De 10 vigtigste ting at vide om Taliban

Efter 20 års krig mod USA, fredsbevarende styrker og fredsforhandlinger har Taliban atter overtaget Afghanistan. Men hvem er Taliban egentlig, og hvad står de for?

Taliban er en politisk og fundamentalistisk islamistisk bevægelse, som sad på magten i Afghanistan fra 1996 frem til 2001, hvor amerikanske styrker invaderede Afghanistan med luftbombardementer den 7. oktober 2001.

Den amerikanske invasionen i Afghanistan var en reaktion på terrorangrebet den 11. september. Målet var at fjerne Taliban fra magten, fordi de beskyttede terrororganisationen al-Qaeda, som stod bag terrorangrebet 11. september 2001, og ikke ville udlevere organisationens grundlægger Osama bin Laden.

USA og deres allierede fik efter ni ugers krig væltet Taliban-regeringen i december 2001. I stedet blev en midlertidig regering indsat med Hamid Karzai i spidsen, og internationale fredsbevarende styrker blev oprettet for at opretholde sikkerheden i den afghanske hovedstad Kabul.

Taliban er tilbage

I 2020 begyndte fredsforhandlinger mellem USA, Afghanistan og Taliban, der skulle gøre en ende på den næsten 20 år lange krig.

I foråret og sommeren 2021 begyndte tilbagetrækningen af de amerikanske tropper, hvor det samtidig lykkedes Taliban at overtage kontrol i flere og flere afghanske provinser.

Den 15. august 2021 indtog Talibans styrker hovedstaden Kabul, og den demokratisk valgte præsident, Ashraf Ghani, flygtede fra Afghanistan til nabolandet Tadsjikistan.

Taliban-styret er efter knap 20 års pause genindført i Afghanistan, og de vækker opsigt i resten af verden med deres radikale islamiske styreform. Særligt er der i den vestlige verden fokus på styrets omfattende kvindeundertrykkelse.

Bliv klogere på Taliban og hvad står de for lige her.

1. Oprindeligt fromme, religiøse krigere

I 1994 blev to afghanske kvinder bortført og voldtaget ved en kontrolpost. Den lokale mullah, den enøjede Mohammed Omar, samlede hastigt tredive af sine troende mænd, som reddede de to kvinder og hængte de skyldige.

Disse fromme, religiøse krigere blev hurtigt efterspurgt af afghanske landsbyboere, som var plaget af lovløshed og uregerlige muhajedinsoldater, og på kort tid fik krigerne ry for at kunne bringe ro og orden i det borgerkrigsramte land. Taliban-bevægelsen var dermed opstået.

2. Den amerikanske invasion

På kun to år voksede bevægelsen betydeligt, og med folkets støtte indtog Taliban i 1996 det meste af Afghanistan og indførte den mest radikale islamiske styreform, som verden endnu havde set.

Efter terrorangrebet på USA den 11. september, 2001 blev Taliban sat i forbindelse med al-Qaeda, og bevægelsen blev derfor tvunget fra magten af USA og Den Nordlige Alliance (Den Forenede Islamiske Front for Afghanistans Redning).

Siden 2001 har Afghanistan været invaderet af internationale specialstyrker, og konfrontationer med Taliban har til dags dato kostet 3.596 soldater livet, heraf 43 danske soldater, skriver iCasualties.org, en anerkendt hjemmeside, der sporer tilskadekomne i Irak-krigen og i Afghanistan-krigen.Taliban råder stadig over områder i det sydlige Afghanistan, men i dag befinder størstedelen af bevægelsen sig i nabolandet Pakistan, især i den nordlige del.

3. Flad, netværksbaseret organisation

Taliban er en sunni-muslimsk bevægelse og betyder på arabisk de, der studerer Bogen (Koranen). Bevægelsen har haft karakter af et netværk af enkeltpersoner, som kun er løst eller kortvarigt tilknyttet. Den ideologiske kerne udgøres af Det Islamiske Emirats Politiske Komité, som består af 50 til 60 personer.

Udover den ideologiske kerne består Taliban af en mellemgruppe af lokale milits- og stammeledere. Størstedelen består af en gruppe fodfolk, der går under betegnelsen ten-dollar-taliban, fordi de kæmper af økonomiske årsager.

Efter genindførelsen af Taliban-styret i Afghanistan i august 2021 er Mullah Abdul Ghani Baradar nævnt som mulig kommende præsident for den nye regering. Mullah Abdul Ghani Baradar er Talibans politiske leder, frontfigur og en af Talibans stiftere.

Talibans øverste leder hedder Haibatullah Akhundzada, men lever i skjul.

4. Omkring 60.000 talibanere - og mange flere støtter

Det præcise antal talibanere er uklart, men ifølge Combating Terrorism Center viser en undersøgelse fra 2017, at Talibans kerne består af cirka 60.000 soldater - og at de lokale militser har tilsammen omkring 90.000 medlemmer. Derudover er der titusindvis af supportere og facilitatorer.

Det anslås ifølge Combating Terrorism Center, at den aktive tilslutning til Taliban er på omkring 200.000 soldater og støtter.

