Carl G. Jung: Psykologi viser værdien af religion

Psykoterapeut og psykiater Carl G. Jung så det som sin livsopgave at gøre det moderne menneske opmærksom på den ubevidste del af psyken, som ifølge ham indeholder universelle religiøse symboler. Adskilt fra denne religiøse sandhed er mennesket sårbar over for bevidsthedens skyggeside

Carl Gustav Jung (1875-1961) er kendt som grundlæggeren af den analytiske psykologi. Han blev født i den lille by Kesswill i Schweiz og havde som ung en række religiøse oplevelser, som skulle komme til at forme hans senere arbejde. Hans far var præst, og der var adskillige teologer i familien. Jung valgte dog at uddanne sig til psykiater i Basel og blev i 1900 ansat på et psykiatrisk hospital i Zürich.

I 1907 indledte Jung et samarbejde med den noget ældre og berømte læge Sigmund Freud (1856-1939), som fik afgørende betydning for udviklingen af hans egen teori. Jung blev længe anset for at være Freuds efterfølger og kronprins, men samarbejdet og det tætte venskab endte i 1913 i kølvandet på Jungs publicering af værket Wandlungen und Symbole der Libido (på dansk Forvandlingens symboler i en senere redigeret udgave).

Værket udstillede uoverensstemmelserne mellem henholdsvis Jung og Freuds opfattelse af libido-begrebet, som er menneskets seksualdrift, og betydningen af myter og religiøse symboler.

LÆS OGSÅ: Freud var bekymret for det religiøse illusionsmageri

Jung mente, at Freud overvurderede den seksuelle udvikling som forklaringsmodel og fejltolkede religion som en barndomsneurose. Religion repræsenterede i stedet ifølge Jung menneskets inderste kerne.

Krig og psykologi hænger sammen
Efter bruddet med Freud i 1913 kaldte Jung sin egen teori for analytisk psykologi. Han brugte de næste mange årtier på at udvikle sit teoretiske univers og opnå international anerkendelse, alt imens Europa oplevede to verdenskrige og en usikker mellemkrigstid. Disse oplevelser satte sine tydelige spor på Jung, som i stigende grad blev bekymret for menneskets psyke.

Krigene havde udstillet en enorm grusomhed og chokeret den civiliserede verden. Jung så det som sin opgave som læge og terapeut at forstå, hvor denne ondskab kom fra og herigennem helbrede det moderne menneske for sin egen selvdestruktion. Han fandt svaret i menneskets bevidsthed.

LÆS OGSÅ: Noget i os arbejder stik imod vores fornuft

Mennesker identificerer sig ifølge Jung med den del af bevidstheden, som vi forstår og er i kontrol over, men vores bevidsthed indeholder også en ubevidst del, som er magtfuld og har indflydelse på vores liv. Hvis ikke det moderne rationelle menneske anerkender det ubevidstes rolle, kan disse kræfter skade individet. Jung benytter begrebet skygge om den ubevidste del af bevidstheden, som indeholder destruktive aspekter.

Religion kan bevises
Jungs forståelse af menneskets bevidsthed ligner herved til forveksling Freuds, men han har en radikal anderledes forståelse af, hvordan det ubevidste skal tolkes. Ifølge Jung deler mennesket en kollektiv ubevidsthed, som selvstændigt producerer en række universelle forestillinger, som ikke har rod i vores personlige erfaringer.

Jung tolker det faktum, at visse forestillinger og symboler er gået igen hos alle mennesker gennem alle tider som et bevis på, at vi besidder et ubevidst kollektivt indre. Disse forestillinger er eksempelvis Gud, Satan, jomfrufødselen og genopstandelsen, og bliver af Jung døbt arketyper.

Mennesket har mulighed for at stifte bekendtskab med det, der foregår i det ubevidste gennem eksempelvis drømme, som taler til os gennem religiøs mytologi og symbolik. Derfor får drømme en særlig status i Jungs psykoterapi som en kilde til viden om mennesket.

LÆS OGSÅ: Er religion en vrangforestilling?

Da arketyperne ifølge Jung således videnskabeligt kan afdækkes hos det enkelte menneske, betragter han dem som en essentiel del af mennesket, men han tager aldrig stilling til, hvorvidt de stammer fra en transcendent skaber. Det ville ifølge Jung være uvidenskabeligt at konkludere, at Gud eksisterer ud fra hans observationer. Når han benytter ordet religion, henviser han blot til oplevelsen af denne ubevidste selvskabende kraft i mennesket.

Kirken og mystikeren forenes
Hvis mennesket forsøger at fortrænge disse magtfulde indre religiøse kræfter, kan det ifølge Jung have en negativ effekt på ens psyke og føre til en destruktiv adfærd. Det moderne rationelle menneske må i stedet finde et konstruktivt udtryk for det ubevidste, men med Guds død er dette sværere end nogensinde før.

Jung mener, at kirken kan være det sted, hvor mennesket får bearbejdet sine religiøse følelser og herved anerkender deres eksistens. Men menneskets egne religiøse erfaringer har ifølge Jung autoritet over kirkens dogmer, som bør være åbne over for forandring, som følge af menneskets religiøse oplevelser.

LÆS OGSÅ: Mystikken kan forbinde religionerne

Jung åbner på denne måde op for en mere mystisk tilgang til religion, som tager højde for drømme og personlige religiøse oplevelser. Helt centralt for ham står idéen om at helbrede mennesket ved at integrere det ubevidste og erfare det hele menneske. Denne proces kalder Jung for individuation.

Hans mangeårige arbejde med psykologien førte ham desuden over i østens mystik og alkymien i håbet om videnskabeligt at kunne forstå og afdække menneskehedens uhåndgribelige væsen. Jung var en utrolig produktiv forfatter og har stadig den dag i dag mange tilhængere.

Kilder:
Psychology and Religion, Carl Gustav Jung:
The Jung-White Letters, redigeret af Ann Conrad Lammers og Adrian Routledge Cunningham
Jungs Analytiske Psykologi en introduktion, Preben Grønkjær
DenStoreDanske.dk