Religioner må gå i aktion for verdens sultende

Sidste år døde 10 millioner af klodens børn på grund af sult, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Verdens regeringer og verdens religioner har indtil videre gjort alt for lidt for at afskaffe sult og fattigdom.

Det mener den internationalt anerkendte fødevareforsker og professor ved Cornell Universitetet i USA Per Pinstrup-Andersen, der i en årrække har forsket i, hvordan klodens fattigdom kan afskaffes.

Per Pinstrup-Andersen er ved at lægge sidste hånd på en bog om etik og fattigdom. Han er ikke i tvivl om, at både kristne, muslimer, hin-duer og buddhister har været gode til at bespise de sultende. Men han mener til gengæld, at verdens religiøse ledere har svigtet deres ansvar, fordi de har forsømt at lægge pres på regeringer som for eksempel den indiske, så der reelt føres en politik til gavn for de fattigste.

- Det er ikke, fordi den indiske regering ikke er klar over, at der er 200 millioner mennesker, der sulter. Men politikerne gør slet ikke nok for at afskaffe sulten, siger Per Pinstrup-Andersen.

Han efterlyser massive investeringer i veje, sundhedsvæsen og skoler i de områder, hvor de fattigste indere bor. Desuden mener han, at den indiske regering bør gennemføre et særligt kreditsystem møntet på bønderne i udkantsområderne.

Endelig opfordrer han til, at der etableres en landbrugsforskning i de fattigste delstater, der sigter på at involvere de lokale bønder i udviklingen af landbruget.

- Det er alt sammen tiltag, som den indiske regering hidtil ikke været ret vild med at føre ud i livet, siger Per Pinstrup-Andersen og fortsætter:

- Religionerne prøver på at bekæmpe sulten, efter at den er opstået. De uddeler gratis mad og indsamler penge, og det er da fantastisk. Men det ville også være dejligt, hvis de store religioner rundt om i verden kunne begynde at lægge pres på regeringer som for eksempel den indiske ved at sige: Nu skal der ske nogle ændringer i måden at organisere samfundet på. Men det har de religiøse samfund ikke været gode til. Jo, i Latinamerika har vi set katolske præster forsøge at ændre samfundet, men de er stort set alle sammen blevet slået ihjel, siger Per Pinstrup-Andersen.

Mens flere indiske græsrodsorganisationer anklager globaliseringen for at negligere de sultende, så er Per Pinstrup-Andersen ikke i tvivl om, at det netop er globaliseringen, der skal sikre, at de sultende får mad på bordet.

- Langt de fleste af klodens sultende bor stadig i landdistrikter, som ikke har haft gavn af den teknologiske udvikling inden for landbruget. Der er simpelthen ikke kommet penge ind i de områder, siger Per Pinstrup-Andersen. Han peger på, at 1970'ernes grønne revolution i de frugtbare egne af Indien var en stor succes. Delstater som Punjab og Haryana har gennemgået en fantastisk udvikling. Men den indiske regering forsømte at udvikle landbruget i de tørre områder. Derfor er der stadig delstater i Indien, som ikke har adgang til højtydende afgrøder, kunstvanding og nye produktionsmetoder.

- Hvis vi ser tilbage på udviklingen i Asien gennem de seneste 40 år, så er det den teknologiske udvikling på landet, der har betydet allermest for udryddelsen af fattigdommen. Kina er det land, der mest effektivt har nedbragt antallet af fattige. Da Kina i slutningen af 1970'erne indførte nye kornsorter og kunstgødning, begyndte Kinas økonomi for alvor at vokse med 10-12 procent om året. Den udvikling skaffede så arbejdspladser uden for landbruget. Men både i Kina og Indien findes der stadig store områder, der er uberørte af udviklingen. Det er her, børnene dør, lyder det fra Per Pinstrup-Andersen.

soendergaard@kristeligt-dagblad.dk