Det vurderes, at mange talibanere er ikke religiøse ekstremister og udfylder blot rollen som weekendkrigere mod betaling.

Dette er en væsentlig stigning i Taliban. I foråret 2011 anslog Nato, at Taliban rådede over en styrke på omkring 25.000 mand, hvoraf de 11.000 ikke var afghanere. Siden da er tusindvis af Taliban-kommandanter dog blevet fanget eller dræbt.

5. Talibans mål

Da Taliban kom til magten i 1996 var det med målet at indføre et islamisk kalifat (styreform) i Afghanistan, blandt andet ved indførelse af sharia-lovgivning. I dag er bevægelsens primære mål at drive de internationale styrker ud af Afghanistan, vælte den nuværende afghanske Karzai-regering og reetablere en islamisk stat.

Modsat de fleste andre ekstremistiske islamiske grupper er Taliban ikke globalt orienteret i sin kamp. Deres eneste mål er at erobre magten i Afghanistan.

6. Kvinder skal undertrykkes

I Vesten er Taliban særlig kendt for deres kvindesyn, der omfatter voldsom undertrykkelse af kvinder. Under Taliban-regimet fik afghanske kvinder frataget deres rettigheder, og alle offentlige stednavne, der indeholdt ordet kvinde blev slettet.

Blandt andet blev Kvindernes have i Kabul ændret til Forårshaven.Taliban beordrede, at kvinder skulle gemmes væk, og det blev derfor påbudt, at alle stueetagers vinduer skulle dækkes med træplader, så kvinderne ikke kunne ses fra vejen.

Uden for hjemmet blev kvinder påbudt at bære burka og ligeledes altid være ledsaget af et mandligt blodsbeslægtet familiemedlem. Enhver form for arbejde blev desuden forbudt, ligesom undervisning og koranlæsning blev dem nægtet efter otteårsalderen.

Mange pigebørn er af Taliban blevet tvunget ind i ægteskaber, inden de når 16-årsalderen. Ifølge Amnesty International er 80 procent af afghanske ægteskaber indgået ved tvang.

Opstand mod Talibans kvindesyn kan koste dyrt, og det endte fatalt for den kun 14-årige Malala Yousufrai fra Pakistan. Pigers rettigheder til at gå i skole er en hjertesag for den unge Malala, men som reaktion angreb Taliban, den 9. oktober i år, hendes skolebus og skød hende flere gange i halsen og i hovedet. Malala var i livsfare og blev efterfølgende behandlet på et hospital i England.

7. Terrorangreb mod civile

Udover kvindeundertrykkelse har Taliban også stået bag udryddelse af minoriteter og bag adskillige terrorangreb mod lokale regeringsfolk og civile. Bevægelsen retter primært sine angreb mod mål, der symboliserer samarbejde med vestlige samfund, heriblandt et stort militærhospital, hvor seks læger omkom og et byggefirma, hvor 37 civile blev dræbt.

Ifølge en rapport fra FN var Taliban ansvarlig for 76 procent civile tilskadekomne i Afghanistan i 2009, 75 procent i 2012 og 80 procent i 2011. Taliban har desuden nære forbindelser til terrororganisationen al-Qaeda, men modsat denne holder Taliban sine terrorangreb inden for Afghanistans og Pakistans landegrænser.

8. Musik, hvide sokker og drageflyvning forbudt!

Taliban ønsker et radikalt og fundamentalistisk islamisk styreform i Afghanistan, hvor Sharia-lovgivningen er gældende. Under Taliban-regimet 1996-2001 betød det blandt andet forbud mod: parabolantenner, musik, computere og tv, sy-kataloger neglelak, statuer og fotografier.

Enhver form for uddannelse, arbejde, drageflyvning (som er en national-sport), dukker og hvide sokker var desuden bandlyst.

9. Håndsafhugning og stening

Sharia-lovgivningen blev i perioden 1996-2001 administreret af en religiøs politistyrke, som bestod af mindre grupper på syv til ti mand. Tungt bevæbnede og klar til at udøve hårde straffe kørte grupperne rundt i Afghanistans gader 24 timer i døgnet.

Overtrædelser af lovbuddene indebar kontant afregning og inkluderede blandt andet amputation af en eller begge hænder for tyveri og stening for utroskab. Sidstnævnte var kun gældende for kvinder.

10. Sponsoreres af narkopenge og saudiarabiske rigmænd

Taliban får sine økonomiske midler fra to sider: fra saudiarabiske rigmænd, der støtter Talibans udlægning af islam og deres mål om at fjerne de vestlige styrker fra Afghanistan, og fra den voksende narkotikaproduktion i landet.

En FN-rapport fra 2011 skønner, at der alene fra den afghanske narkotikaproduktion kanaliseres mellem 500 millioner og 2 milliarder kroner om året til Taliban. Pengene bruges til at købe våben og sprængstof og til at rekruttere fattige afghanere.

Kilder: FN, BBC, Amnesty International, NATO, Council on Foreing Relations, Combating Terrorism Center