Indføring

Ved den hinduistiske fest Navratri er gudinden i centrum

I år 2020 udspiller Navartri-festivalen sig fra den 17. oktober og frem til 26. oktober. Her vil hinduer verden over og derfor også i Danmark dagligt dyrke gudinden og hendes specifikke shakti-energi. Det gør de blandt andet ved at klæde sig i traditionelle klædedragter. Foto: Ajit Solanki/AP/Ritzau Scanpix

Navratri betyder de ni nætters fest. I disse ni dage dyrker hinduer fra hele verden dagligt gudinden og hendes specifikke shakti-energi, som er en energi, der kan gribe ind i verden, skriver lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Under den hindustiske fest Navratri er det en kvindelig guddom, der er i centrum. Hun adskiller sig fra mange mandlige guder ved at have sit primære fokus på verden og dens tilstand. Netop disse tillagte egenskaber har nok aldrig været så aktuelle som nu.

Gudinden i hinduismen

I hinduismen tillægges gudinden en helt særlig betydning. Hun er derfor dagligt centrum for tilbedelse både i hjemmene og ved de store templer, hvoraf mange er særlige gudindetempler. Det samme gælder specifikke fester og højtider, hvor hun er hovedpersonen. Ikke som en mandlig guddoms hustru, men som sin helt egen.

Dette er noget særegent for hinduismen, men kan også komme til udtryk i andre religioner, som for eksempel den kristne dyrkelse af Maria som himmeldronning, de mange kristne helgeninder og den buddhistiske kvindelige bodhisattva Tara. Det specielle ved hinduismen er, at dyrkelsen af gudinden kommer meget eksplicit til udtryk ved særlige fester tildelt netop hende.

Gudindens fest

Den vigtigste af disse fester er Navratri, som betyder de ni nætters fest. I år 2020 udspiller festivalen sig fra den 17. oktober og frem til 26 oktober. Her vil hinduer verden over og derfor også i Danmark dagligt dyrke gudinden og hendes specifikke shakti-energi; en dynamisk energi, der både kan bekæmpe det onde og have frugtbarhedsgivende kraft, og som kan tillægges reel såvel som symbolsk betydning.

Når det gælder en reel betydning, så er det i troen på, at gudinden manifesteret i hendes shakti-energi kan intervenere i verden. Her kan hun enten reetablere den, hvis den er i ubalance, men hun kan også sikre dens beskyttelse mod farlige ydre kræfter.

Men gudindens shakti-energi kan også have indflydelse på den enkelte tilbeder, som, under Navratri ved faste og bøn, håber på at et specifikt ønske derigennem kan blive opfyldt. Det kan for eksempel være ønsket om graviditet, at klare sig til eksamen, eller at hele familien vil trives.

Den symbolske betydning er en mere generel dyrkelse af kvinden og hendes egenskaber. Det gælder for eksempel kvinden som mor og som familiens omdrejningspunkt, men også der, hvor hun repræsenterer en selvstændig og stærk kraft.

Det sidste bliver ofte fremhævet af feministiske grupper, men det gør også, at festen blandt mere sekulariserede hinduer giver mening. Derfor kan festen siges at være resistent over for samfundets forandringer, da den kan tillægges meget forskellig betydning.

Navratris mange udtryksformer

Hvilken gudinde eller hvilke gudinder, der er i centrum for festen, er forskellig fra lokalitet til lokalitet. Det er et godt udtryk for hinduismens mange ansigter.

I den nordøstlige indiske delstat Bengal og også i og omkring den hellige by Varanasi er det gudinden Durga, som dyrkes. Hun er især kendt for at være en stærk og selvstændig gudinde, som i mytologien er den store dæmondræber. Historien læses højt under de ni dage og nætter.

I nyere tid er man også begyndt at bygge en statue af ler af hende, som på den 10. dag ofres i den hellige flod. Dette er et meget spektakulært sceneri, som danner baggrund for en stor og forløsende fest.

I Sydindien og i Sri Lanka blandt de tamilske hinduer, er det derimod en gudinde-trehed, som dyrkes her i form af Lakshmi, gudinden for rigdom og velfærd, Saraswati, gudinde for viden og musik og Durga, den stærke dæmondræbende gudinde.

Denne tredeling, som samlet repræsenterer shakti-energiens forskellige udtryksformer er også den form, som dyrkes i Danmark blandt de srilankanske tamiler. Og de er rigtig glade for, at festen kan tillægges så forskellig betydning, for det kan samle alle på tværs af alle aldre, og om man er religiøs eller ej.