Navne er (næsten) ikke hellige

Hvor kulturelt betinget er de navne, vi giver vores børn? Og hvor meget hænger de sammen med ens religion? Må man hedde Judas i Danmark - og må jøder kalde deres børn kristne navne som Kirsten og Christian?

I jødedom er der ingen restriktioner for, hvilke bibelske navne børn må få. I Danmark afviser Kirkeministeriet navnene Messias, Lucifer og Judas, mens Jesus for nogle år siden blev et tilladt navn. I Spanien og Latinamerika har Jesus allerede i århundreder været et almindeligt navn.

Navneregler i islam
Kun i islam er der begrænsninger. Ikke på at bruge profeten Muhammeds navn - det bærer alene i Oslo omkring 5000 mænd. Jesus, som i Koranen omtales som profeten Isa/Issa, er også et almindeligt navn for både muslimske piger og drenge. I Danmark er det over1000.

Men man må ifølge islams regler ikke kalde sig Allah eller nogle af Allahs 99 navne, med mindre der foran står Abd eller Abdel, som betyder "tjener for". Men det skrider, siger den anerkendte navneforsker Ivar Utne fra Bergen Universitet. Flere og flere muslimer i Norge bruger for eksempel kun navnet Karim i stedet for Abd al Karim (den gavmildes tjener), og dermed bruger de et af Allahs navne. Det er sikkert af nemhedsgrunde, men er i strid med de muslimske navneregler, siger han.

Profeten Muhammed skulle ifølge overleveringer også have givet muslimer nye navne. For eksempel hed en af hans hustruer Barra (gudfrygtig). Profeten ændrede hendes navn til Zainab med den begrundelse, at kun Gud kender de gudfrygtige. Og selvom man gerne må hedde Muhammed, så må man ikke hedde Abu al Qasim, som betyder "udbrederen af Guds budskab". Her adskiller profeten sig nemlig fra alle andre Muhammed'er.

Navnemode i jødedommen
Hvor meget jøder bruger bibelske navne er et mode- og integrationsspørgsmål. Det siger tidligere overrabbiner Bent Melchior. Navne som Kirsten og Christian er ikke ualmindelige blandt jøder i Danmark, selvom de er variationer over navnet Kristus. Men foretrukne navne kommer i bølger.

I perioder, hvor integration har været vigtig, fik mange jødiske børn traditionelle danske navne for ikke at stikke ud som mindretal. I de senere år, hvor jøder ikke har krøbet langs husmurene, er de jødiske navne igen på mode.

Bent Melchior siger også, at jøder med danske navne får et jødisk navn i forbindelse med registreringer af religiøs art. Bent Melchior hedder således Benjamin på sin vielsesattest, mens hans far overrabbiner Marcus Melchior på sin vielsesattest hed Mordechai.

Traditionel navnebrug i kristendommen
Kristendommens navne er også mere præget af tradition end forbud. I Danmark er der ingen religiøs begrundelse for, at Kirkeministeriet ikke tillader navne som Lucifer, Messias. Det er alene for at beskytte børn mod navne som kan komme dem til skade livet igennem.

Navnet Jesus blev godkendt fordi mindst 25 personer allerede barnavnet. Men der er tidligere givet afslag på Jesus, selvom der i Danmark findes 69 mænd, som hedder Jesus, men de er indvandret fra katolske lande, siger sprogforsker Michael Lerche.

Om den danske tradition for ikke at døbe børn Jesus, siger Michael Lerche, at det handler om gamle traditioner.

Historisk set
I nordeuropæisk middelalder var de mest hellige navne tabu. Man brugte hverken Jesus eller Maria. Men man gik så tæt på det hellige som muligt og opkaldte børn efter Johannes (Døberen) og Anna (Jomfru Marias mor).

Senere med indvandringen af huguenotter og hernhuttere kom mere reformerte navne ind i dansk tradition. For eksempel efternavnet "Hilfgot" og lignende. I de spansk- og portugisisktalende lande har man modsat taget fromhedsnavne, så Jesus er dér et ganske almindeligt navn.

Michael Lerche mener, at i takt med at indvandrere får status i de danske samfund, så bliver deres navne også normdannende. På den måde vil globaliseringen også ændre dansk navnetradition.

Formand for Den Danske Israelsmission, teologen Kai Kjær-Hansen, har skrevet doktorafhandling om Jesus-navnet. Han mener ikke, at Jesus bliver et modenavn. Men det er der ingen indre logik i. Der er mange gode vittigheder om spanske fodbolddommere, som hedder Jesus. Men vi bruger selv navne som Christoffer, Christian og Kirsten, som alle udspringer af Kristus.

Faktisk var Jesus et almindeligt navn på Jesu tid. Så Kristus burde være et mere "farligt" navn at bruge, fordi det repræsenterede en tro, siger han. Til gengæld er der ingen, som hedder Judas i Danmark. Det er der dog i USA, hvor fornavnet Jude er en forkortelse af Judas. Sandsynligvis fordi, siger navneforskeren Ivar Utne, at navnet handler om den gammeltestamentlige Judas, hvis ry er knap så blakket som navnebroderens er det i Det Nye Testamente./Kristeligt Dagblad/</p></p>