De fem mest indflydelsesrige, muslimske islamkritikere

Tariq Ramadan er et af de mest kendte og indflydelsesrige eksempler på nytænkning af islam i europæisk sammenhæng, kaldet euroislam Foto: Wikimedia commens

Findes kritik af islam blandt muslimer? Læs fem eksempler her

For nylig efterlyste Naser Khader (K) en mere kritisk tilgang til islam blandt danske islamforskere.

Inden for kristendommen findes en lang tradition for kristendomskritik, men findes islamkritik også blandt muslimer?

Religion.dk har bedt ph.d., post.doc. i religionshistorie og islamekspert, Kate Østergaard, om at udpege fem af de mest indflydelsesrige, muslimske islamkritikere igennem tiderne.

Al-Hasan al-Basri Det frie menneske
Al-Hasan al-Basri (642 - ca. 728 e.Kr.) blev født i Medina, men flyttede som voksen til Basra, hvor han åbnede sin egen teologiske skole.

På skolen underviste al-Basri i, at islam var retfærdig og rationel og afviste blankt prædestinationslæren, det vil sige læren om, at Gud skulle have forudbestemt menneskets handlinger, og fremhævede i stedet menneskets fri vilje. Dette bragte ham i opposition med den toneangivende slægt, Umaiyaderne, som sad på kalifatet i denne periode, og som hævdede, at Gud havde forudbestemt alt.

Al-Basris religionskritik kom på et tidspunkt, hvor islam stadig var ved at tage sin form, og hvor forskellige grupperinger ønskede at sætte sit præg på den hurtigt voksende religion. Men de ophedede teologiske diskussioner mødte stor modstand fra jævne muslimer. For eksempel insisterede en læg muslim på, at alle teologer var kættere, mens en anden gik skridtet videre og tørt konstaterede: Teologer skulle piskes med palmegrene og trækkes gennem lejrene til beskuelse.

Al-Basris har haft stor betydning for eftertidens muslimer, ikke mindst fordi en af hans mere prominente elever oprettede mu`tazili-skolen, der, ifølge www.muslimphilosophy.com, er en af de mest indflydelsesrige teologiske skoler indenfor islam.


Mansur al-Hallaj Mystiker og martyr

Mansur al-Hallaj (ca. 858 922 e.Kr.) var en persisk mystiker og forfatter. Al-Hallaj tilhørte sufismen - en strømning indenfor islam, hvor der opereres med alternative og symbolske tolkninger af koranen. Al-Hallaj var vandreprædikant og fik hurtigt mange tilhængere. I sin koranfortolkning gik han imod ortodoks islamisk teologi, der understreger en skarp adskillelse mellem Gud og mennesket, og hævdede i stedet, at det var muligt for mennesket at nå en forening med Gud.

Ikke overraskende blev al-Hallajs revolutionære ideer mødt med stor modvilje fra de ortodokse i de byer og lande, han befandt sig i, og flere af de ledende muslimer begyndte at se ham som en social agitator og velsagtens en potentiel trussel.

Ifølge én tradition mødte Al-Hallaj sit endeligt på en ganske dramatisk måde. Efter at være indespærret i ni år i Bagdad, på grund af anklager om blasfemi, blev han dømt til halshugning. Dagen før eksekveringen af dødsstraffen, blev han - til skræk og advarsel for andre potentielle afvigere - pryglet offentligt, for efterfølgende at få hugget sine hænder og fødder af, mens han stadig var i live. Mens han blev tortureret, råbte han, Jeg er sandheden.

Mansur al-Hallaj hyldes i dag af sufister verden over som en islamisk martyr.
.

Ibn Rushd/Averroes Islams største filosof
Ibn Rushd (1126 1198 e.Kr.) kom til verden i det muslimsk kontrollerede Cordoba (nuværende Spanien), i slutningen af den periode, som historikerne har døbt den arabiske guldalder. En periode, hvor forskning indenfor blandt andet medicin, astronomi, filosofi og matematik sendte muslimerne langt foran deres europæiske, kristne samtidige.

