Unge amerikanere vinker farvel til kirkerne

De religiøse institutioner i USA mister yngre medlemmer, fordi de ikke længere identificerer sig med kirkens standpunkter. Ifølge en amerikansk religionssociolog skyldes det, at kirkerne giver udtryk for konservative holdninger, som ikke længere taler til de yngre generationer

Flere og flere amerikanere identificerer sig ikke med en bestemt religion. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center. Det tyder på, at amerikanerne er på vej væk fra en tro på guddommelige sandheder og mod en større tiltro til naturvidenskabelig logik.

Religion giver tryghed
Mange mennesker har et behov for det fællesskab, religion kan skabe. Den kan danne tryghed og sammenhold, og give mennesket en følelse af at have et sted, hvor det hører til.

Det mener den amerikanske religionssociolog Phil Zuckerman, der er professor ved Pitzer College i Californien og tidligere gæsteprofessor på Aarhus Universitet. Han argumenterer for, at man i Danmark får følelsen af fællesskab ganske enkelt ved at være dansker, fordi vores samfund til en vis grad er homogent, og vi deler en fælles historie.

Det historiske fællesskab findes ikke på samme måde i USA, hvor der både er større kulturel og etnisk diversitet. Derfor finder den enkelte person ikke nødvendigvis sit fællesskab blot i at være amerikaner. I hvert fald ikke på samme måde som tidligere, hvor religion spillede en stor rolle for amerikanernes følelse af at høre sammen.

Phil Zuckerman mener, at de skandinaviske velfærdsstater er den primære årsag til, at man ikke har set den samme afstandstagen fra de religiøse institutioner i Danmark som i USA:

”Velfærdsstaten fungerer som et sikkerhedsnet for mennesker, og derfor er livet for mange skandinaver mere trygt. I et demokrati, hvor systemet fungerer, er behovet for religion mindre. Men i et land som USA, hvor det demokratiske system ikke fungerer ligeså godt, er der stor ulighed, usikkerhed og fattigdom. Her kan religion give mennesket sikkerhed”.

Amerikanske unge tager afstand fra kirkelig homofobi
Ifølge Pew Research Centers undersøgelse udtrykker en stor del af amerikanerne en modvilje imod organiseret religion. Phil Zuckerman mener, at det blandt andet skyldes, at kirken i USA af mange bliver opfattet som konservativ med fastlåste forestillinger om samfundet og troen.

Den religiøse højrefløj i USA abonnerer på konservative holdninger i forhold til emner som klimaforandringer og ægteskaber mellem to af samme køn. Det har skabt en modreaktion hos især de yngre medlemmer, der ikke deler højrefløjens synspunkter:

”Den generation af amerikanere, der er i 20’erne, er den mindst homofobiske nogensinde i USA. Og de eneste organiserede grupper, der er imod homoseksualitet, er religiøse,” fortæller Phil Zuckerman og tilføjer: ”De yngre generationer har mere imod homofobi end homoseksualitet”.

Fra religiøse grupperinger til personlig tro
En anden tendens fra USA er, at selvom færre amerikanere identificerer sig med en religiøs institution, er de ikke uden tro. En stor del af PEW-undersøgelsens svarpersoner fortæller, at i stedet for at følge kirkens fordringer, tror de på deres egen måde:

”Når en survey spørger dig, hvilken religion du tilhører, handler det mere om, hvordan du identificerer dig selv – og det siger ikke noget om hverken opførsel eller tro,” fortæller Phil Zuckerman og tilføjer:

”Når nogen siger, at de ikke tilhører en religion, betyder det, at de ikke kan identificere sig med de religiøse grupper, som optræder i undersøgelsen. Denne mangel på identificering skaber et dramatisk brud med den religiøse identitet”.

På denne måde bliver tro i amerikansk kontekst i højere grad et spørgsmål om individuelle synspunkter end kollektiv identitet. Det betyder, at amerikanerne ikke nødvendigvis har mistet deres tro på Gud – de har mistet deres tro på kirken.

I Danmark dominerer kirken ikke det offentlige rum
Under danske himmelstrøg er forholdene dog meget anderledes end i USA. Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, fremhæver særligt danskernes forhold til de kristne overgangsritualer såsom dåb og konfirmation som årsager til, at danskerne ikke tager afstand fra folkekirken:

”I Danmark har troen været lav i meget lang tid. Men danskernes forhold til folkekirken hænger ikke meget sammen med en personlig identitet som kristen. Danskernes religionsmønster er en form for kulturkristendom, der særligt indeholder et stabilt brug af overgangsritualerne, og et stabilt forhold til den institution, der står for dem – altså folkekirken”, fortæller hun. Der er her tale om et helt andet forhold til religion:

”Amerikanernes forhold til religion er meget præget af den offentlige diskussion om konservativ religion. Det ser man ikke i Danmark, for her har vi slet ikke en konservativ fløj indenfor kirken, der på samme måde dominerer det offentlige rum,” udtaler Marie Vejrup Nielsen.

Hun fremhæver, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem faldende religiøsitet og identificering med en religiøs institution. Det vidner folkekirkens stadigt høje medlemstal blandt andet om:

”Danskerne har en meget lav tro på en personlig Gud, som har skabt verden og som kan gribe ind i deres liv. Deter en del af en større sekulariseringsproces, der har påvirket de europæiske samfund. Men det har ikke haft store konsekvenser for folkekirkens medlemsskab, fordi danskerne i høj grad har fastholdt deres religiøse praksis i forhold til dåb, konfirmation og begravelser.”