Koranen og andre hellige skrifter i islam

Koranen er islams hovedværk og vigtigste helligskrift, hvor profeten Muhammeds åbenbaringer står skrevet. Dette billedet er taget i Mellemøsten, hvor en chauffør havde Koranen, et bedetæppe og en kasket i vinduet. De 3 ting han skulle bruge i løbet af dagen. Foto: Sonia D. Kirkaldy Nielsen

Hvornår blev Koranen skrevet, og hvordan blev dette islams vigtigste helligskrift til? Koranen, som bygger på åbenbaringer fra muslimernes profet, Muhammed, blev til over en længere årrække i 600-tallet. Læs mere om islams vigtigste skrifter her

Koranen - islams vigtigste helligskrift

Ordet koran betyder hellig recitation, og det er præcis, hvad den troende muslim foretager sig. Udenadslære af Koranen betragtes som en vigtig dyd.

Muslimernes hellige bog forstås ikke som et menneskeværk fra profeten Muhammeds hånd, men snarere som at være direkte gudstale nedsendt i 600-tallet til profeten Muhammad, som fik ordene åbenbaret af englen Gabriel. Den er Guds "uskabte" ord. Lige så uskabt som Gud. Rendyrket eksistens uden begyndelse og slutning.

Koranens suraer

Koranen består af 114 suraer (kapitler), der igen er inddelt i såkaldte ayats, der bedst kan oversættes med vers.

Koranen blev åbenbaret for Muhammad på arabisk og skal som sådan læses og reciteres på dette sprog.

Det var dog ikke en åbenbaring, der skete på én gang, idet der dels er åbenbaringer fra Muhammed i Mekka, dels senere i Medina.

Medinaåbenbaringerne er lange og indholdet jordnært. Hovedvægten ligger på juridiske, etiske og sociale aspekter.

Mekkaåbenbaringerne er korte og poetiske. Indholdet er mere svævende, end det gælder for Medinaåbenbaringerne.

Versene i Koranen blev åbenbaret for profeten lidt efter lidt gennem de sidste treogtyve år af hans liv, hvor han overbragte versene til en skriver, som nedfældede dem. Den blev først endeligt samlet i perioden 644-655 af Uthmann og er ikke en kronologisk opbygget fortælling som det ses i Bibelen.

Følgende årstal viser Koranens tilblivelse over tid:

570 Muhammed fødes i Mekka
610 Muhammed modtager de første åbenbaringer
622 Udvandringen til Medina - Muhammed modtager flere åbenbaringer
632 Muhammed dør i Medina
644 Uthman bliver kalif
650 Uthman udarbejder Koranen

Koranen adskiller sig fra Bibelen

Allah blander sig mere i teksten, end det ses, at Gud gør det i Det Gamle Testamente.

Kritikere vil bemærke, at Koranen blev overleveret mundtligt til egentlige skrivere, og at dette må være at betragte, som en kilde til fejl. Der er dog et betragteligt antal af beretninger, hvor Muhammed efter sigende skulle have korrigeretfejl i Koranen, ligesom han løbende - efterhånden som han modtogåbenbaringerne - skulle have lavet tilføjelser og direkte ændringer til det hellige skrift.

Koranen er ikke fuld af årsagssammenhænge (kausalitet), som det ses i den kristne bibel. Koranen er ikke et profant værk, men en måde at opleve det guddommelige på. Hvis man undersøger Koranen nøje, vil man alligevel opdage nogle mønstre på trods af den umiddelbart manglende sammenhæng.

Således kan hver enkelt sura alt efter længde og indhold placeres i grupper, der dækker over den periode, Koranen blev til på. Der er tale om et større puslespil, der som konklusion giver et afrundet billede af den troendes opgaver og Allahs plan med den troendes tilværelse.

Kristne opfatter Jesus som inkarnationen af Guds ord, hvor muslimerne føler, at de besidder Guds ord i form af Koranen.

Fortolkning af Koranen

Efter atKoranen var blevet til i midten af 600-tallet opstodproblemet om, hvordan denne tekst skalforholde sig til moderne vestlige værdier og opfattelser. Hvordantolker muslimer Koranen ind i en moderne verden?

Lad os se på tre områder:

1. En moderne verdensopfattelse
2. Tolerance overfor andres religiøse overbevisning
3. Lighed mellem kvinder og mænd

En moderne verdensopfattelse

I den muslimske verden er der en stærk bevægelse for at forene en moderne verdensopfattelse med Koranen. Koranen opfattes som en "lærebog om videnskab" (Michaels Cook, "Koranen. En indføring", København 2002).

For eksempel siger Allah i sura 51,47: "Og himlen, som vi har bygget med styrke, sandelig gjorde vi den vid".

Dette tolkes som et bevis på big-bang-teorien, altså teorien om, at universet udvider sig. I dette tilfælde er det Allah, der udvider universet. Eksempletviser enfundamentalistisktolkning, hvor Koranen bliver en bog, der taler sandt også om naturvidenskabelige emner.