I sit omfattende forfatterskab beskæftigede Ibn Rushd sig med blandt andet filosofi, teologi, jura, matematik, astronomi, medicin og grammatik. Ifølge Ibn Rushd var der ingen konflikt mellem religion og videnskab, og han søgte at bevise, at Aristoteles´ filosofi - som han kommenterede - og koranens lære var udtryk for det samme, blot ytret forskelligt.

Ibn Rushds syntese af teologi og filosofi mødte modstand blandt mere konservative kræfter i hans muslimske bagland, og i år 1195 e.v.t. blev han beskyldt for kætteri og sendt i eksil, og mange af hans skrifter blev brændt. Stormen blæste dog hurtigt over, og kort tid efter var han tilbage i Cordoba, hvor han fortsatte sit virke indtil sin død.

Ibn Rushds indflydelse på eftertiden har været enorm, og ifølge Kate Østergaard ser flere forskere ham som en af ophavsmændene til europæiske tanker om sekularisme.
.

Sayyid Ahmed Khan Modernist og nytænker
Sayyid Ahmed Khan (1817 1898 e.Kr..) var en indisk politiker, der agiterede imod de spirende nationalistiske bevægelser i det engelsk koloniserede Indien. I stedet talte han for islamisk enhed og loyalitet mod den engelske trone.

Khan havde studeret vestlig videnskab og kritiserede religiøs ortodoksi, som han mente var en hæmsko for progressiv islam. Ligesom andre modernistiske tænkere i perioden foreslog han nytolkninger af islam og opfattede islam som i overensstemmelse med såkaldte vestlige værdier. Han talte således for demokratiske systemer, promoverede vestligt inspireret undervisning og grundlagde flere skoler i Indien, heriblandt et universitet, der stadig eksisterer.

I modsætning til flere af hans kritiske forgængere døde Khan en fredelig død og hyldes stadig af muslimer over hele verden. Og hans indflydelse gør sig stadigvæk gældende i forhold til den måde mange nutidige muslimer forstår islam på.

Tariq Ramadan - En ulv i fåreklæder?
En af de kritikere, der i en vis udstrækning fører arven fra modernisterne videre, er forfatteren og filosoffen Tariq Ramadan (1962-?). Ramadan er født i Schweiz og er ansat som professor ved det prestigefyldte Oxford University. Han er barnebarn af Hasan al-Banna, der stiftede det berygtede Muslimske Broderskab i Egypten, i 1928/29.

Ramadan har profileret sig som reformist og ihærdig fortaler for euroislam, det vil sige en moderne, europæisk version af islam. Ramadan afviser ordrette og dogmatiske fortolkninger af koranen og argumenterer i stedet for, at skriften løbende skal granskes og fortolkes, så den gøres tidssvarende og bliver ved med at appellere til mennesker i det 21. århundrede. Ved gentagne lejligheder - også under et besøg i Danmark - har han opfordret muslimer i vesten til at fralægge sig offerrollen og engagere sig konstruktivt i de samfund, de bebor.

Ramadan har fået en blandet modtagelse og er blevet mødt både med kritik og beundring inden for såvel som uden for islam. For eksempel har den amerikanske journalist Paul Donnelly i netavisen Salon.com stillet spørgsmålet om, hvorvidt Ramadan er en islamisk pendant til den tyske reformator, Martin Luther. Mens forfatter Paul Berman i sin nye bog, The Flight of the Intellectuals, anklager Ramadan for at være en ulv i fåreklæder; en islamist, der foregiver at være moderat!

LÆS OGSÅ:Myten om euroislam

Ibn Rush profilerede sig som videnskabsmand og filosof, og betragtes af flere forskere som en af ophavsmændene til europæiske tanker om sekularisme, fortæller religionshistoriker Kate Østergaard. Foto: Wikimedia Commens
Sayyid Ahmed Khan var en indisk modernist, der kæmpede for at reformere Indien efter vestligt forbillede. Foto: Wikimedia Commens
Tariq Ramadan er et af de mest kendte og indflydelsesrige eksempler på nytænkning af islam i europæisk sammenhæng, kaldet euroislam Foto: Wikimedia commens