Tro og videnskab kan gå hånd i hånd

Man siger, at religion og naturvidenskab altid har repræsenteret hver sin tolkning af verden. Og at den almindelige opfattelse i årevis derfor også har været, at de to er uforenelige størrelser.

Men det er ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed. For man kan sige, at religionen starter, hvor videnskaben holder op ? eller omvendt. Og det betyder, at de to faktisk supplerer hinanden til noget nær perfektion.

Det mener professor ved Aarhus Universitet, Svend Andersen, der har etik og religionsfilosofi som sit arbejdsområde. Derfor stiftede han allerede i 1980 sammen med endnu en teolog og to videnskabsmænd Forum Teologi Naturvidenskab på Aarhus Universitet. En tværfaglig organisation, der har som mål at fremme kommunikationen mellem teologi og naturvidenskaberne.

? Bibelen og kristendommen rummer nogle elementer, der så at sige berører eller skaber en tilsyneladende berøringsflade mellem tro og naturvidenskab. Vi har mange forskellige måder og sprog at tale om verden på, og det er vigtigt at gøre sig klart, at ingen af de sprog alene kan give den eneste og udtømmende beskrivelse af verden. Derfor kan vi ikke nøjes enten med naturvidenskaben eller religionen til at forklare verden, siger Svend Andersen.

Dermed kunne man umiddelbart forledes til at tro, at professoren forholder sig positivt til de udtalelser om dommedag, Lolland-Falsters biskop, Steen Skovsgaard, kom med tidligere på ugen. Biskoppen mente, at de klimaforandringer, vi lige nu er vidne til, meget muligt kan være et forvarsel om dommedag. Men de udtalelser er Svend Andersen langtfra venligt stemt over for.

? Noget kunne tyde på, at biskoppen ikke har gjort sit teologiske hjemmearbejde ordentligt, før han udtalte sig om et meget kompliceret emne. Begrebet dommedag findes ikke i naturvidenskaben. Det er hundrede procent sikkert, at vores planet en dag vil gå til grunde, men det har intet med dommedag at gøre. Og når man kloder jordens og universets fremtidsudsigter sammen med dommedag, så blander man for alvor to verdener sammen, mener Svend Andersen.

Han understreger, at man sagtens kan sætte sin lid til både religion og naturvidenskab ? men at det kræver et ikke-fundamentalistisk bibelsyn.

? Ellers skulle man tro på, at jorden blev skabt på seks dage for 6000 år siden, mens al nutidig fysik viser, at den opstod for mere end 14 milliarder år siden. Det ville jo ikke give mening, fastslår professoren.

På Københavns Universitet er lektor i teologi og forfatter til bogen ?Rosens råb ? intelligent design i naturen, et opgør med darwinismen?, Jakob Wolf, enig med Svend Andersen. Han mener, at Steen Skovsgaards udtalelser om klimaforandringerne og dommedag, er ?bizarre?.

? Det tyder på en fundamentalistisk læsning af Bibelen, hvor teksterne pludselig står i konkurrence med en fysikbog, og så skal man vælge side. Der sker en kobling af nogle fænomener, som er helt usammenlignelige. Det virker meget bizart at sige, at noget, som der ellers findes en forklaring på, er et udtryk for Guds handlen, siger Jakob Wolf. Og det er ikke særlig holdbart, mener han. For biskoppens udtalelse kan være med til at bekræfte en masse fordomme om både folkekirken og forholdet mellem religion og videnskab.

? Der er brug for, at vi reformerer vores syn på naturvidenskab og religion og lukker mere op for, hvordan de to kan supplere hinanden. Den ene forholder sig til fakta, måler og vejer, mens den anden går ind i spørgsmålet om hvorfor og hvad nu. Hvis vi ikke forstår at forene dem, så tror jeg, vi kommer til at leve i to forskellige verdener i en form for skizofreni, og det ved jeg ikke, om vi kan, forklarer Jakob Wolf.

En af dem, der har formået at plante et ben i både den naturvidenskabelige og den religiøse verden og stadig holde balancen, er Peter Øhrstrøm, professor i informationsvidenskab ved Aalborg Universitet. Han peger på, at der endda er en lang tradition for at forene de to.

? De, der grundlagde naturvidenskaben, for eksempel Kopernikus og Galilei, var kristne. Og det var oven i købet sådan, at kristendommen inspirerede dem til den naturvidenskabelige praksis. De så naturvidenskaben som en slags gudstjeneste, hvor de gik ud for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen og på den måde ærede skaberen, fortæller han.

Og modsat de mange kritikere fra både teologiens og videnskabens verdener, kan Peter Øhrstrøm hverken se noget odiøst i Steen Skovsgaards udtalelser eller forstå deres kritik.

? Kritikken burde heller ikke have været der. Det burde være soleklart, at man kan tale om den samme verden fra forskellige vinkler, understreger han.

freya@kristeligt-dagblad.dk