Stonehenge: Et rituelt stenanlæg omgærdet af mystik
Det vældige stenanlæg i den sydvestlige del af England er stadig omgivet af mystik. Hvem har bygget det? Og hvad har formålet været?
Selve navnet ”Stonehenge” betyder slet og ret en stenkreds. Ordet ”henge” er betegnelsen for et kredsformet stenanlæg omgivet af en vold.
Det vældige anlæg ligger cirka 140 kilometer sydvest for London på Salisbury Plains i Wiltshire. Det forhistoriske monument, som er på UNESCO's verdensarvsliste, består af en cirkulær vold og grav, som har en diameter på 110 meter. Inden for denne vold er der 30 store sten forbundet med overliggere, som er opstillet i en cirkel med en diameter på 30 meter.
Inden for denne cirkel er der så opstillet fem par store stenpiller, som bærer en overligger, I øvrigt findes der en ring af mindre bautasten.
Bygningshistorie
Undersøgelser viser, at anlægget er resultatet af en lang bygningshistorie. Byggeriet synes at være påbegyndt omkring år 3000 f. Kr. – altså i sidste del af stenalderen. Her blev volden og graven opført, og der blev rejst en cirkel af træpæle inden for volden.
Dernæst er der 500 år efter, det vil sige omkring år 2500, opbygget en dobbeltcirkel af 82 sten, den såkaldte bluestone (en blålig diabas), som synes at være slæbt og sejlet fra den sydvestlige del af Wales. Stenene vejer hver 4 tons.
Alt tyder nu på, at byggeplanerne er blevet ændret, inden anlægget med en dobbeltcirkel blev fuldført. 50 tons tunge sandsten er nu slæbt til Stonehenge fra et område cirka 40 kilometer mod nord. Bluestone-stenene er blevet opstillet i en ny cirkel, og der er lagt en processionsvej fra floden Avon til Stonehenge.
Funktion
Hvad har formålet og anvendelsen af Stonehenge så været? For det første kan man mærke sig, at Stonehenge ligger i et område, der i forvejen er rigt på rituelle anlæg fra den sidste del af stenalderen. De betegnes alle som henge-anlæg.
Men i dimensioner overgår Stonehenge dem alle. Navnlig er de 50 tons tunge sarsen-sandsten med overliggere bemærkelsesværdige. Der er her tale om langt det mest arbejdskrævende rituelle stenanlæg i England.
Stonehenge har utvivlsomt været en central helligdom for et større område. Her er der udført religiøse ceremonier fra omkring år 2500 f. Kr. til år 0. Men hvilke?
En engelsk oldgransker, John Aubrey fra 1600-tallet, mente, at anlægget var opført af druiderne, det vil sige de keltiske præster, som Cæsar omtaler som stjernetydere i sin bog om Gallerkrigene. Senere forskere fulgte op på denne teori, idet man bemærkede, at anlæggets akse var orienteret mod solopgangen ved sommersolhverv.
Altså var Stonehenge opført i keltisk tid, det vil sige i tiden op mod år 0, til astronomisk formål. Imidlertid afslørede brugen af kulstof-14 metoden i 1960'erne, at Stonehenge var opført længe før, nemlig i den yngre stenalder.
I april 2008 gennemførtes en omfattende udgravning på stedet under verdenspressens bevågenhed. Resultatet af denne udgravning peger på, at Stonehenge har været centrum for helbredelse, som er foregået som led i religiøse ceremonier. Og stedet har altså tiltrukket både syge og helbredere. Denne funktion udelukker naturligvis ikke, at anlægget også har tjent et astronomisk formål – ja, været et centrum for soldyrkelse. Troen på, at stedet har helbredende kraft har levet siden oldtiden – og lever stadig.
Til artiklen er blandt andet brugt viden fra Den store Danske Encyklopædi.