10 banebrydende jøder
Einstein, Freud og andre vigtige mænd. De 10 personer på denne liste har to ting til fælles: De er alle jøder, og de har alle været banebrydende inden for deres felt, som spænder fra politik over filosofi, musik og fysik til religion
1. Niels Bohr
Fysikeren Niels Henrik David Bohr modtog i 1922 nobelprisen i fysik for sit banebrydende arbejde med atomet. Fra instituttet i København samarbejdede Bohr med mange af århundredets bedste fysikere, og han bidrog til det amerikanske Manhattan Project, der gik ud på at fremstille atombomben.
Bohr anses som en af de mest indflydelsesrige fysikere i det 20. århundrede. Niels Bohrs mor, Ellen Adler Bohr, kom fra en velhavende jødisk familie.
2. Gustav Mahler
Gustav Mahler var en østrigsk komponist og dirigent, der i dag anerkendes som en af de vigtigste overgangsskikkelser mellem den sene romantiske tradition og den moderne kompositionsmusik. Mahler blev født i en uortodoks jødisk familie i en landsby i Böhmen.
Familien flyttede 3 måneder efter hans fødsel til Iglau, hvor faderen havde et spiritusbrænderi og tilhørende udskænkningssted. Her tilbragte Mahler sine første 15 år. Efterfølgende studerede han klaver og komposition på Wiens konservatorium, men færdiggjorde aldrig sin universitetseksamen. Mahler blev siden en berømt dirigent ved Hofoperaen i Wien samt The Metropolitan Opera i New York (The Met).
3. Baruch de Spinoza
Baruch de Spinoza var en hollandsk filosof af portugisisk jødisk oprindelse, der betragtes som en af 1600-tallets helt store rationalistiske filosoffer. Han var således med til at lægge fundamentet for oplysningstiden i 1700-tallet og den moderne bibelkritik. Spinoza blev i første omgang uddannet i den jødiske menigheds skole i Amsterdam, hvor han studerede filosofi, matematik og naturvidenskab.
Efterhånden begyndte han at tvivle på den gud, som han var blevet opflasket med og blev i 1657 udstødt af den jødiske menighed. I 1677 udkom hans hovedværk, Ethica, posthumt. Her præsenterede Spinoza sit meget abstrakte tankesystem, der har været med til at bringe ham op blandt de allerstørste tænkere i vestlig filosofi.
4. Sigmund Freud
Sigismund Shlomo Freud, som Sigmund Freud oprindeligt hed, blev født i en jødisk familie i Freiberg i Østrig som søn af en uldhandler. Han var det første barn i faderens tredje ægteskab. I dag er Sigmund Freud kendt som ophavsmand til psykoanalysen.
Freud har fået stor indflydelse i kraft af sine teorier om det ubevidste sind, og fordi han skabte en klinisk praksis, hvor psykoanalysen bruges til at kurere psykiske lidelser gennem dialog med patienten. Freud betegnede desuden seksuelt begær som den primære motiverende energi i et menneskes liv ligesom han mente, at drømme kunne bruges som kilde til indsigt i ubevidste ønsker.
5. Moses Maimonides
Maimonides anses som den mest indflydelsesrige jødiske tænker i middelalderen. Han var oprindeligt fra Spanien, men bosatte sig midt i 1660erne i Cairo, hvor han blev forstander for det jødiske samfund. En af de centrale læresætninger i Maimonides filosofi er, at de læresætninger, et menneske selv har tænkt sig frem til, umuligt kan modsige de sandheder, som Gud har åbenbaret. Maimonides værker anses i dag som en hjørnesten i jødisk tænkning.
6. Albert Einstein
Einstein. Navnet er efterhånden blevet synonymt med geni, men tilhørte oprindeligt den tyskfødte fysiker af jødisk herkomst med fornavnet Albert. Albert Einstein anses for det 20. århundredes mest banebrydende teoretiske fysiker og er bedst kendt for sin relativitetsteori og ligningen E = mc².
I 1921 modtog han Nobelprisen i fysik for at have opdaget loven om den fotoelektriske effekt. Time Magazine kårede ham i 1999 til Århundredets Person. Politisk var Einstein fortaler for oprettelsen af et egentligt jødisk samlingspunkt i Palæstina, men han meldte sig aldrig ind i nogen zionistisk organisation.
7. Abraham
Er der noget jøder, kristne og muslimer kan blive enige om, så er det Abrahams betydningsfulde rolle som stamfar. Han er bredt anerkendt som jødernes patriark, men spiller også en meget afgørende rolle i både kristen og muslimsk teologi.
Ifølge Første Mosebog fik Abraham ordre fra Gud om at tage fra Mesopotamien til Kana'ans land, hvor det nuværende Israel befinder sig. Der indgik Abraham en pagt med Gud. Abraham skulle anerkende Gud som den eneste Gud og herre, samtidig ville Gud velsigne Abraham med en stor slægt.
8. Moses
Moses var israelitternes religiøse og militære leder. Ifølge Det Gamle Testamente var det ham, der nedskrev de fem mosebøger, også kendt som Toraen. Han er den vigtigste profet i jødedommen og blev født af en hebraisk mor, Jokebed, som skjulte ham, da Egyptens konge beordrede alle nyfødte hebræiske drenge dræbt.
Han endte dog med at blive optaget i den egyptiske kongefamilie, men flygtede ud i ørkenen efter at have dræbt en egyptisk slavefoged. Senere var det Moses, der stod i spidsen for at føre israelitterne gennem Det Røde Hav ud af fangenskabet i Egypten i kølvandet på de ti plager. Folket vandrede i ørkenen i 40 år, og det var i denne periode, man modtog De Ti Bud.
9. Jesus
Jesus fra Nazaret er uden sammenligning den vigtigste person i kristendommen. Kristendommen var med til at forme Europa og præger den dag i dag store dele af verden. De vigtigste kilder til information om Jesu liv og lære er Bibelens fire kanoniske evangelier. Her kan man særligt læse om de sidste år i Jesu liv, hvor han gjorde og sagde mange spektakulære ting.
Til sidst blev han korsfæstet i Jerusalem på ordre fra den romerske præfekt i Judæa, Pontius Pilatus. Evangelierne slutter med at fortælle om Jesu opstandelse fra de døde. En helt afgørende begivenhed i den kristne tro.
10. David Ben-Gurion
David Ben-Gurion var den første til at besidde embedet som premierminister i Israel. Ben-Gurions passion for zionismen kulminerede med hans afgørende rolle i grundlæggelsen af staten Israel.
Efter at have ført Israel til sejr i den arabisk-israelske krig i 1948, hjalp Ben-Gurion med opbygge de statslige institutioner, og han ledte arbejdet med at optage et stort antal jøder fra hele verden i Israel. I 1970 trak Ben-Gurion sig tilbage fra det politiske liv. Efter Ben-Gurions død udnævnte Time Magazine ham til en af de 100 vigtigste personer i dette århundrede.
Kilder: Denstoredanske.dk; Listverse.com; Stanford Encyclopedia of Philosophy