Askese i verdensreligionerne

Mange lever et asketisk liv, og afholder sig frivilligt fra sex, god mad og alkohol af religiøse årsager. Men klimadebat, finanskrise og et større fokus på sundhed, har fået flere til at inddrage asketiske elementer i deres livsstil

At praktisere askese betyder, at man afholder sig fra kropslige nydelser og generelt lever et liv med et minimum af materielle bekvemmeligheder, hvor verdens fristelser fornægtes. Det er en religiøs praksis, som har eksisteret i tusindvis af år.

Askese kan for eksempel bruges til at opnå frihed fra verdens fristelser, til at få fred i sindet eller til at nærme sig gud. En meget dedikeret asketisk livsstil associeres især med munke, yogier eller præster, men alle kan vælge at leve et asketisk liv. Og noget kunne tyde på, at de sidste mange årtiers overforbrug er ved at blive afløst af en ny trend, nemlig mådehold og afholdenhed.

Askese i og uden for verden

Der findes overordnet to måder at praktisere askese på. På den ene trækker man sig væk for verden for at leve et fuldstændigt asketisk liv. Eksempler på det er munke, som bor i klostre, og eneboere som bor på øde steder isoleret fra omverdenen. Men askese kan også praktiseres i en mildere grad uden isolation.

Kristendommen er splittet

I evangelierne kan man finde eksempler på, at Jesus til tider levede asketisk, for eksempel da han fastede i ørkenen i 40 dage, men også det modsatte, nemlig at han tog afstand fra forskellige slags asketisk praksis. I den kristne kirke i dag kan man da også finde eksempler på begge former for livsstil.

Inden for klostervæsenet og i den katolske kirke kan man finde mange eksempler på asketisk livsstil, for eksempel kravet om præsternes cølibat. Den katolske kirke, den ortodokse kirke og nogle menigheder inden for den anglikanske kirke ser alle en værdi i en vis form for askese, mens de fleste protestantiske kirker generelt anser askese som noget negativt. Katolske og ortodokse kristne har haft en stærk tendens til at anse fasten, kyskhed og andre asketiske praksisser som et udtryk for kærlighed til Kristus.

Muslimer vil hellere nyde livet

Generelt fylder askese ikke så meget i islam. Ifølge professor Jørgen Bæk Simonsen opfordrer koranen ikke den troende til et isoleret liv, men derimod til at stifte familie og deltage aktivt i samfundet. Dog findes der elementer af askese i den islamiske mystik, sufisme, hvor for eksempel faste og bøn anses for et middel til at komme nærmere Allah. De tidlige sufier klædte sig i en simpel kappe af uld for at signalere, at de førte en asketisk livsstil for at dyrke Gud. Denne form for asketiske livsførelse kaldes i islam for zuhd.

Hinduismen vrimler med asketer

I hinduismen er Sadhu et begreb, som bruges om en omvandrende asket. En Sadhu betragtes som en hellig mand, og er kendt for streng selvfornægtelse. For eksempel kan en Sadhu finde på at afstå fra at bruge det ene ben i en lang periode. En sadhu kan kendes på sin spartanske dragt og sit lange hår og skæg. Igennem sin livsstil, hvor han giver afkald på familieliv og materielle goder, forsøger han at frigøre sig fra livet, det hinduistiske frelsesbegreb kaldet moksha.

En anden form for asket i hinduismen er en Sannyasin. Det er en mand fra en af de tre øverste sociale klasser i det hinduistiske kastesystem, som lever i det sidste af de fire livsstadier, kaldet ashrama. Han lever som omvandrende asket uden nogen tilknytning til samfundet, og målet er at frigøre sig fra det materielle og at opnå sjælelig ro, og dermed få en bedre genfødsel eller måske opnå den endelige frigørelse, moksha.

I buddhisme hindrer for streng askese frigørelse

Den historiske Buddha, Siddhartha Guatama, førte en streng asketisk livsstil, efter at han havde forladt sin faders palads, hvor han havde boet i ekstrem luksus. Men senere afviste han ekstrem askese, fordi det hindrer den ultimative frihed fra lidelsen, nirvana. I stedet valgte Buddha en vej, som blot opfyldte kroppens behov uden at leve i luksus, og dermed opnåede han oplysning. Dette standpunkt blev kendt som Middelvejen, og blev et centralt princip i buddhismen.

En buddhistisk munk har i alt 227 forskrifter, som han skal leve efter. De indbefatter ti overordnede regler, der alle giver udtryk for verdslige afkald. Han må for eksempel kun spise mad, så kroppens basale behov dækkes, ligesom han skal give afkald på store og magelige senge. Læs mere om askese i buddhismen her.

I jødedommen skal verden nydes

I tidligere jødedom blev askese dyrket af flere jødiske sekter, for eksempel Essæerne, men i dag har askese ikke stor betydning i jødedommen. Askese anses som at være i modstrid med Guds ønsker for verden. Gud ønsker, at verden skal nydes, i en tilladt kontekst selvfølgelig. Jødedommen opfordrer dog ikke folk til at søge glæder for glædens egen skyld, men nærmere at søge glæder på en spirituel måde. For eksempel ved at takke Gud for at have skabt noget så glædeligt som god mad.

Sekulær askese er moderne

En verdslig form for asketisk livsstil er efterhånden blevet ret moderne. Mange mennesker dyrker elementer af askese, uden at der ligger religiøse motiver bag, men snarere af sundhedsmæssige årsager. For eksempel er det blevet almindeligt at faste i perioder, og mange er de senere år stoppet med at ryge, og har skåret ned på alkohol og fed mad. Samtidig har de seneste års klimadebat og finanskrise øget bevidstheden om ikke, at det ikke er godt at forbruge for meget.

For de fleste mennesker er der tale om små livsstilsændringer, men der er også enkelte, der går hele vejen. Det kan for eksempel være folk, som er en del af ungdomskulturen Straight Edge. De afholder sig fra alkohol, tobak, stoffer og ofte også fri sex. Det gør de ikke af religiøse årsager, men måske som et modsvar til den livsstil, der findes i det miljø, de ofte befinder sig i, nemlig punkmiljøet.