Sandt Liv i Gud opererer som en sekt

At enkeltstående katolske biskopper støtter Vassula Rydén ændrer ikke noget ved den officielle katolske kirkes afvisning af ægtheden af hendes budskaber, skriver Karen M. Larsen. Foto: Hans Christian Jacobsen

Vassula Rydén er ude i et dæmoniserende ærinde, når hun hævder, at de, der kritiserer hendes budskaber, begår en dødssynd. Kommentar af Karen M. Larsen

Thomas Halle, formand for bestyrelsen for Sandt Liv i Gud (SLIG) i Danmark, opponerer i et indlæg på religion.dk mod mine tidligere indlæg om Vassula Ryden.

Sandt Liv i Gud er vassulaisternes organisation, og det er da også helt på linje med deres vanlige politik, at han fortsætter den misinformationskampagne om den katolske kirkes officielle holdning til Vassula Rydén, som denne bevægelse i så høj grad er kendetegnet ved.

Således skriver Thomas Halle, at "som medlem af de østlige (orientalske) kirker har Vassula ifølge katolsk kirkeret (Can. 844 §3) lov til at modtage eukaristien ved katolske gudstjenester."

I denne paragraf står der imidlertid også, at kristne kun har lov hertil, hvis de har den rette indstilling. Den rette indstilling kan man imidlertid næppe påstå at en person har, der mener sig berettiget til at modtage nadveren i den katolske kirke, selvom hun i henhold til den katolske kirkes syn på ægteskabet lever i synd.

Den katolske kirke anerkender nemlig ikke den ortodokse kirkes praksis mht. fraskiltes nye ægteskaber. Det ville jo også være helt urimeligt, hvis den katolske kirke tillod fraskilte og gengifte ortodokse at gå til nadver, samtidig med at den afviser katolikker, der har gjort det samme. Gjorde den katolske kirke det, ville den jo i øvrigt hermed indrømme, at dens meget strenge politik overfor gengifte fraskilte ikke, som den selv hævder det, er udtryk for, at man følger Guds lov.

Det ville altså være meget kontraproduktivt i henhold til den katolske kirkes postulat om, at den forsvarer Guds sandhed om ægteskabets uopløselighed, hvis den gav personer som Vassula Rydén adgang til at modtage nadveren. I øvrigt er det et af kritikpunkterne i Troslærekongregationens skrivelse fra 1995, at Vassula Rydén går til alters i den katolske kirke!

Thomas Halle skriver ligeledes, at "den Katolske Kirke forholder sig fortsat kritisk og afventende overfor SLIG-budskaberne og Vassulas virke og vil gøre det, så længe hun er i live og hendes formidling af teologisk indhold ikke er afrundet. () På samme måde har den gjort det med andre angivelige mystikere, så længe de var i live. Dog opfordrer troslærekongregationen siden den i 2004 afrundede dialog med Vassula alle troende til at læse budskaberne i lyset af denne dialog og danne sig deres eget billede af budskaberne i lyset heraf."

Se, det er da altid noget, at man under pres vil indrømme, at den katolske kirke forsat er kritisk overfor Vassula Rydén. Det er imidlertid urigtigt, at den katolske kirke forholder sig afventende. Troslærerkongregationen har i 1995 , 1996 og 2007 fastslået, at Vassula Rydéns budskaber ikke kommer fra Gud, men i stedet er udtryk for hendes private meditationer.

Man lægger på ingen måde op til, at man vil ændre dette standpunkt. Det forholder sig nemlig sådan, at den katolske kirke først kan udtale sig positivt mht. ægtheden af de private åbenbaringer, som personer måtte hævde, at modtage, når disse personer er afgået ved døden. For først når sådanne personer er døde, kan man være sikker på, at de ikke begynder at forkynde noget, der går imod den katolske kirkes tro.

Men man kan sagtens tage afstand fra sådanne påståede åbenbaringer, så længe personen lever, og det er da også det, som man har gjort mht. Vassula Ryden.

I øvrigt kan den katolske kirke også i visse tilfælde godt sige god for ægtheden af åbenbaringer før dem, der har modtaget dem, er afgået ved døden. Det har den f.eks. gjort mht. Fatima-åbenbaringerne. Det forudsætter imidlertid, at disse åbenbaringer er ophørt. I denne forbindelse er det værd at bemærke sig, at Vassula Rydens åbenbaringer også synes at være ophørt. Siden 2003 har hendes bevægelse nemlig ikke offentliggjort nye budskaber.

Det er i modstrid med fakta, når Thomas Halle hævder, at Troslærekongregationen lægger op til, at enhver katolik selv skal finde ud af, hvad de mener om ægtheden af Vassulas såkaldte budskaber. Noget sådan står der heller ikke et eneste ord om i det brev fra 2004, som Thomas Halle henviser til.

At så enkeltstående katolske biskopper (ud af de vel 2-3.000 katolske biskopper i verden) støtter Vassula ændrer ikke noget ved den officielle katolske kirkes afvisning af ægtheden af Vassula Rydens budskaber.

I øvrigt får Vassula, ifølge hendes egen bevægelses hjemmeside også støtte fra buddhister og muslimer, men deraf kan man vel ikke slutte, at buddhismen eller islam har accepteret Vassulas budskaber?

