Messiashemmeligheden

I Markusevangeliet har Jesus nogle gådefulde og modsætningsfyldte træk. For eksempel helbreder han en mand, der lider af spedalskhed, og bagefter forbyder han manden at tale om helbredelsen.

Jesus forbyder ligeledes de dæmoner, han uddriver, at sige, hvem han er. Selvom Jesus brugte lignelser som et pædagogisk middel for at få tilhørerne til at forstå sit budskab, fremstiller Markusevangeliet paradoksalt nok lignelserne som gådetale, der ikke kan forstås af tilhørerne.

Det er vigtigt for forfatteren til Markusevangeliet, at Jesu identitet som Guds søn skal holdes hemmelig. Faktisk gør Jesus slet ikke krav på at være Guds søn i Markusevangeliet. Læserne af evangeliet ved, at han er det, fra han bliver døbt af Johannes Døberen ved Jordanfloden, og de dæmoner, han uddriver, ved det, men disciplene, Jesu nærmeste, forstår det ikke. Først ved forhøret hos ypperstepræsten erkender Jesus, at han er Guds søn. Alle disse træk udgør det besynderlige fænomen, som forskerne har kaldt messiashemmeligheden.

Forfatteren til Markusevangeliet har et klart formål med messias-hemmeligheden, mener lektor Aage Pilgaard fra Afdeling for Gammel og Ny Testamente på Aarhus Universitet.

? Den dybeste baggrund for messiashemmeligheden er, at Jesus ikke vil kundgøres som Kristus, fordi hans status skal fremgå af hans gerning. Ved at erkende Jesu gerninger som velgerninger når man frem til, at han er Guds søn, siger Geert Hallbäck.

? Den måde, Jesus er Messias på, er, at han skal dø og ikke triumfere og tage magten. Det er en omvæltning af messias-forventningerne: Grunden til, at det ikke må røbes, at Jesus er Messias, er, at man vil misforstå, hvad det går ud på, fordi man først kan forstå det efter Jesu død og opstandelse. "Messias i lidelse" er udtryk for den nytestamentlige kristendom i det hele taget: en omvending af værdierne, siger Geert Hallbäck.

Han tilføjer, at det var afgørende for de første kristne, at de kunne identificere sig med Jesus i deres egen lidelse, og at de samtidig vidste, at Jesus havde overvundet lidelsen i sin opstandelse.

? Det, at der er en mening med lidelsen, var det, der sikrede, at kristendommen sejrede, mener han./Kristeligt Dagblad/