De fem vigtigste ting at vide om rosh hashanah - det jødiske nytår

En jødisk mand blæser i en "shofar", her i form af et antilopehorn, i Jerusalem. Shofaren bruges til at varsle det nye års komme. Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix

I september eller oktober starter et nyt år i den jødiske kalender. Nytårsfesten rosh hashanah, der på hebraisk betyder “årets hoved”, markerer en ny start og giver jøderne mulighed for at råde bod på deres synder

Rosh hashanah, der oversat fra hebraisk betyder "årets hoved," markerer det jødiske nytårs begyndelse. Nytårsfesten består af mange ritualer og symboler, og her kan du læse de om fem centrale ting i fejringen af det jødiske nytår, rosh hashanah, en af de vigtigste højtider i jødedommen.

Vil du vide mere om jødedommen og religionens højtider? Læs alt om jødedommen her.

1. Det jødiske nytårs historie

Nytåret markerer Guds skabelse af verden. En gammel jødisk legende fortæller, at da Gud ville skabe verden, mislykkedes de første forsøg.

De mislykkede verdener manglede barmhjertighed og var styret af en hård og mekanisk retfærdighed. Derfor måtte de gå til grunde, og først efter flere forsøg skabte Gud denne verden.

I udgangspunktet er godhed og omsorg dog ikke bygget ind i den, men findes som en mulighed. Det er derfor op til menneskene at bringe det gode ind i verden, hvilket blandt andet kan ske ved at råde bod på sine synder og fejl.

2. Her falder det jødiske nytår

Rosh hashanah fejres i den jødiske måned tishri, som er den syvende måned i den jødiske kalender, og finder sted i september og oktober.

Den jødiske kalender rummer ud over rosh hashanah tre andre nytårsfejringer. De i alt fire nytårsfejringer er fordelt med to om foråret og to om efteråret. Det var traditionelt et nytår for kongernes regeringstid, et for betaling af tiende, et for træerne og et for kalenderåret.

Det svarer til, hvordan vi også i Danmark har både et kalenderår, et skoleår, et kirkeår og et folketingsår.

3. Det jødiske nytår indleder en tid med dom og bod

Ved rosh hashanah åbner Gud ifølge jødiske legender livets bog. I livets bog indskriver Gud de, som har gjort sig fortjent til tilgivelse, og man har efter bogen er åbnet de kommende 10 dage til at sikre sig, at man noteres, inden bogen igen lukkes på yom kippur.

Nytåret symboliserer dermed en renselsesperiode, hvor jøderne bliver renset for deres synder. I denne periode forsøger man at råde bod på sine ugerninger, blandt andet ved at søge tilgivelse ved de personer, man har trodset, og mange donerer desuden til velgørenhed. Ifølge den jødiske tradition er det ikke muligt at få den himmelske tilgivelse, før man har rådet bod på sine synder på jorden.

4. Mad til rosh hashanah

De to dage, som rosh hashanah varer, er fridage for jøderne. Jøderne bruger de to dage på at gå i synagoge og tilbringe tid sammen med familien. Et vigtigt element i jødiske højtider er mad, og rosh hashanah er ingen undtagelse. Maden har ofte en symbolsk betydning for de fortællinger i Toraen, der omhandler højtiden.

Ved rosh hashanah spiser jøderne blandt andet honningkager og æbler, der er dyppet i honning. Dette symboliserer ønsket om, at det nye år må blive godt og sødt.

Brødet, som spises ved højtiden, er rundt og ikke aflangt, som det plejer at være. Det runde brød, som hedder challah på hebraisk, symboliserer årets gang.

Desuden spises der også sortøjede bønner, porrer, spinat og græskar, der alt sammen er nævnt i Talmud - en samling af skrifter om, hvordan Toraen skal læses.

5. Ritualer og symboler ved rosh hashanah

Ikke kun maden er symbolsk ved rosh hashanah. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk.

Et andet centralt og karakteristisk symbol ved rosh hashanah er et vædderhorn kaldet en "shofar," som bruges til at varsle det nye år under gudstjenesten.

Vædderhornet anvendes blandt andet på grund af mindet om dengang, Abraham var parat til at ofre sin søn Isak på Morijabjerget, eller Tempelbjerget, for at bevise sin lydighed til Gud. Guds engel stoppede Abraham i sidste øjeblik og gav Abraham en vædder, han kunne ofre i stedet for.

Beretningen om Abraham og Isak kan læses her.

I Toraen er det befalet jøderne at blæse i shofar under rosh hashanah. Dette ritual er så vigtigt, at ordet rosh hashanah slet ikke findes i Toraen. Nytåret omtales i stedet kun som jom teruah, som betyder “hornblæsningsdagen”.

Kilder: "Mennesket og magterne: En grundbog til religion" af Esben Andersen, "Gammel Testamentlig Religion. En indføring" af Hans J. Lundager Jensen, Den Store Danske Encyklopædi og Gyldendals Religionsleksikon.

Hør hvordan det lyder, når der blæses i shofaren ved solopgang i Jerusalem:
Ved det jødiske nytår spiser man æbler dyppet i honning. Foto: Iris/Ritzau Scanpix
Sådan ser vædderhornet, shofar, ud, som bruges til at markere starten på højtiderne rosh hashanah og yom kippur. Foto: Iris