Forholdet til andre religioner

Traditionelt var det såkaldte sværdets versfra Koranen (sura 9,5) retningsgivende for forholdet til mennesker af anden tro. Det hedder heri: "Så når de hellige måneder slutter, slå da afgudsdyrkerne ihjel, hvor I finder dem, og tag dem og omring dem, og lig i baghold på dem. Men angrer de, og forretter de bønnen, og giver de almisse, lad dem da gå deres vej. - Sandelig Gud er alttilgivende og barmhjertig".

Men for en liberal opfattelse af islam er det en lettelse at kunne læse et andet Koran-vers: "Der er ingen tvang i religionen. Retskaffenhed er blevet gjort tydelig ved synden" (sura 2,256). Verset tolkes i dag sådan, at islam stadig er sandheden, men den kan eksistere sammen med de falske religioner.

For moderne indstillede muslimerer verset et udtryk for, at islam er en vidtfavnende og tolerant religion. Men fundamentalisterhar et problem med, at der er to tilsyneladende modstridende holdninger over for ikke-troende i Koranen.

Lighed mellem kønnene

"Mænd står over kvinder som følge af hvad Allah har begunstiget nogle af dem frem for andre ... Og dem, for hvis opsætsigheder I nærer frygt, skal I formane og undgå dem i sengelejerne, og slå dem."

Verset er i hele islams historie blevet brugt til at definere forholdet mellem kønnene. Her giver moderne fundamentalister sig heller ikke. Én af de førende fundamentalistiske lærde,Qutb, forsikrer dog i en stærk formuleret udtalelse, at verset ikke giver ret til at behandle en kvinde som "en lænket hund". Hvis muslimer har opført sig sådan, udgør det en nedværdigelse af deres skikke og er ikke deres Guds vilje (citeret efter Michael Cook, "Koranen. En indføring", s. 52)

Andre betydningsfulde skrifter i islam

1. Hadith.

Eftersom Muhammad var Guds profet, måtte det, han sagde og gjorde, nødvendigvis være et direkte udtryk for "det gode eksempel". Man taler i denne forbindelse om "det profetiske eksempel" og altså noget som alle rettroende muslimer måtte følge.

Beretninger om "profetens sædvane" (også kaldet "profetens sunna") finder vi nedskrevet i de såkaldte hadith (flertal: ahadith). Der eksisterer tusinde og atter tusinde af ahadith, som stort set kortlægger alle livets gøremål og begivenheder.

En hadith kan svinge i betydning, alt efter hvor tæt den, som har nedskrevet den, har befundet sig på den oprindelige kilde. Man kan som tommelfingerregel sige at jo tættere nedskriveren har været på efterkommere af Muhammed, jo større autencitet har hadithen.

Man hører i debatten i islam ofte det argument eller rettelig modargumentet: "At-det-ikke-står-noget-som-helst-sted-i-Koranen" som et udtryk for, at der står ét i Koranen, men at den troende muslim gør noget andet.

Den enkelte handling eller detenkelte tankesæt kan dog finde sin begrundelse i profeten Muhammeds sædvane - typisk nedfældet i en hadith - og som sådan overhovedet ikke nævnt i Koranen.

2. Sira.

Siraen kaldes også populært Muhammed-biografier. For at få et fuldt udbytte af Koranen og for at forståden historiske sammenhæng, er det af stor betydning at have et minimum af kendskab til Muhammeds historie. Den mestberømte forfatter til genren er Ibn Ashaq.

3. Tafsir

Af andre vigtige skrifter skal nævnes de såkaldte Korankommentarer- også kaldettafsir- der er at betragte som uddybende kommentarer til svære tekststeder i Koranen.

Tafsir er en meget kompliceret analytisk proces, i hvilken Koranen har højeste autoritet, men hvor man i forsøget på at anvende Koranen på moderne livssituationer inddrager vidnesbyrd fra hadith-samlingerne og kommentatorerens egne holdninger.

Bemærk i denne sammenhæng, at der hersker forskellige - men ikke nødvendigvis indbyrdes modsætningsfyldte - retsskoler indenfor islam, og at tafsir som sådan ikke er at betragte som en eksakt videnskab.

4. Fatwaen

Selvom fatwaen eller det religiøse råd ikke er at betragte som en samling af skrifter, ses der specielt på internettet en stigende tendens til at disse råd og vejledninger samles i egentlige databaser, så folk selv kan søge råd og vejledning om deres aktuelle spørgsmål.

Virtuelle samlinger af fatwaer får således karakter af elektronisk værk og synes i stigende grad af have autoritativt karakter. Bemærk igen, at den enkelte retsskole kan have forskellige holdninger til samme spørgsmål.

Et klassisk eksempel som gennemgås andetsteds på religion.dk er spørgsmålet om, hvorvidt man må spise krokodille som rettroende muslim. Alt efter den enkelte retsskole angives der forskellige svar, som går lige fra, at det er tilladt til, at det er direkte forbudt at spise dyret.

5. Åbenbarede skrifter

Fativ Alev gør andetsteds på religion.dk opmærksom på, at muslimen ifølge Koranen er forpligtet til at tro på Mosebøgerne, Davids Salmer og Evangeliet som Guds åbenbarede skrifter.

Imidlertid har mennesket i muslimernes forståelse forvansket det guddommelige ord i en sådan grad, af det oprindelige guddommelige indhold er betragteligt formindsket, og alene Koranen fremstår derfor som det eneste værk, der ikke er omredigeret af mennesket.