Verdens mest katolske land ligger i Asien

Mellem Indonesien og Australien ligger den lille halvø Østtimor, der udover Vatikanstaten er det land i verden med procentvis flest katolikker. Landet har en fortid med naturreligion og portugisisk kolonisering

Hvordan kan det være, at det land i verden med den største andel af katolikker ligger midt ude i havet mellem Indonesien og Australien? Vi skal tilbage til kolonitiden, da europæerne begyndte at udforske verden, for at få svaret på, hvorfor næsten hele Østtimors befolkning er katolikker.

Foruden at være et af verdens yngste lande er Østtimor også det land, der bortset fra Vatikanstaten, har den største procentvise del af katolske indbyggere. Hele 97 procent af landets omkring 1 million indbyggere er katolske.

Den udbredte katolicisme har rødder helt tilbage til Opdagelsestiden, da de europæiske lande begyndte at udforskede verden til søs. 

I 1500-tallet nåede portugisiske og nederlandske handelsskibe til øen Timor. Fra 1556 oprettede portugisiske søfarer besættelser på øen. Med på skibene var dominikanerpræster, som grundlagde den katolske kirke på Østtimor.

I starten af 1700-tallet blev Østtimor officielt en portugisisk koloni med navnet Portugisisk Timor. Den vestlige del af Timor tilfaldt efter lange konflikter Nederlandene, der havde flere besættelser i Sydøstasien.

Portugiserne negligerede i høj grad kolonien og foretog meget få investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhedsvæsen. En overgang brugte portugiserne primært halvøen til at sende politiske fanger og kriminelle til.

Østtimor blev først selvstændigt i 2002. Da Portugal i 1975 forlod halvøen, besatte Indonesien den i stedet med det samme. De næste 24 år var Østtimor annekteret af Indonesien.

I 1999 måtte Indonesien dog efter internationalt pres opgive besættelsen. I stedet kom Østtimor under FN-administration og dertil hørende beskyttelse af fredsbevarende militære styrker, der skulle sikre et nogenlunde fredeligt valg om selvstændighed.

Mere end tre fjerdedele af befolkningen stemte for selvstændighed. Det var primært udstationerede indonesiske embedsmænd, politifolk og militær, der stemte imod.

Den katolske kirke spillede en stor rolle under Indonesiens besættelse, hvor præster og nonner risikerede deres liv for at redde befolkningen fra det indonesiske militærs brutalitet. Kirkerne blev blandt andet brugt til at gemme modstandsfolk, der kæmpede mod besættelsen.

For den indsats blev den tidligere katolske biskop for stiftet i hovedstaden, Dili, Carlos Filipe Ximenes Belo, hædret med Nobels Fredspris i 1996. Sammen med landets senere præsident, José Ramos-Horta, modtog han den for deres arbejde med at finde en fredelig løsning på den lange konflikt.

Selvom den katolske kirke har været til stede på Østtimor i næsten 500 år, så er det først for nyligt, at antallet af katolikker er blevet så højt. Ifølge landets officielle hjemmeside var de fleste østtimorer traditionelt animister, der mente at alt i naturen har en sjæl, der kan tilbedes. Nogle blandede små dele af katolske ritualer ind i naturreligionen samtidig med.

Under den indonesiske besættelse var det dog et krav, at indbyggerne skulle bekende sig til en af de fem officielt anerkendte religioner i Indonesien: katolicismen, protestantismen, islam, hinduismen eller buddhismen.

Derfor blev østtimorerne nødt til at lægge store dele af deres traditionelle naturreligion bag sig og opprioritere det katolske, der siden har hængt ved. Nedenfor kan du se landets religiøse sammensætning.

Der er nu religionsfrihed på Østtimor og på trods af den meget lille andel af muslimer i landet, var landets første internationalt anerkendte premierminister, Marí Alkatiri, muslim af yemenitisk ophav. Han bestræd embeddet, da landet blev selvstændigt i 2002 og frem til 2006.

Som generalsekretær for partiet FREITLIN, der vandt det første demokratiske valg i landet med et overvældende flertal, var han det naturlige valg som landets første leder.

Han huskes især for sine evner som en hård og dygtig forhandler, da Østtimor som selvstændigt land forhandlede retten til oliefelter i Timorhavet med Australien.