Seksualitet i islam

Kys, kærlighed, kærester, par, muslim, muslimer, sex

Den historiske baggrund:

Islam er opstået i et samfund, der grundlæggende havde de samme idealer omkring sex og ægteskab som jødedommen og kristendommen. Mange af synspunkterne udspringer af samme kulturelle baggrund som de to andre religioner. I islam finder man derfor også grundtanken, at sex er noget der foregår i ægteskabet og bestemt ikke udenfor. Som i jødedommen anses det som fundamentalt forkert, hvis man lever som ugift, da det er Allahs (eller Jahves) hensigt, at kvinde og mand skal forene sig for at videreføre slægten og livet.

Cølibat, at leve uden sex, er dermed også fremmed for muslimer, hvilket det ikke er i kristendommen.

Koranen:

Allah har skabt mand og kvinde som to individer der skal supplere hinanden og forene sig. Ved at gifte sig har en muslim derfor opfyldt en vigtig forpligtelse i forhold til Allah.

Seksualiteten er derfor også vigtig for den troende muslim.

Seksualiteten ikke, som i det klassiske kristne syn, en drift der generelt skal undertrykkes (f.eks. hos Augustin). Traditionen fortæller, at Profeten var glad for samlivet med sine koner, og således bør ethvert ægteskab i passende omfang værne om det seksuelle. Det seksuelle er nemlig både skabende og bekræftende. Det er dog afgørende, at det seksuelle samliv holdes mellem ægtefæller og ikke dyrkes ude i samfundet på kryds og tværs, da en sådan frihed ikke vil kunne administreres.

Mange muslimer mener, at en fri holdning overfor sex (som den der findes i det danske samfund) blandt andet vil fører til selviskhed og voldtægt.

På grund af holdningen til sex som en dejlig gave til ægtefæller, anses utroskab som en af de værste synder, og der tages mange forholdsregler for at undgå dette. Ugifte må derfor som regel ikke være alene sammen og af samme grund skal begge kønnene klæde sig ærbart i det offentlige rum (blandt andet skal kvinder bærer slør for ikke at vise deres hår, der kan friste andre mænd). I sura 24 står der dog, at dette er rettet mod kvinden.

Læs mere om de enkelte koransteder på www.koranen.no

Læs om sex i islam, skrevet af en canadisk muslimsk gruppe

Generelt om islam og sex

Praksis:

Både muslimske mænd og muslimske kvinder forsøger normalt at undgå nøgenhed på offentlige steder (f.eks. i svømmehallen og på stranden). Den uønskede nøgenhed giver ofte problemer for de muslimer, der har bosat sig i Danmark. Her har man tradition for, at gå i fællesbad efter idræt uden at have tildækkede kønsorganer. Muslimer foretrækker at være iført badetøj, hvilket kan skabe konflikt i forhold til en uforstående idrætslærer eller klassekammerat.

Onani:

Det er ikke velset, at onanere. Det anses som en svaghed, idet onani kan være udtryk for manglende selvkontrol. I stedet skal det seksuelle udspille sig i ægteskabets trygge rammer. Af samme grund bliver muslimer ofte gift i en ung alder. Dog tolereres onani hvis det er for at undgå sex før ægteskabet eller fordi man ikke har råd til at gifte sig. Muhammed har anbefalet at man prøver at styre sine lyster ved at faste. Islam forbyder altså ikke onani på samme måde som de mest restriktive retninger indenfor jødedom og kristendom.

Islam og onani, skrevet af Aminah Tønnesen

Homoseksualitet:

Forhold af homoseksuel karakter er ikke tilladt, da det ifølge islam bryder med den orden Allah ønsker. I Koranen er anført fem passager, der fordømmer homoseksualitet f.eks. sura 7 vers 80-81 eller sura 26 vers 165.

Islam om homoseksualitet, svar fra religionsdebatten af Ahmed Akkari

Islam og homoseksualitet, af Aminah Tønnesen