Konservative kristne præger USA's politik i verden

Under anførelse af toneangivende prædikanter og religiøse ledere har disse kristne grupper udvidet deres politiske aktivisme på hjemmefronten til også at omfatte amerikansk udenrigspolitik, og med et målrettet fokus på menneskerettigheder og hjælpearbejde træder de nu ind på en scene, der ellers traditionelt har tilhørt liberale og sekulære organisationer.

Den fremadstormende nye aktivisme opererer mestendels uden for massemediernes radar, men det er et særdeles betydningsfuldt fænomen, lyder det fra Allen Hertzke, som er professor i religion og politik ved University of Oklahoma og forfatter til bogen "Freeing God's Children" om religiøse kræfters rolle i amerikansk udenrigspolitik.

? Dette moderne kristne engagement i amerikansk udenrigspolitik er en historie, der har udfoldet sig ganske dramatisk siden midten af 1990'erne. Jeg mener faktisk, at der er tale om vor tids mest potente menneskerettighedsbevægelse, der sætter bemærkelsesværdige aftryk og former USA's internationale relationer på en måde, som var utænkelig for et årti siden, siger han.

Allen Hertzke peger på den konservative kristne bevægelses succesrige politiske lobbyisme ? der blandt andet har resulteret i lovgivning omkring den globale udbredelse af religionsfrihed, i en vidtrækkende indsats mod menneskehandel og i øget amerikansk bistand til kampen mod hiv og aids i tredjeverdenslande ? som eksempel på de religiøse kræfters indflydelse på amerikansk udenrigspolitik.

? De konservative kristne aktører spiller i dag en unik rolle på den udenrigspolitiske scene. De har brugt de seneste 30 år på at opbygge organisationer, institutioner og medier til at udkæmpe Amerikas hjemlige kulturkrige, så de råder over meget effektive og udbyggede græsrodsnetværk, der langt overgår dem, sekulære grupper kan præstere. Hvis konservative kristne ledere beslutter sig for at rejse et bestemt udenrigspolitisk emne, så kan de mobilisere hundredtusinder af mennesker til at råbe politikerne op, siger han.

Og menighederne rundt omkring i landet ser ud til at tage den nye dagsorden til sig, tilføjer Allen Hertzke.

? Historisk set har de konservative kristne amerikanere været isolationistiske. Men hvis du i dag tager ud på landet i Kansas, vil du møde mennesker, der er meget interesserede i, at USA skal engagere sig i forhold i andre lande, siger han.

Ifølge Allen Hertzke har konservative kristne amerikanere altid interesseret sig for omverdenen på et generelt plan, men først inden for de seneste 10 år er den interesse flammet op og er blevet en bevægelse med magt og kraft.

? Der er nogle forløbere til det, som vi ser ske nu. Under den kolde krig opstod eksempelvis en kristen solidaritet med de, der levede i religiøs undertrykkelse bag jerntæppet. Men det, som for alvor antændte den moderne bevægelse, var dels globaliseringen, der pludselig gjorde verden langt mindre, og dels den evangeliske kristendoms enestående, eksplosive vækst i fattige regioner i La-tinamerika, Asien og Afrika. Amerikanske kirker begyndte at samarbejde tæt med lokale kirker i Den Tredje Verden og at udsende missionærer og hjælpearbejdere i stort antal, og derfor findes der i dag kristne amerikanere på nogle af de mest barske pletter på verdenskortet. De rapporterer tilbage til deres kirker i USA, og det giver de konservative kristne ledere et langt bredere perspektiv end førhen, siger han.

? Udvekslingen og den globale kommunikation betyder også, at mange flere amerikanske kirkegængere i dag møder og identificerer sig med kristne fra udlandet, og udlændingene bliver gerne anset som heroiske rollemodeller, fordi de ofte har gennemgået store lidelser på grund af deres tro, siger Allen Hertzke.

Samtidig skete der i slutningen af 1990'erne en moralsk opvågnen udløst af aktivister som den tidligere topembedsmand i Reagan-regeringen Michael Horowitz, der ifølge Hertzke beskæmmede konservative kristne ledere ved at fremhæve deres manglende engagement i især den globale kamp mod forfølgelse af religiøse mindretal.

