5 eksempler på krænkede religiøse følelser

Religion.dk har støvsuget den nyere historie og fundet fem eksempler, hvor mediers udsagn og karikaturer er stødt sammen med religiøse gruppers følelser

Politikens undskyldning over for alle muslimer og ikke-muslimer der blev krænket, da avisen i 2008 genoptrykte Kurt Westergaards karikaturtegning, har de seneste dage vakt en del debat.

På tværs af medielandskabet er avisens beslutning blevet kaldt pinlig, irrationel og unødvendig. Politiken forsvarer sig med, at andre aviser allerede har givet tilsvarende undskyldninger, og at den nye erklæring kan være med til at lægge låg på konflikten.

Muhammedkrisen har siden 2005 været været det oftest fremhævede eksempel, når ytringsfrihed og blasfemi er blevet diskuteret, men Jyllandspostens karikaturer er hverken første eller sidste gang, publikationer i vestlige medier er stødt ind i religiøse følelser. Her følger fem eksempler fra det seneste årti, hvor en religiøs gruppe har protesteret mod, hvad de fandt krænkende udsendelser eller udgivelser.

1. Tele-evangelisten Jerry Falwells udtalelser om Muhammed som terrorist førte til demonstrationer i og uden for USA.2. Engelske kristne følte sig krænket over en blasfemisk musical på BBC i 2005.3. Amerikanske katolikker følte sig krænket over en karikaturtegning af paven og Jesus i avisen Le Monde i 2009 og oversvømmede avisens servere med vrede emails.4. På tv-stationen Fox News omtaler studievært Glenn Beck floden Ganges som en sygdom, hvilket vakte vrede hos hinduer, der betragter floden som hellig. 5. En Davidsstjerne på en hund i en kampagne i et østrigsk hundemagasin vækker vrede hos landets jøder.

Læs om de enkelte eksempler og se videoer og billeder nedenfor.

Den nu afdøde amerikanske tele-evangelist Jerry Falwell fik i 2002 sendetid til en af sin karrieres mest kontroversielle udtalelser. Det var i primetime og foregik på tv-station CBSs populære nyhedsprogram 60 Minutes.

- Jeg mener, Muhammed var en terrorist () Han var volden og krigens bannerfører, lød Falwells forsigtige vurdering, som han baserede på både muslimske og ikke-muslimske historikere.

Falwell havde året forinden gjort sig bemærket med en udtalelse om, at ateister, aborttilhængere, feminister og bøsser havde gjort Gud vred og dermed indirekte var skyld i angrebene på New York 11. september. Den bemærkning undskyldte han senere for, og en undskyldning blev også udgangen på hans omtale af Muhammed.

Inden Falwell trak i land, havde flere hundrede muslimer demonstreret deres utilfredshed foran CBSs kontorer i Houston og på Manhattan, mens en række prominente amerikanske kirkefolk og rabbinere havde haft travlt med at distancere sig fra tele-evangelisten. Uden for USA blev Falwell kritiseret af muslimske statsledere i Iran og Pakistan, og i byen Sholapur syd for Bombay blev fem dræbt og 50 såret, da der udbrød demonstrationer i forbindelse med en fredagsbøn.

Det var selvfølgelig ikke Falwells ord, der slog de fem indere ihjel, og det var i sidste ende heller ikke det, han undskyldte for. Derimod beklagede han, at han havde krænket mange muslimers følelser, og han erklærede, at han ikke havde haft nogen intentioner om at nedgøre lovlydige muslimer.

Den 8. januar 2005 sendte den britiske tv-station BBC2 Jerry Springer The Opera. Det var en musical baseret på det populære, men noget underlødige amerikanske talk show The Jerry Springer Show, som især var kendt for en meget grovkornet behandling af emner som utroskab, homofobi og incest og for gæsternes ukvemsord og voldelige sammenstød.

I Jerry Springer The Opera dør hovedpersonen Jerry Springer, men hans talk-show lever videre i helvedet, hvor gæsterne blandt andre tæller Jesus, Jomfru Maria samt Adam og Eva. Helt i talk-showets pornografiske ånd bliver Jesus fremstillet som en seksuel afviger, der tænder på at gå med ble, og som på et tidspunkt synger, "jeg føler mig en lille smule bøsset".

Musicalens blasfemiske indhold var hård kost for nogle briter, og en række kristne grupper iværksatte en kampagne mod udsendelsen, der blandt andet førte til, at BBC inden for få dage modtog knap 50.000 klager det største antal i stationens historie og til demonstrationer foran BBCs bygninger.

Kristne grupper, blandt andre anti-abort gruppen UK Lifeleague, offentliggjorde privatadresser på flere BBC-direktører sammen med en opfordring til at rende dem på dørene. Nogle adresser blev dog hurtigt pillet ned igen, da det kom frem, at flere af direktørerne havde modtaget trusler.

