Påskeklassiker

Sådan foregår nadveren

Skærtorsdag markerer dagen, hvor Jesus spiste det sidste måltid med sine disciple. Men hvad betyder nadveren egentlig, og hvordan praktiserer man den i kirken i dag? Få svaret her

Skærtorsdag nærmer sig. På denne dag indstiftede Jesus nadveren og velsignede sine disciple med vin og brød, som symboliserede hans legeme. Få et indblik i en af påskens vigtige begivenheder her.

Hvad betyder nadveren?

Inden nadveren læser præsten indstiftelsesordene, som lyder: "Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!"

Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: "Drik alle heraf, thi denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!"

Hvordan skal man gøre?

Efter indstiftelsesordene går nadvergæsterne op til alteret og knæler. Præsten uddeler brød og vin til hver enkelt med ordene: "Dette er Jesu Kristi legeme" og "Dette er Jesu Kristi blod".

Efter hvert alterbord siger præsten et bibelord og efter sidste ord også: "Den korsfæstede og opstandne frelser, Vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet jer sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle jeres synder, han styrke og opholde jer derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer!"
Derefter rejser nadvergæsterne sig og går ned på deres pladser igen.

Nadveren har i dag sin plads i gudstjenestens sidste del, men fejredes oprindeligt i forbindelse med et almindeligt måltid. Nadver betyder egentlig aftensmåltid.

Hvem kan deltage?

Alle uden undtagelse er velkomne til den luthersk-protestantiske nadver, og der kræves ingen aflæggelse af trosbekendelse. I den katolske kirke, derimod, er det kun katolikker, som må deltage.

Hvem kan uddele nadver?

Man kan selv forrette nadver, for eksempel i forbindelse med en radiogudstjeneste, eller hvis en døende ønsker, at en pårørende gør det. Tidligere var der tradition for, at fiskerfamilier holdt nadver i hjemmet uden deltagelse af en præst, inden manden skulle på havet.

Hvad siger de forskellige kirker om nadveren?

Få spørgsmål har skabt så meget uenighed mellem kristne kirker som nadveren. Under reformationen i 1500-tallet blev uenighederne særligt tydelige. Martin Luther gjorde her op med tanken om, at brød og vin under nadveren var et offer fra præst til Gud.

Han afviste dog også den tanke, at brødet og vinen under nadveren blot skulle være symboler eller åndelige tegn, der mindede deltagerne i nadveren om Jesu lidelse og død. I stedet mente Luther, at Kristus var til stede i nadveren "i, med og under brødet og vinen".

Den katolske kirke, de reformerte kirker og mange af de lutherske kirker er den dag i dag stadig ikke nået til enighed om disse spørgsmål, hvilket blandt andet gør det svært for kristne fra disse forskellige sammenhænge at fejre gudstjeneste sammen.