Det var netop bekymring over overtrædelser af religionsfriheden uden for USA's grænser, der for alvor formede den nye bevægelse, og da en gruppe konservative kristne ledere begyndte at bearbejde politikerne i Kongressen, tog aktivismen fart. Vedtagelsen af den amerikanske lov om religionsfrihed, The International Religious Freedom Act, i 1998 blev det afgørende politiske gennembrud. Det var pres fra indflydelsesrige højreorienterede kristne ledere, der fik Kongressen til at udforme og vedtage lovgivningen, som gør beskyttelse af religionsfriheden til en grundsten i amerikansk udenrigspolitik.

Ifølge Allen Hertzke, der betegner loven som en af verdens mest vidtrækkende lovgivninger om religionsfrihed og et fornemt eksempel på effektiv amerikansk "blød politik", har den konservative kristne aktivisme udfyldt et tomrum i den internationale menneskerettighedsbevægelse.

? Religionsfrihed har altid været menneskerettighedsorganisationernes stedbarn. Sekulære grupper har ignoreret eller affejet emner som religiøs forfølgelse, fordi de ikke forstår religionens dynamik og er skeptiske over for religionens rolle i samfundet. Konservative kristne grupper har fået sat religionsfrihed højt på dagsordenen, og det er et meget væsentligt bidrag til indsatsen for at fremme menneskerettighederne, siger Allen Hertzke.

Samtidig har menneskerettighedskampen traditionelt været en slagmark, der tilhører liberale grupper, og Allen Hertzke påpeger, at den konservative kristne aktivisme tegner et komplekst billede af de religiøst aktive amerikanere.

? Nogle konservative kristne ledere har erklæret, at kampen for menneskerettigheder ikke længere ejes af venstrefløjen, og der er en erkendelse af, at de burde have engageret sig for år tilbage. Det er også interessant, at de på trods af deres stærkt kritiske holdning over for FN anså det for nødvendigt at citere et FN-dokument, da de lobbyede for lovgivningen om religiøs frihed, bemærker han.

Allen Hertzke fremhæver menneskehandel som et andet emne, hvor en kristen indsats har haft en banebrydende effekt. I 2000 vedtog den amerikanske Kongres en lovgivning mod menneskehandel, The Trafficking Victims Protection Act, der forpligter USA til at gå forrest i kampen mod moderne slaveri. Det skete efter lobbyarbejde fra en usædvanlig koalition bestående af konservative kristne grupper og amerikanske feminister, der trods politiske forskelle fandt sammen om en fælles sag.

Og samarbejdet med feminist-organisationer, som ofte vender sig kraftigt imod de stærkt konservative kristne synspunkter i den hjemlige amerikanske debat, er blot en af mange usædvanlige alliancer udsprunget af den nye højrereligiøse udenrigspolitiske aktivisme. Også tibetanske munke, iranske baha'i-medlemmer og muslimer såvel som en lang række sekulære grupper og fagforbund har gjort fælles front med konservative kristne ledere for at opnå fælles udenrigspolitiske mål, og engagementet i bekæmpelsen af hiv og aids i tredjeverdenslande er ansporet af U2-forsangeren Bonos ihærdige lobbyisme i konservative kirker over hele USA.

Men det er ikke alle, der bifalder den nye kristne aktivisme. Mange sekulære aktører frygter, at de kristnes politiske magt er for stor, og at amerikansk udenrigspolitik i stadig højere grad vil blive formet af et religiøst tanke- og værdisæt.

? Mindst 40 procent af præsident George W. Bushs vælgerbase er fra det konservative kristne miljø, og deres ledere har en enestående adgang til Det Hvide Hus. Men hvor meget direkte indflydelse de har på de mere overordnede udenrigspolitiske linjer, der traditionelt udstikkes af magtfulde strategiske og økonomiske interesser, er et åbent spørgsmål, siger Allen Hertzke.

Han påpeger dog, at de konservative kristne vælgere generelt bakker kraftigt op om såvel USA's stærke støtte til staten Israel, som de ser som et bolværk mod militant islam og som legemliggørelsen af en bibelsk profeti, samt til Bushs politikker i krigen mod terror.

? Men jeg tror ikke, at de havde en afgørende indflydelse på Bushs beslutning om at invadere Irak eller om at godkende brugen af barske forhørsmetoder. Deres unikke udenrigspolitiske bidrag er på det humanitære område, vurderer han.