BBCs generaldirektør, Mark Thompson, forsvarede senere i en kronik beslutningen om at sende Jerry Springer The Opera. Her forklarede han blandt andet, at musicalen ikke var en satire over kristendommen, men derimod over talk-showets værdiløse amoralitet. Derudover påpegede han, at klagerne i mange tilfælde kom fra de samme kilder og mere virkede som en organiseret indsats fra organisationer i ind- og udland end som et opråb fra 50.000 individuelle bekymrede briter.

Ifølge generaldirektøren skulle klagerne uanset hvordan man fortolkede antallet i øvrigt ses i lyset af de trods alt 1.8 millioner seere, der valgte at sætte sig foran BBC2 den 8. januar klokken 22.

Efter episoden har man selvfølgelig diskuteret, om BBCs beslutning havde været den samme, hvis figurer fra andre religioner, fx islam, havde optrådt i Jerry Springers univers. Fra 1998 til 2001 sendte BBC tv-serien Goodness Gracious Me, og modtog dengang klager fra både muslimer og hinduer, der var utilfredse med den måde deres kultur og religion blev fremstillet på, men tiden før 2005 var selvfølgelig en anden end tiden efter. Det var året, der begyndte med Jerry Springer The Opera i England og sluttede med Jyllandspostens karikaturtegninger i Danmark den nyere tids altafgørende målestok for religiøs satire.

I Frankrig har det førende dagblad, centrum-venstre avisen Le Monde, haft sin egen lille karikaturkrise, som ikke handlede om Muhammed. Den 19. marts sidste år bragte de en tegning af en båd på et hav af sorte mennesker. Ombord sidder en stiv ærkebiskop, en meget træt pave og en Jesus-lignende skikkelse, som ude fra stævnen kaster kondomer ned til den mørke folkemassen. Billedet havde overskriften: Kondomernes mangedobling fulgte efter brødenes mangedobling.

Se Jean Plantus kontroversielle Jesus-tegning

Tegningen var en kommentar til pavens seneste besøg i Afrika, hvor han havde foreslået at løse AIDS-epidemien med afholdelse, vækkelse og venskab. Den var lavet af Le Mondes populære tegner Jean Plantu, som i Danmark nok er mest kendt for den Muhammed-tegning han lavede til Le Mondes forside i februar 2006. I kølvandet på de danske Muhammed-tegninger havde Plantu lavet en satirisk illustration, hvor en tegner ved hjælp af de enslydende sætninger vi må ikke tegne Muhammed netop lavede en tegning af profeten.

Hverken Muhammed-tegningen eller den nye af Jesus har kostet Jean Plantu en fatwa, men Jesus-tegningen resulterede dog i en ret omfattende kampagne og bandlysning, som primært blev orkestreret af nordamerikanske katolikker. I en artikel i avisen den 27. marts beskrev Le Mondes ombudskvinde, Veronique Maurus, hvilken storm det franske dagblad var sejlet ud i:

- Det var en orkan, eller en tsunami af protester og beskyldninger om blasfemi () Guds lam kan bide.

I dagene efter den 19. marts modtog Le Monde flere tusinde vrede e-mails, og strømmen kulminerede den 25. marts, hvor avisens internet-servere var ved at bryde sammen under vægten af 500 indstrømmende mails i timen. Henvendelserne kom primært fra USA, og mange var tilsyneladende videresendte standardskrivelser fra American Society for the Defense of Tradition Family and Property (TFP).

Le Mondes chefredaktør Alain Frachon har efterfølgende udtalt, at avisen ikke ønsker at krænke religiøse følelser, men at man i respekt for den hellige ytringsfrihed vil fortsætte med at bruge karikaturtegninger som et sandhedsinstrument. Og det løfte har avisen forsøgt at holde. Den 4. februar i år prydede endnu en af Plantus pave-karikaturer forsiden af Le Monde. Med meget sorte rander om øjnene ses paven i selskab med en gruppe ældre mænd, mens han med en sidebemærkning langer ud efter homoseksuelle: Og så er der efter min mening noget lusket ved alle disse mænd, der er sammen i skumle baglokaler.

Jean Plantu er selv opmærksom på, at Muhammedkrisen har ændret satiretegnernes arbejedsvilkår. Den pointe fik han uddybet i et interview i Politiken den 9. februar i år, hvor han blandt andet sagde:

- Vi skal ikke ydmyge andre mennesker uden grund, og vi skal være meget bevidste om, at en tegning i dag kan nå verden rundt på få minutter takket være internettet. Vi skal vide, at vi som tegnere har et stort ansvar, for Muhammedtegningerne satte stærke kræfter i gang.

Inden for det sidste halve år har sundhed været et af de mest omdiskuterede spørgsmål i amerikansk politik. På den amerikanske tv-station Fox News er den enigmatiske og meget følelsesfulde studievært Glenn Beck en af de mange stemmer, der har blandet sig i debatten.

Den 9. december 2009 viste han et klip med en kvinde, der var blevet hofteopereret i Indien, og som nu undrede sig over den meget lave pris i forhold, hvad den tilsvarende operation ville koste i USA. Glenn Beck, der har en unik og for de fleste danskere sikkert meget fremmedartet stil, gik efterfølgende i gang med at tilbagevise og latterliggøre kvindens udsagn blandt andet ved hjælp af en meget anstrengt sarkasme.

