Ung jøde: Jeg er konstant påvirket af min tro
Den jødiske tro er ikke noget, man frasiger sig sporadisk, den følger en i al tid, men der er visse rum, hvor den kommer mere til udtryk. Det gælder eksempelvis ved morgen- og aftenbøn, og når vi afholder de jødiske helligdage, mener jødiske Jonas Demsitz
Spørgsmålet, om hvorvidt der findes en tid til at være religiøs eller til at tro, kan forekomme arbitrært for mange troende mennesker. Størstedelen af troende mennesker vil nok altid mene, at deres tro er en integreret del af hele deres væsen.
Altså, troen er en del af hele mennesket, og det kan derfor være svært at skulle tidsbestemme sin tro skematisk. Men hvis vi ser på troen ud fra et lavpraktisk perspektiv, så kan jeg, som jøde, godt finde tidsrum i mit liv, hvor min tro kommer mere til udtryk end andre.
Shema-bønnen: en påmindelse om det jødiske liv
Hver morgen, når jeg står op, og hver aften, inden jeg går i seng, reciterer jeg Shema-bønnen. Den er det tætteste, man kommer på en jødisk trosbekendelse, og den findes i Femte Mosebog kapitel 6 vers 4-9. Man kan sige, at idet jeg står op og går i seng, sætter jeg tid og fokus af til at kunne recitere min Shema, og hvor udgangspunktet for bønnen er en kontinuerlig ihukommelse af min egen relation til Gud og pagtens løfte. Det er et udtryk for samhørighed og en konstant påmindelse om, hvad det væsentlige er i det jødiske liv.
Troen er særlig tydelig på helligdagene
Ud over Shema-bønnen kommer min tro også særligt til udtryk på jødiske helligdage. Der findes en jødisk kalender, som er helt sin egen i den forstand, at den fortæller mig, hvornår de jødiske helligedage falder. Eksempelvis falder helligdagen Tisha B’Av i år den 22. juli 2018.
Tisha er hebraisk for kardinaltallet ni, og Av er en måned i den jødiske kalender, altså den niende Av. Det er en helligdag, hvor vi mindes ødelæggelsen af templerne i Jerusalem, og der er tradition for, at vi faster på denne dag.
Må jeg spise maden?
Men ud over helligdage og morgen- og aftenbøn, så er jeg som jøde konstant influeret af min tro i min hverdag. Jeg er opmærksom på, hvad jeg spiser, og hvordan det er blevet tilberedt.
Kosher-reglerne, som minder en smule om halal-reglerne, foreskriver nemlig, at jeg som jøde ikke må spise svinekød, skalddyr, en række forskellige fugle og fiskearter, samt alt vildt. Derudover blander vi ikke kød og mælk. Når jeg spiser ude, er jeg derfor opmærksom på, hvordan min mad er blevet tilberedt, og om der overhovedet er noget på menuen, jeg kan spise.
Jøder praktiserer troen forskelligt
Dele af den jødiske tro eller praksis kan forstås på flere måder, da det at være jøde ikke kun er et spørgsmål om religiøsitet eller tro, men også et spørgsmål om slægt og kultur.
Mange jøder i Danmark er ikke praktiserende på samme niveau, som mere konservative eller ortodokse jøder er. De forstår deres jødedom som et historisk og kulturelt fællesskab som bindes sammen dels af en fælles historie og dels af fælles normer og sædvaner. Mange af disse sædvaner er af religiøs eller teologisk afstamning, men praktiseres ikke som et led i noget religiøst.
I bund og grund mener jeg, at der ikke findes bestemte tidspunkter til at være religiøs eller troende. Tværtimod. Troen er en del af hele det jødiske menneskes liv. Det er ikke noget, man frasiger sig sporadisk, den følger en i al tid, men der er helt sikkert rum, hvori troen kommer mere til udtryk.
Jonas Demsitz er 22 år, jøde og studerer teologi ved Københavns Universitet.