10 vigtige ting om animisme
Findes der en religionsform, som er den mest oprindelige, og er religion og kultur én lang udvikling fra primitivt til komplekst? I 1800-tallet ville svaret være ja, og løsningen ville være teorien om animisme
Animisme er en antropologisk teori, som havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor den evolutionistiske tankegang var fremherskende. I dag er teorien forladt, men her kan du læse ti vigtige ting, der er værd at vide om animisme, som har haft stor indflydelse på blandt andet religionsforskningen.
1) Animisme i forskningen
Ordet animisme kommer af latin og betyder sjæletro. Begrebet som sådan knytter sig til 1800-tallets tidlige antropologiske forskning, hvor særligt den engelske antropolog Edward B. Tylor (1832-1917) gennem sine værker grundlagde en teori om animisme.
2) Animisme er ikke en religion
Der er ingen folkeslag eller religiøse grupper, som kalder sig for animister. Begrebet er nærmere en videnskabelig konstruktion, som antropologer i en periode har brugt til at forklare elementer i forskellige religioner.
3) Animisme som den første religionsform
Edward B. Tylor var ikke så optaget af religioners struktur men i stedet af religionens oprindelse, og hans teori gik på, at der findes en første form af religion netop animisme. Tylor talte om det tidlige menneske den primitive filosof, som observerede, at når mennesker dør og forsvinder, så bliver noget af dem dog tilbage, i og med, at de kan vise sig for de levende i syner og drømme. Den primitive filosof kunne så slutte sig til, at mennesket måtte have en sjæl, der var adskilt fra kroppen. Og når mennesket kunne have en sjæl, så kunne alt andet også have en sjæl.
4) Alt har en sjæl
Animisme er, i Tylors forståelse, en tro på, at alt i naturen både det organiske og det uorganiske - har en sjæl på samme måde som mennesket. Mennesket kan derfor kommunikere med den besjælede natur og dyrke den. Det kan være både luft, floder, solen, dyr og ting, som er besjælende.
5) Religion er skabt af mennesket
Tylors teori om en såkaldt primitiv filosof, der tænker sig frem til, hvad han kalder den oprindelige religion, er et udtryk for, at Tylor ser religion som et produkt af den menneskelige fornuft. Der er derfor ikke tale om, at religion er givet af en guddom gennem en åbenbaring men om, at mennesket ved egen kraft rationaliserer sig frem til den.
6) Animisme er det mest primitive stadie
Tylors teori om animisme var evolutionistisk. Han mente, at man ikke kunne tale om forskellige kulturer i verden men om én samlet fællesmenneskelig kultur. Forskelle i kultur skyldes dermed forskellige stadier i udviklingen af mennesket.
Animisme er derfor den tidligste religiøse forestilling, som udvikler sig til polyteisme det vil sige troen på flere guder, som man for eksempel ser det i hinduisme. Højest på udviklingsstigen ligger den monoteistiske religion, som er troen på én gud, og Tylors evolutionistiske videnskab byggede på, at religionen har udviklet sig fra noget meget simpelt til at blive mere og mere komplekst.
7) Animisme i naturfolks religioner
Animisme som videnskabeligt begreb er især blevet brugt om det, man kalder naturfolks eller skriftløse folks religioner. På Tylors tid, hvor den evolutionistiske teori gjorde sig gældende, kaldte man disse religiøse grupper for primitive netop ud fra devisen om, at animisme er den tidligste og mindst udviklede form for religion.
Naturfolk var ofte folkeslag, som europæerne fandt, når de koloniserede verden, for eksempel anses inuitter på Grønland, i Canada og Alaska for at være et naturfolk.
8) Animisme-begrebet er forladt
I dag har religionsvidenskaben i det store hele forladt Tylors teori om animisme. Det skyldes blandt andet, at man ikke mener, at religion alene kan forklares ud fra den menneskelige fornuft.
Derudover anskuer mange religionsforskere også teorien som racistisk, i og med at den placerer nogle folkeslag på et lavt udviklingstrin, mens det bliver Tylors egen vestlige kristendom, som placeres længst fremme i udviklingen.
9) Animatisme
Tæt op af animisme-begrebet lægger den engelske antropolog Robert Maretts teori om animatisme. Hvor animisme betegner en personlig sjæl i alle ting, går animatisme-begrebet på, at der er en upersonlig sjælekraft i tingene en kraft, som Marett kalder mana.
Maretts teori om animatisme er blevet betragtet som en mere oprindelig religionsform end amisme og er derfor også blevet kaldt præ-animisme. Også denne teori er i moderne antropologi forladt, fordi den knytter an til et evolutionistisk tankesæt.
10) Totemisme
Et andet begreb, som er beslægtet med animisme og animatisme, er totemisme. Ved totemisme forstås, at en klan er i slægt med et dyr, en plante eller et andet naturfænomen man kan sige, at de deler en fælles mana.
Slægtskabet har en effekt på, hvordan klanen organiserer sit liv det kan for eksempel være, at klanen ikke må spise det dyr, den er beslægtet med. Et andet eksempel kan være, at man har en totemplante og bærer en amulet med plantedele for at blive bestyrket af plantens mana.
Kilder: Religion.dk, Religionsforskningen før og nu af Tove Tybjerg, Wikipedia, Den Store Danske