De konservative kristne kirker og organisationers motivation for at engagere sig i udenrigspolitik hviler imidlertid på et grundlæggende ønske om at missionere og at frelse sjæle, og det skaber uro i sekulære kredse.

? Skeptikere og kynikere ser de konservative kirkers aktivisme som en trojansk hest, der i sidste ende handler om at skabe et kristent verdensherredømme og at påtvinge alle mennesker et særligt religiøst moralkodeks. Et af de mest kontroversielle emner er tilgangen til kampen mod hiv og aids i tredjeverdenslande, hvor mange konservative kristne grupper insisterer på, at hjælpearbejdet skal ledsages af et moralsk budskab og prædiker seksuel afholdenhed som det bedste våben mod smitten, siger Allen Hertzke.

? Men hvis man gransker den konservative kristne bevægelse, mener jeg, at der generelt er fokus på nogle mere overordnede humanitære mål samt et ægte engagement i etik og retfærdighed og i at forbedre situationen for alle mennesker. Det er også værd at bemærke, at de er ivrige efter at samarbejde med sekulære grupper, siger han.

På trods af den konservative kristne bevægelses succes med at præge amerikansk udenrigspolitik vurderer Allen Hertzke, at de hjemlige amerikanske kulturkrige den seneste tid har drænet bevægelsen for noget af sin energi. Han peger eksempelvis på, at den desperate situation i Sudans forarmede og voldsplagede Darfur-provins ikke har affødt en konservativ kristen kampagne, selvom netop Sudan tidligere har været en af bevægelsens mærkesager.

? En række indenrigspolitiske emner ? blandt andet homoseksuelle ægteskaber, abort og regeringens udnævnelse af dommere ? figurerer øverst på dagsordenen lige nu. Der er i det konservative kristne miljø en fornemmelse af, at tiden netop nu er deres historiske chance til at føre det amerikanske samfunds kurs i en mere konservativ retning, og den chance er de meget optaget af at udnytte. Det går ud over det udenrigspolitiske fokus, men der er bestemt intet, der tyder på, at de konservative kristne vil skrinlægge det globale engagement, siger Allen Hertzke.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Konservative kristne i USA

**USA's store gruppe af konservative kristne har historisk været inddelt i to retninger: fundamentalister og neo-evangelikale (i dag betegnet blot som evangelikale eller, hvis sammenhængen er politisk, som højrereligiøse). Den konservative kristne bevægelse i USA er vokset kraftigt inden for de seneste årtier og menes i dag at tælle mindst 100 millioner amerikanere. Det er en vælgergruppe, som præsident George W. Bush har dyrket med stor succes, og den konservative kristne bevægelses politiske indflydelse er i dag større end nogensinde før. Andelen af amerikanske kongresmedlemmer, der identificerer sig som konservative kristne, er samtidig steget fra 10 procent i 1970 til mere end 25 procent i 2004.

Kilde: Foreign Affairs

Fakta

Religiøs indflydelse på amerikansk politik

**Allen Hertzke peger på fire banebrydende udenrigspolitiske initiativer, som den amerikanske Kongres har vedtaget som direkte følge af pres fra religiøse kræfter:

**The International Religious Freedom Act (1998), der gjorde religionsfrihed til en central del af amerikansk udenrigspolitik og blandt andet bevirkede, at udenrigstjenesten nu er forpligtet til at undersøge religionsfrihedens status i alle lande.

**The Trafficking Victims Protection Act (2000), der sikrede, at USA tog lederskabet i den globale kamp mod menneskehandel.

**The Sudan Peace Act (2002), der afsluttede to årtiers krig i det afrikanske land, hvor regimets etnisk og religiøst funderede ideologi havde næret en langvarig brutal konflikt.

**The North Korean Human Rights Act (2004), som sikrer bedre beskyttelse af nordkoreanske flygtninge og gør amerikansk nødhjælp til landet afhængigt af regimets behandling af borgerne. Fakta

Allen Hertzke

**Professor i religion og politik ved University of Oklahoma og forfatter til bogen "Freeing God's Children" om religiøse kræfters rolle i amerikansk udenrigspolitik.