Kierkegaard: Når man har travlt, tager man ikke livet alvorligt
Kierkegaard delte os op i to grundlæggende typer – ”etikeren” og ”æstetikeren”. Om vi tilhører den ene eller den anden kategori afgør også, om vi er grebet af travlhed – eller tør tage livet langsomt og alvorligt
»Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt«
Citatet er fra Kierkegaards værk "Enten – Eller" fra 1843. Det er let at ane, at Kierkegaard ikke har meget tilovers for travlhed.
Det forekommer ham latterligt, og hvis man har begivet sig udi at læse nogle af hans værker, vil man også opdage, at selve det at læse Kierkegaard er svært, hvis man har travlt. Det kræver langsommelighed.
Svaret på, hvorfor Kierkegaard mener, at det er latterligt at have travlt, kan du blandt andet finde i "Enten – Eller".
Kierkegaards to typer
I værket deler Kierkegaard sine medmennesker op i to typer – etikeren på den ene side og æstetikeren på den anden. I sin vurdering af de to typer mennesker indgik også en vurdering af deres forhold til travlhed.
Første del af "Enten – Eller" er skrevet af æstetikeren, som bl.a. frygter for kedsomheden. Løsningen derpå kalder han ”vexel-driften”, der går ud på at forandre sit liv for at undgå kedsomhed.
Derfor skal man også vogte sig for dybere venskaber, og man skal heller aldrig indlade sig i ægteskab eller andre former for bindende aftaler. Hvis man afholder sig fra disse tre forhold, vil man leve et liv i evig forandring og fornyelse. Derved vil man aldrig kede sig.
Problemet er bare, at travlhed kun giver værdi i den forstand, at det fylder tomheden ud for et kort øjeblik.
Den travle æstetiker tager hverken sig selv eller livet alvorligt, ifølge Kierkegaard. Det handler ikke om at efterlade sig en stor formue og flotte titler.
Men det kræver mod ikke at leve et ”Liv i Differenserne” – og være kedelig – for dermed lever man under ganske almindelige bestemmelser, hvilket også vil sige at lade sig være afhængig.
Livet kræver langsommelighed
Det, som betyder noget i tilværelsen, er sociale relationer, eftertænksomhed og kærlighed. Ved at være for travl, holder man disse forhold i en armslængde fra sig. Præcis ligesom æstetikeren gør, som beskrevet ovenfor.
Frihed er at have indset og accepteret, at man som menneske er totalt afhængig af sine medmennesker, naturen og sin historiske arv. Og det tager tid og masser af mod at gøre sig afhængig. Derfor vurderer han, at travlhed er en frygt for kedsomhed og afhængighed, der hører æstetikeren til.
Ifølge Kierkegaard kræver livet altså langsommelighed. Denne langsommelighed kan også føre til rastløshed, kedsomhed og en følelse af at være afhængig af andre mennesker.
Men ifølge Kierkegaard er det netop en del af opskriften på et rigt liv i frihed.