Da kirken kom til verden

KIRKEHISTORIE: Oldkirkens menigheder opstår på baggrund af kristentroen og på trods af forfølgelser

Jesus
Vores tidsregning begynder med at en lille jødisk dreng bliver født i Betlehem i det nuværende Palæstina. Han hed Jesus og han fik afgørende indflydelse på verdenshistorien. Det er dokumenteret ud fra ikke-kristne kilder, at han har levet. Den historiske udvikling dokumenterer også, at der skete noget, som ændrede hans venner fuldstændig. Hvad det er, er et spørgsmål om tro, men der er ingen tvivl om, hvad følgen blev for dem. De opfattede ham ikke mere som manden Jesus, men som den Messias der skulle komme og frelse det jødiske folk, og ud af denne tro udviklede troen sig på Jesus som Kristus, Guds søn, der blev levende igen efter at han var blevet henrettet af den romerske besættelsesmagt.

Fra Jesus til Kristus
Efter Jesu død gemmer hans fortvivlede venner og tilhængere sig. Alligevel tager de første kristne hurtigt modet til sig og begynder at mødes i hjemmene og bryde brødet som Jesus havde sagt at de skulle gøre »Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer." (Lukas 22:19-20). Fællesmåltidet er derfor nadvergudstjeneste.

Kristen bliver man ved at blive døbt, voksendåb var almindelig. Oldkirken udvikler sig med tiden til forskellige kirkesamfund med forskellig opfattelse af sakramenterne.

Jesu bange tilhængere forvandles til aktive kristne
Jesus sagde »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Matt. 28:19-20) og de kunne ikke lade være med at fortælle om hvad de havde oplevet. Ikke mindst Paulus foretager mange ofte farefulde rejser, og kristendommen finder vej verden over.

De kristne venter, at Jesus snart vil komme igen, men efter Jerusalems ødelæggelse år 70 bliver både jøder og kristne spredt over hele romerriget, og de indstiller sig på, at de ikke ved hvornår det vil ske.

Der opstår et nyt fællesskab
De enkelte kristne slutter sig sammen i lokale menigheder,
som i fællesskab bliver til den kristne kirke. De får biskopper, præster og diakoner, Omsorg for syge, fattige, handicappede, børn og gamle, diakoni, er en del af det kristne fællesskab fra begyndelsen, og der er både diakoner og diakonisser.

Kvinderne spiller en væsentlig rolle blandt de første kristne. En del kristne begyndte senere at leve alene som eremitter og herfra udvikler klosterlivet sig.

Forfølgelse styrker dem
Allerede de første kristne er velbekendt med forfølgelse og mange bliver martyrer.
I katakomberne i Rom findes mange vidnesbyrd om de første kristne. De bliver forfulgt indtil kejser Konstantin den store i 313 tillader kristendommen overalt i Romerriget.
Armenien er det første land der antager kristendommen som statsreligion i 301.

Kirken er levende og ændrer sig sammen med den øvrige verden
Oldkirken regnes af nogle for at vare til oldtidens ophør da den sidste vestromerske kejser blev afsat 476. Andre anser den for at vare til pave Gregor den Store (590-604) for Vestens og til Kejser Justinian (527-565) for Østens vedkommende. Efter folkevandringstiden følger middelalderen. Her deler kirken sig i en vestlig og en østlig kirke i 1054

Vi har megen konkret viden om kirkehistorien Og den undersøges nu med moderne historiske metoder. At kirkerne har forskellige opfattelser af kirkehistorien" gør, at man må dokumentere sine studier grundigt. Arkæologien gør stadig nye fund, f.eks. er der 2005 fundet ruiner af en af de ældste kirker fra omkring år 250.