Åmænd og nøkker

Vi kender dem blandt andet fra historien om de tre Bukke Bruse. Væsener, der holdt til omkring vandløb og åer, er kendt i hele Europa. Åmænd og nøkker er eksempler herpå

Åmændene og de nært beslægtede nøkker findes i de fleste germanske kulturer. Åmanden hjemsøger, som navnet indikerer, åer eller andre vandløb. I Danmark har blandt andre Odense Å og Ryå i Vendsyssel haft en åmand.

Kvindelige åmænd er meget sjældne, og ligesom havfruer er de forføreriske og prøver at lokke mænd ned under vandet. Men i modsætning til havfruen er de ofte hæslige i udseende med grønt hår og hud. Mandlige åmænd ligner gamle, grå mænd fra halsen op, men ofte med en rævekrop og hestehove.

Når folk druknede, sagde man, at åmanden havde taget dem. Og hvis ingen var druknet i et år, kom åmanden frem og sagde:

"Tiden er kommen, men manden er der endnu ikke! Dette tryllebandt en af mændene, som overhørte åmandens kald, til at drukne sig selv i vandet. Hvis ingen ofrede sig til åmanden, ville han få vandet i åen til at stige, med stor ødelæggelse som resultat."

Omkring 1856 skrev H. C. Andersen eventyret "Klokkedybet".

Eventyret fortæller, at der i Odense Å på det dybeste sted bor en meget gammel åmand, hvis eneste selskab er kirkeklokken fra den hedengangne Albani Kirke - åstedet for drabet på Knud den Hellige.

De udaterede citater er fra Danske sagn: som de har lydt i folkemunde, 1892.