiv i sit syn på det britiske samfund. Og jeg kan faktisk godt forstå hans overvejelser. Vælger man at lukke sig helt inde og sige, at "I må ikke se, hvem jeg er", må man også forvente, at det omgivende samfund vil markere en vis afstand, for eksempel i forhold til at ansætte en, siger Abdul Wahid Pedersen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk