Religionerne oplever en renæssance

48-årige Friedrich Wilhelm Graf er en kendt mand i de tysksprogede lande. Særligt for sine prognoser om religionernes rolle i fremtidens Europa, og han har fået adskillige priser for sin forskning på området.

En af hans hovedteser er, at folk i fremtiden selv vil forme deres tro ved at låne fra forskellige religioner.

De har ofte talt om, at vi er på vej mod troens supermarked. Hvad mener De med det?

? Vi oplever i vores moderne, demokratiske samfund, at religion er blevet noget, man kan vælge eller fravælge, og flere og flere mennesker gør brug af denne ret til selvbestemmelse. En konsekvens heraf er, at troende i fremtiden ikke længere så let vil kunne defineres som enten kristne, jøder, muslimer eller buddhister. De vil langt mere have rollen som kunder i et supermarked. Religiøse symboler kan sammenlignes med computersoftware: Det er let at kopiere dele fra forskellige programmer og sætte dem sammen til lige netop dét program, som man vil have. Vi kommer til at opleve, at folk i stigende grad selv former deres religion efter deres individuelle behov.

Er interessen for tro og religion steget de senere år?

? Ja, lige siden 1970'erne har religiøse temaer i stigende grad optaget den offentlige debat. Vi oplever også, at mange religiøse fænomener, som vi egentlig troede tilhørte fortiden, nu vender tilbage. Religiøst motiverede konflikter flammer op i Europa, og der finder kulturelle og juridiske konfrontationer sted i alle europæiske lande på grund af religiøse symboler i det offentlige rum. For blot at nævne et par eksempler, så har domstole i Tyskland måttet tage sig af spørgsmålet om muslimske læreres ret til at gå med tørklæde og skolers ret til at hænge kors op i klasseværelserne.

Er konflikterne et tegn på, at troen er vendt tilbage i menneskenes hverdag?

? Man kan sige, at religionerne oplever en renæssance, og at guderne er vendt tilbage. Det er meget forskellige guder, der tilbedes. Den ene gud er blød og hyggelig, en anden vil isolere sig fra den muslimske verden. Det er muligt for hver eneste sociale gruppe eller kulturelle aktør at finde lige netop den gud, man ønsker, i de overleverede tekster, som den jødiske, kristne og muslimske religion har efterladt os. Der er for eksempel en Jesus for kvinderne, en Jesus for de undertrykte sorte og en Jesus for homoseksuelle.

Det vil sige, at religiøs mangfoldighed ikke alene viser sig på institutionsniveau og i de kirkelige organisationer, men i særdeleshed i folks måde at tyde og bruge de store symboler på.

Verden forandrer sig, men forandrer den sig også religiøst?

? Ja. De seneste 30 år har religionerne i store dele af verden været udsat for store og meget dramatiske forandringer. Et eksempel er den form for re- islamisering, der finder sted blandt muslimer, hvilket af europæerne gerne bliver betegnet som fundamentalisme. Et andet eksempel er den aggressive ekspansion, som bestemte former for kristendom udøver. Her kan jeg nævne pinsekirkens fremgang i for eksempel Afrika og Sydamerika. I disse verdensdele er det lykkedes pinsekirken at ryste de traditionelle kristne kirker i deres grundvolde. Hvis denne udvikling fortsætter, vil pinsekirken om få år have mange flere medlemmer end den katolske kirke i Sydamerika.

Selv i Asien er der store konflikter mellem kristne og muslimske grupper, og samtidig opstår i netop denne verdensdel en række nye religioner, som jeg vil betegne som voldelige, kunstige religioner. Et eksempel er sekten Aum Shrinrikyo, der lavede et giftangreb på en undergrundsbane i Tokyo. Alle disse konflikter er symptomer på de religiøse opbrud, der finder sted i verden.

Overalt i Europa er tomme kirker et problem. Alene i Tyskland regner den luthersk-evangelske kirke med at skulle lukke hver anden kirke i løbet af få år. Er det under disse betingelser overhovedet muligt for kristendommen at spille en væsentlig rolle i fremtiden?

? Ja, absolut. Naturligvis er der tomme kirker overalt i Europa og i særdeleshed i Tyskland, men alligevel går flere tyskere i kirke end til fodboldkampe i den tyske Bundesliga. Fodbold er blevet en mediebegivenhed, hvor man får indtrykket af, at kampene overværes af store folkemasser, hvorimod gudstjenester har en mere privat karakter, som unddrager sig massemediernes interesse.

Apropos massemedier, så har den katolske kirke jo forstået at gøre udnævnelsen af pave Benedikt XVI til en stor mediebegivenhed. Skal kirkerne satse mere på medierne fremover for at få folk i tale?

? Valget af den nye pave er et glimrende eksempel på, at religioner er i stand til at tilpasse sig den mediekultur, der eksisterer i vores moderne verden. Naturligvis skal kirkerne udvide deres brug af massemedierne, og det vil de helt sikkert også gøre. I virkeligheden er der intet nyt i det, for religiøse aktører har altid benyttet de medier, der var til rådighed på deres tid. For eksempel ville protestantismen slet ikke findes i dag, hvis ikke den store mediebegivenhed, reformationen, havde fundet sted. Og reformationen kunne jo kun sætte sig igennem, fordi Martin Luther og hans tilhængere benyttede det dengang nye medie: bogtrykkeriet.

Mangler protestantismen i dag en figur som Martin Luther eller for den sags skyld paven, der har gennemslagskraft i medierne?

? Ja, det er et problem for kirken, at den ikke har en samlende figur. Den protestantiske kristendom har altid været en religion, som lagde vægt på ordet. Dermed har den på forhånd sværere forhold end katolicismen, fordi den satser på at trænge igennem med sit kristne budskab udelukkende via rationalitet.

Katolicismen har derimod altid været en religion med stærk vægt på billeder. Katolikkerne har ikoner, der er særdeles velegnede for medierne. På dette punkt har paven noget tilfælles med mange popkunstnere: Paven er en figur, man kan identificere sig med, og han er en skikkelse, som man kan overføre sine følelser som længsel, forventing og håb på.

Er kristendommen i en alvorlig krise i dag?

? Man er nødt til at se separat på kristendommen og den kirkelige kristendom. Den kirkelige kristendom er udsat for en erosion i øjeblikket, blandt andet på grund af diverse grupper, der polariserer sig inden for kirken både politisk, religiøst og kulturelt.

Men på den anden side bliver mange små kristne grupper stadigt stærkere. Det er muligt, at Europa med tiden vil opleve samme udvikling, som allerede er ved at finde sted i USA, og at vi med tiden vil se en meget stærk pinsebevægelse samt en række små sekter, der vokser sig større.

dachs@kristeligt-dagblad.dk

Friedrich Wilhelm Graf

**48 år. Professor for systematisk teologi og etik ved universitetet i den sydtyske by München, hvor han blandt andet forsker i de forandringsprocesser, som kristendommen gennemgår. Friedrich Wilhelm Graf er forfatter til en række bøger, hvori han analyserer kristendommens udvikling igennem tiderne set ud fra et kulturelt, politisk og religiøst perspektiv.