Det er meget sigende, at Katolsk Orientering bringer et billede fra en vassulaistisk valfart uden dog i den medfølgende tekst at nævne hende eller SLIG. Vassula-bevægelsen synes nemlig at have kontrol med Katolsk Orientering, der f.eks. har undladt at informere den katolske offentlighed i Danmark om, at Troslærekongregationen opretholder sin afvisning af Vassula Rydéns budskaber, selvom bladet tidligere har bidraget til at viderebringe den fejlagtige påstand, at den katolske kirke ikke længere skulle have forbehold overfor Vassula.

I stedet vælger man så i det nummer, hvor omtalte fotografi også er bragt, at bringe et læserbrev, hvor en mand fortæller om, hvordan han fandt til den katolske kirke, bl.a. via en vassulaistisk bedegruppe. Set i lyset af at Troslærekongregationen i sin sidste skrivelse skriver, at det ikke kan anbefales, at katolikker deltager i sådanne, kan man vanskeligt tolke Katolsk Orienterings prioritering på anden måde, end at man vil modarbejde Vatikanet i den her sag.

Thomas Halle henviser også til en skrivelse forfattet af generalvikar Lars Messerschmidt (der er en glødende tilhænger af Vassula Ryden), som er et langt forsøg på at snakke udenom Troslærekongregationens klare afgørelse mht. Vassula Ryden. Det vil føre for langt at kommentere den her, i stedet henviser jeg læserne til denne artikel.

Thomas Halle hidser sig også voldsomt op over, at jeg omtaler Vassula-bevægelsen som en sekt. Han hævder, at jeg er ude på at dæmonisere de vassulatroende, at jeg hetzer mod dem, og at jeg krænker dem ved at formulere mig, som jeg gør.

Jeg er på ingen måde ude på at krænke eller dæmonisere hhv. hetze mod nogen som helst, heller ikke Vassula Rydéns tilhængere. Faktisk er det Vassula og hendes tilhængere, der dæmoniserer, hetzer mod og dermed også krænker bevægelsens kritikere.

Således hævder Vassula Rydén, at interne kritikere af hende og bevægelsen er besat af en ond ånd, som de bør søge at få uddrevet! Ligesom hun hævder, at de, der kritiserer hendes budskaber, begår en dødssynd, ja en utilgivelig synd! Man kan læse mere herom i denne artikel.

Thomas Halle hævder, at læserne af Theresa af Avilas skrifter ikke er nogen sekt. Det er ganske rigtigt, for det ordenssamfund, nemlig karmelitterne, der i høj grad står for at udbrede hendes skrifter, har underlagt sig den katolske kirkes fulde kontrol. SLIG og deres "profet" opererer uden en sådan kontrol. SLIG og Vassula har indtil videre ikke villet underlægge sig nogen kirke og er dermed reelt set en selvstændig minikirke eller sekt.

Thomas Halle skriver at "en sekt er kendetegnet ved at føre dens medlemmer bort fra eksisterende religiøse strukturer og ind i den nye sekteriske struktur. SLIG-budskaberne gør det modsatte, idet de kalder mennesker ind til et liv i kirken og dens sakramenter, i fællesskab med andre kristne og navnlig ønsket om enhed mellem de adskilte kristne kirker."

Vassula-bevægelsen er imidlertid en tværkirkelig sekterisk bevægelse, der er centreret om hendes såkaldte budskaber, som opfattes som guddommelige. For at meditere over og fordybe sig i disse budskaber organiserer bevægelsen verden over såkaldte bedegrupper. Her får man så ortodokse og protestantiske kristne til at praktisere fromhedsformer (såsom rosenkransbøn, sakramental tilbedelse, dyrkelse af Jesu Hjerte etc.), som står i modstrid med de berørte kirkes tro og lære.

Katolikker, der tror på Vassulas budskaber, kommer imidlertid også i konflikt med den katolske kirkes lære, for disse budskaber indeholder også påstande, der ikke er forenelige med den katolske kirkes officielle tro, så som at Gud ikke gør forskel mht. de forskellige kristne trossamfund, og at det er en synd ikke at tro på Vassulas budskaber, ligesom bevægelsen påstår, at budskaberne har åbnet dele af Bibelen, der hidtil har været utilgængelige for os.

Jeg vil på ingen måde forfølge nogen, men jeg mener, at man bør tage sig i agt for Vassulas såkaldte budskaber. Vassulas lære om at Jesu lider de frygteligste kvaler oppe i himlen pga. vores synder, og at vi skal bære hans kors, trøste ham og give ham hvile, og at Gud Fader, hvis vi ikke omvender os og f.eks. finder en fælles påskedato, snart vil ramme verden med de frygteligste katastrofer som straf for de lidelser, som vi tilføjer hans søn, er en fordrejning af den kristne frelseslære.

Det er ikke os, der skal frelse Jesus fra hans lidelser, og dermed os og verden fra Guds vrede, det er Jesus, der har frelst os ved at lide og dø for os, en gang for alle.

Dertil kommer, at man hos vassulaisterne kan se en helt grotesk personkult omkring Vassula Rydén. F.eks. hævdes det, at Jesu ansigt flere gange har åbenbaret sig på hendes ansigt!

Man må have lov til at sige fra overfor en sådan lære!

Karen M. Larsen er cand.mag. og gymnasielærer