Glenn Beck forklarede meget pædagogisk, at amerikanske operationer er dyrere, fordi det koster penge at give læger en god uddannelse, og fordi det amerikanske sundhedspersonale stiller lidt større krav til lønninger end deres indiske kollegaer. Mod slutningen af monologen sagde Glenn Beck så:

- Hvis jeg gerne ville bo i Indien, så boede jeg i Indien () Jeg vil ikke fornærme indere - jeg er sikker på, at der er smukt derovre. Især ved den der store flod, de har, som lyder som en sygdom () Hvis nogen siger, "beklager, du har et svært tilfælde af Ganges", så er det Cipro (antibiotika, red.), du har brug for.

Det er især den sidste bemærkning om Ganges, som i visse kredse har vakt anstød. Formanden for Forum for Hindu Awakening, Bhavna Shinde, har formuleret sin bekymring i et brev, der både er blevet sendt til dert amerikanske tv-nævn, Fox News samt til moderselskabet News Corporation. I brevet skriver Shinde blandt andet:

- Hindu-samfundet er blevet krænket af bemærkningerne på Fox News, om at floden Ganges lyder som en sygdom. Hinduer overalt i verden betragter Ganges som hellig og de sætter den meget højt. Bemærkningerne har på den måde nedgjort og latterliggjort verdens knap en milliard hinduister, hvoraf 2.3 millioner bor i USA.

En anden hinduistisk organisation, Universal Society of Hinduism, er kommet med tilsvarende udtalelser og har opfordret Glenn Beck og hans arbejdsgivere til at udsende en undskyldende erklæring. Og den 16. december kom Glenn Beck så med en fem sekunder lang beklagelse, som helt præcis lød:

- For resten, jeg sagde at floden Ganges lød som en sygdom. Det var ikke min mening at såre nogen.

Hinduer bader i Ganges for at udrense deres synder, og ifølge de 3500 år gamle Veda-skrifter, kan man opnå udødelighed, hvis man dagligt drikker af flodens vand. I den kommende måned vil mere end 100 millioner hinduer fra hele verden tage bad i Ganges, og selvom de færreste er faste seere af Gleen Beck på Fox News, er det en stor menneskemængde, som stationen potentielt kan komme i konflikt med i en global informationsalder.

Det østrigske hundemagasin Wuff er nok ikke ytringsfrihedens yderste bastion, men trods alt et blad, som på egen krop har oplevet, hvad der kan ske, når man bringer noget, som falder milevidt uden for en religiøs gruppes smag.

De østrigske myndigheder har planer om at vedtage en lovgivning, der betyder, at man skal ansøge om en særlig licens, inden man anskaffer sig en kamphund. Hundemagasinet Wuff var modstander af forslaget eller mere præcis imod at hunde af racen pitbull skulle klassificeres som kamphunde og i begyndelsen af sidste måned lancerede bladet derfor en kampagne. Under overskriften "Hvad adskiller os?" kigger en labradorhvalp og en pitbullhvalp spørgende ud på læserne med deres store våde øjne. På det oprindelige kampagnebillede var der en gul Davidstjerne med inskriptionen slem (böse) på brystet af den lille pitbull.

Se billedet fra Wuff's kampagne her

Davidstjernen er et symbol i jødedommen, men først og fremmest er det et symbol med en tung og traumatisk historie. Nazisterne tvang jøder til at bære den gule davidstjerne som et synligt kendemærke, og stjernen er derfor helt naturligt forbundet med jødeforfølgelserne.

Det jødiske samfund i Østrig IKG har især følt sig krænket over, at Wuff på den her måde tilsyneladende ligestiller forfølgelsen af en bestemt hunderace med nazisternes forbrydelser, og foreningen har antydet, at en sådan de facto nedvurdering af Holocaust kan vise sig at være ulovlig. Den påstand er ikke blevet afprøvet i retten, for Wuff har været hurtig til at trække billedet tilbage og erstatte den gule Davidstjerne med en rød, savtakket stjerne.

Østrig har en meget stram lovgivning i forhold til Holocaust-benægtelse. En af de længste straffe, der nogensinde er udmålt til en person med en alternativ historieopfattelse, er på seks et halvt år. Den straf tilfaldt østrigeren Wolfgang Fröhlick, da han i breve til parlamentsmedlemmer og til paven for tredje gang inden for ganske få år havde kaldt Holocaust for en satanisk løgn.

Hundekontroversen fra Østrig handlede altså knap så meget om blasfemi og helligbrøde, som den handlede om de fleste østrigeres og jøders velbegrundede frygt for antisemitisme. Altså om racisme.

Et lemfældigt forhold til historie og jødiske symboler er til gengæld ikke nødvendigvis racisme, og i den kulørte sag fra den østrigske magasinverden finder man derfor også den velkendte diskussion om ytringsfrihedens rammer og krænkede følelser.