Mexicansk nonne forsvarede kvinders ret til uddannelse i den tidlige oplysning

Som 17-årig blev Juana Inés de la Cruz indkaldt til et møde med flere af tidens store filosoffer, teologer og forfattere. Efter mødet blev hun berømt i det mexicanske samfund for sin store viden.

Juana Inés de la Cruz omtales ofte som den første publicerede feminist af Den Nye Verden. Den mexicanske nonne vandt i 1600-tallet samfundets anerkendelse for sit intellekt og forsvarede kvinders ret til uddannelse

På mange måder havde den unge nonne Juana Inés de la Cruz alle odds imod sig: Hun var kvinde, fattig og født uden for ægteskab ind i Mexicos strenge kastesystem. Ikke desto mindre er hun i dag blevet et symbol på mexicansk identitet og kampen for kvinders rettigheder.
 
Juana blev nonne som 16-årig, fordi ”et fast arbejde ville indskrænke mulighederne for at læse”. Allerede fra sine tidlige barndomsår sneg hun sig ind i det lokale klosters bibliotek for at læse i smug. Det var nemlig ikke tilladt for piger og kvinder at læse, men som femårig havde hun lært sig selv både at læse, skrive og regne. Da hun nåede teenageårene mestrede hun både græsk, latin og det Aztekiske sprog Nahuatl.

Juana blev født uden for ægteskab i 1651 lidt uden for Mexico City, som på det tidspunkt stadig var spansk territorie. Hendes far var en spansk kaptajn og moderen var kreoler fra en spansk koloni i Amerika.

I 1668 blev den unge Juana sendt til Mexico City for at være assistent for vicekongen. Her var hun heldig at modtage undervisning af hans kone, som blev fascineret af den 16-årige piges intelligens.

Rygtet om Juana spredte sig hurtigt i det mexicanske samfund, og da hun var blot 17 år blev hun indkaldt til et møde med flere af tidens store filosoffer, teologer og forfattere, som alle havde hørt om hendes studier. Juana slog dem bagover med sine omfattende kundskaber - og så var hun tilmed kvinde.

Juana modtog frierier fra adskillige mænd, men hun takkede nej til dem alle. I stedet flyttede hun til St. Jerome klostret som 18-årig for at få ro til at læse. På samme tidspunkt begyndte også at skrive samfundskritiske dramaer og digte. I hendes dramaer møder man tapre og kloge kvinder og et af hendes mest kendte digte, ”Tåbelige mænd”, anklager mænd for at kritisere kvinder uden noget logisk belæg herfor.

I takt med offentlighedens anerkendelse dalede Juanas popularitet inden for klostrets mure. Biskoppen i St. Jerome klostret fandt det upassende for en nonne at træde ind på mandsdominerede områder som filosofi og skrivning, og han formanede hende til at fokusere på sine religiøse studier. Men det skræmte ikke Juana fra offentligt at citere digter og katolsk helgen St. Theresa: ”Man kan sagtens filosofere, mens man laver middag".

I 1690 udgav biskoppen af Puebla en kritik, Juana havde skrevet, af en jesuitpræsts prædiken. Det gjorde han uden Juanas tilladelse og yderligere tilføjede han sine egne kritiske kommentarer om Juana og beskyldte hende for arrogance, egoisme og ”for høje ambitioner.

Intentionen var endegyldigt at få Juana til at holde sig fra at kritisere samfundet, men Juana svarede biskoppen igen med budskabet, at kvinder burde lære at læse, i særdeleshed nonner, så de kunne få adgang til de teologiske skrifter.

Juanas trodsighed over for klostermenigheden førte til, at den prangende bogsamling, hun fik skabt sig i løbet af sit liv, blev sat til salg, og mange af hendes egne skrifter blev brændt. Hun døde som 43-årig af pest efter at have passet sine syge nonnesøstre.

Efter sin død fik søster Juana Inés de la Cruz opkaldt sin fødeby efter sig og ligeledes pryder hendes billede i dag de mexicanske pengesedler.

Kilder:
http://www.biography.com/people/sor-juana-in%C3%A9s-de-la-cruz-38178
http://www.girlmuseum.org/happy-birthday-juana-ines-de-la-cruz/
http://unusualhistoricals.blogspot.com/2014/03/female-pioneers-sor-juana-ines-de-la.html

Andre læser lige nu