Jim Lyngvild: Ved midsommer kan vi næsten røre forfædrene
Når ungdom går til dans, går asatroende til midsommerblót. Ved midsommer føler jeg forfædrene stærkest, og tæppet mellem os er tyndest, mener asatroende og debattør Jim Lyngvild, der i år mindedes forfædrene og takkede guderne ved en blót
Forestil dig en smuk sommereng med bølgende korn, valmuer og lærkesang. Når dette er på tapetet, synger hjertet højest, og det skal fejres. Når hjertet kysser kødet og er ved at sprænges i brystet, da går ungdom til dans og asatroende til midsommerblót.
Hver årstid sine ritualer, men sommeren er nu engang den smukkeste tid. Her kan man stå barfodet i sandet på stranden eller i skoven, mærke naturen og solen stikke på huden. Denne fornemmelse, som giver nogle søde lyster, giver mig altid en fornemmelse af guddommeligt nærvær. Her har man tid til at fordybe sig i troen og tanken og elske livet lidt mere.
Som asatroende begår man ikke (hvad jeg ved af) menneskeofringer eller slagter dyr efter forgodtbefindende. Man spiser ikke børn og henslæber ikke lange timer i fuldmånens skær i vild fluesvampsrus. Man er menneske, som mennesker er flest, men lader kulturen, altså den gamle danske kultur der vækker Holger Danske til livs og spejler sin top i bølgen blå, tage del i ens rituelle og spirituelle handlinger.
Forfædrene er nær ved midsommer
Det at være forbundet til forfædrene, naturen og det levede liv på godt og ondt, kan være den cocktail, der sætter det spirituelle kompas mod hedenskaben og asatroen. Selv er det især det med at være forbundet til forfædrene, der giver mig hjertekys. At vide at jeg er en genstreng i en uendelig lang streng af mennesker, der gik forud for mig, og som slutter med mig (da jeg ikke har børn), men lever gennem mine kusiner og fætre. At jeg er et fodaftryk fra tidligere tiders formåen er vigtigt.
Til midsommer føler jeg det stærkest. Her er tæppet mellem de og mig tyndest. Det er jo også derfor, man holder sankthans, fordi skellet mellem heksene og troldene, som jeg kalder forfædrene, er sitrende og gennemsigtigt. Vi kan næsten røre hinanden, når vi står i kredsen, ligger i skovbunden, sidder på stranden, eller hvad man gør, når man i tanken forbinder sig med dem, der var. De rører mit sind, og dermed bliver de hele mennesker i tanke og sind.
Guderne skal takkes med ofre
Nuvel, det handler ikke kun om forfædredyrkelse, for guderne skal også takkes for de mange gaver, de har givet gennem året. Kærlighed, frugtbarhed, styrke, mod og så videre. Hver især følelser og evner, der kan omsættes til hver sin guddom og derved manifesteres fysisk.
Vi synger deres lov over vej, over gade, vi kranser deres navn, når vor høst er i lade, sådan cirka synger vi i midsommervisen, og disse ord er mere hedenske, end de er kristne, for hele midsommervisen handler netop om den jordisk forbundne frugtbarhed, hvor vi kranser, hylder og tænder bål på forfædrenes grave. Og hvor vi med sværdet i hånd vil hver udenvælt fjende fra livet holde.
Men det er kun den fysiske fjende, der skal holdes væk. I hjertet bor guderne og forfædrene, og det er dem, jeg hylder og kranser ved midsommer, deres navne, deres levede og afsluttede liv og deres offer ved at give mig plads i verden.
Jeg har mit eget gudehov (tempel), og her ofres der guld, sølv og rigeligt med gaver. Når hver sky over marken velsignelsen sender. Da går ungdom til dans, på dit bud sankte Hans, ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. Og jeg går til blót, og nyder lærken, der synger, og gudernes kælen på kinden gennem sommerbrisen.
Jim Lyngvild er asatroende og debattør.