Klassiker

De fem vigtigste ting at vide om jødisk nytår

Ortodokse jøder fejrer det jødiske nytår ved stranden i Ashdod i Israel, den 9. september 2010.

Søndag aften starter et nyt år i den jødiske kalender. Nytårsfesten rosh ha-shanah, der oversat fra hebraisk betyder årets hoved, markerer en ny start og giver jøderne mulighed for at råde bod på deres synder

Rosh ha-shanah, der oversat fra hebraisk betyder "årets hoved," markerer det jødiske nytårs begyndelse. Nytårsfesten består af mange ritualer og symboler, og her kan du læse de om fem centrale ting i den forestående fejring af det jødiske nytår, rosh ha-shanah.

1. Nytårets historie

Nytåret markerer Jahves skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Jahve ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg.

De mislykkede verdener manglede nemlig barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde, og først efter flere forsøg skabte Jahve denne verden.

I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden, hvilket blandt andet kan ske ved at råde bod på sine synder og fejl.

2. Tid og årstid

Rosh ha-shanah fejres i den jødiske måned tishri, som er den syvende måned i den jødiske kalender, og finder sted i september og oktober. Rosh ha-shanah indleder 10 bodsdage, hvor man gør op med og tager ansvar for sine handlinger.

Den jødiske kalender rummer ud over rosh hashanah tre andre nytårsfejringer. De i alt fire nytårsfejringer er fordelt med to om foråret og to om efteråret. Det var traditionelt et nytår for kongernes regeringstid, et for betaling af tiende, et for træerne og et for kalenderåret.

Det svarer til, hvordan vi også i Danmark har både et kalenderår, et skoleår, et kirkeår og et folketingsår.

3. Dom og bod

Som nævnt er det jødiske nytår en tid, hvor man reviderer sin opførsel i den forgange år og søger at gøre bod på sine ugerninger. I bodsdagene forsøger man at rette op på sine fejltrin ved at søge tilgivelse hos de mennesker, man har behandlet forkert i løbet af året.

Nytåret symboliserer derved en renselsesperiode, hvor jøderne bliver renset for deres synder. Ifølge den jødiske tradition er det ikke muligt at få den himmelske tilgivelse, før man har rådet bod på sine synder på jorden.

Rosh ha-shanah indleder derfor de 10 bodsdage, som afsluttes med festen yom kippur (forsoningsdagen), hvor Jahve forsegler livets bog. Du kan læse om yom kippur i Det Gamle Testamentes 3. Mosebog kapitel 16.

4. Mad til rosh hashanah

De to dage, som rosh hashanah varer, er fridage for jøderne. De bruger de to dage på at gå i synagoge, eller tilbringer tid sammen med familien. Et vigtigt element i jødiske højtider er mad, og rosh ha-shanah er ingen undtagelse. Maden har ofte en symbolsk betydning for de fortællinger, der omhandler højtiden i tanakh, som er den første del af Toraen.

Ved rosh hashanah spiser jøderne blandt andet honningkager og æbler, der er dyppet i honning. Dette symboliserer ønsket om, at det nye år må blive godt og sødt.

Brødet, som spises ved højtiden, er rundt og ikke aflangt, som det plejer at være. Det runde brød, som hedder challah på hebraisk, symboliserer årets gang.

Desuden spises der også sortøjede bønner, porrer, spinat og græskar, der alt sammen er nævnt i Talmud - en samlign af skrifter om, hvordan Toraen skal læses.

5. Højtidens ritualer og symboler

Ikke kun maden er symbolsk ved rosh hashanah. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk.

Et andet centralt og karakteristisk symbol ved rosh hashanah er et vædderhorn kaldet en "shofar," som bruges til at varsle det nye år under gudstjenesten ved rosh ha-shanah.

Vædderhornet skal minde om dengang, Abraham var parat til at ofre sin søn Isak på Moriah-bjerget for at bevise sin lydighed til Gud. Gud stoppede Abraham i sidste øjeblik, og Abraham ofrede i stedet en vædder. Abraham blev dermed den første jøde.

Du kan læse beretningen om Abraham i Første Mosebog kapitel 22.

I Torahen er det befalet jøderne at blæse i shofar under rosh ha-shanah. Dette ritual er så vigtigt, at ordet rosh ha-shanah slet ikke findes i Torahen. Nytåret omtales i stedet kun som jom teruah, som betyder hornblæsningsdagen.

Kilder: "Mennesket og magterne: En grundbog til religion" af Esben Andersen, "Gammel Testamentlig Religion. En indføring" af Hans J. Lundager Jensen, Den Store Danske Encyklopædi og Gyldendals Religionsleksikon.

Artiklen blev oprindeligt udgivet i 2010. Den er senest opdateret og redigeret den 4/9 2018.

Hør hvordan det lyder, når der blæses i hornet ved solopgang i Jerusalem:
Ved nytåret spiser man æbler dyppet i honning. Foto: Iris/Ritzau Scanpix
Her er nogle af de redskaber, man bruger til at råde bod på sine synder: At blæse i shofaren, at bede med bedesjal på og at læse i talmud. Foto: Iris/Ritzau Scanpix
Der er 10 bodsdage mellem det jødiske nytår og yom kippur, forsoningsdagen. Foto: Iris/Ritzau Scanpix
Sådan ser vædderhornet, shofar, ud, som bruges til at markere starten på højtiderne rosh hashanah og yom kippur. Foto: Iris