Hvem var de græske guder og helte?

Den græske religions gude- og heltefamilie er stor. Her kan du læse om de vigtigste medlemmer

De fleste kender nok den græske religion fra fortællinger om Zeus med lynkilen, halvguden Herakles eller Herkules - eller fra historien om belejringen af byen Troja.

Den græske religion var en såkaldt polis-religion. Den var knyttet til byer og byområder, og var centreret om en omfattende offerkult, hvor man ofrede til en eller flere af de mange guder i religionens gudepanteon (gudefamilie).

Den græske religion var en polyteistisk religion. Den havde modsat monoteistiske religioner som kristendom, islam og jødedom en stor og kompleks samling af guder med forskellige funktioner og egenskaber, der i et sindrigt hierarki opretholdt verdensordenen.

Kilderne til den græske religion er først og fremmest at finde i værkerne fra de to forfattere Homer og Hesiod.

De fleste forskere anslår tidspunktet for de tos virke til at være mellem 700 og 500 år f.Kr., men tidspunktet og forfatteren til værker af gamle værker som disse kan være svært at fastslå med nøjagtighed.

Den mest overbliksskabende kilde til de græske guder og helte finder man i Hesiods to værker: 'Teogoni' og 'Værker og Dage', der begge betegnes som såkaldte 'eper' (af 'epos', 'helteberetninger').

I eperne beskriver Hesiod de græske guder og helte gennem 'kosmogoniske' myter (skabelsesmyter).

Vi har samlet en liste over nogle af de vigtigste guder og helte i græsk religion.

Se stamtræet nederst i artiklen.

Rangordnede generationer
I myterne, der ligger til grund for vores viden om de græske guder og helte, opereres med forskellige generationer eller slægtsled af guder.

I Hesiods 'Værker og Dage' beskrives for eksempel fem menneskeslægter begyndende med guldalderslægen og sluttende med jernalderslægten.

Slægterne mister løbende deres renhed og fejlfrihed, og Hesiod ender med menneskeslægten på sin egen tid, om hvilken han skriver:

Nu er det jernslægtens tid, og aldrig ved dag skal de finde frihed for møje og nød, og aldrig ved nat skal de løses ud af de hårde bekymringers greb, som guderne sender; dog vil også for dem det onde med godt være blandet.

Det kan således for overblikket give mening at beskrive de græske guder og helte som forskellige generationer.

Første generation
I Hesiods 'Teogoni' fortælles om gudernes oprindelse. Den første generation af urguder kan ses som grundlæggende for verdens skabelse.

Chaos, Gaia og Ouranos
I begyndelsen hersker Chaos, men ved en udskillelse opstår urguden Gaia, som er Jorden. Gaia skaber Ouranos, Himlen, som knyttes til Gaia gennem en slags favntag, en akse eller et næringsbånd.

I foreningen mellem de to 'fødes' en række børn, men Ouranos propper dem af frygt tilbage i Gaia. Ingen tør gøre modstand mod Ouranos undtagen Kronos, Ouranos' søn.

Med et mægtigt segl 'kastrerer' Kronos Ouranos og løser hermed Ouranos fra Gaia.

Nu kan næste generation af urguder komme til.

Anden generation: Kronos og Rheia
Kronos og søsteren Rheia forenes nu, og står i spidsen for de såkaldte 'titaner'.

Mellem dem fødes en række børn. Men ligesom Ouranos vil Kronos ikke lade sit afkom komme til verden.

Han forhindrer dette ved at sluge børnene en efter en, efterhånden som de fødes.

Rheia lider frygteligt ved at se sine børn forsvinde i Kronos. Hun gemmer derfor sønnen Zeus på øen Kreta og giver i stedet Kronos en sten, som han sluger i den tro, at det er Zeus.

Kronos fatter mistanke og spyer børnene op, indtil han opdager Rheias forræderi. Men da er det for sent, den nye generation af guder, som kaldes de olympiske, samler sig til et oprør ledet af Zeus.

De olympiske guder vinder kampen 'Titanimachien' og forviser Titanerne til et afsidesliggende sted i universet.

De olympiske guder og deres funktioner
Den olympiske gudefamilie kan nu overtage. De bosætter sig på bjerget Olympen som faktisk ligger i Grækenland - hvorfra de styrer verden.

Zeus
Zeus er den første blandt guderne. Han er gudernes konge, søn af Kronos og Rheia og bror til Poseidon og Hades.

Zeus hersker over himlen og atmosfæren og er gud for lys og torden. Han kendetegnes på sin lynkile, et mægtigt våben, som skyder med lyn og torden.

Zeus er om sig, og da monogami ikke ligefrem kendetegner græsk religion, er han fader til et hav af guder og helte med en lang række forskellige kvinder som mødre.

Af Zeus' kendte børn kan nævnes guderne Artemis og Apollo, Ares, Athene, Hermes og heltene Herakles og Perseus.

Poseidon
Poseidon er søn af Kronos og Rheia og bror til Zeus og Hades. Han regerer over havet og bor på havets bund.

Han kan kendes på sin trefork, som han blandt andet bruger til at frembringe jordskælv, ved at hamre den i jorden.

Poseidon er ligesom Zeus fader til en lang række børn heriblandt havets budbringer, Triton, som kendes på sin fiskehale, og som blandt andet kan ses ved Triton-fontænen i Rom.

Hades
Hades er de dødes gud og hersker i underverdenen. Han er søn af Kronos og Rheia og bror til Zeus og Poseidon.

Hades er er gift med Persephone, Demeters smukke datter, som han i en myte narrer til underverdenen.

Persephone tilbringer vinterhalvåret i Hades' rige og sommerhalvåret på jorden. Derfor ses hun mange steder som symbolet på korn, da hun 'gemmer' sig under jorden et halvår af gangen.

Demeter
Demeter er datter af Kronos og Rheia og søster til Zeus.

Hun er gud for korn og landbrug.

Hun har datteren Persephone, som er gift med Hades.

Hera
Hera er datter af Kronos og Rheia og søster til Zeus. Samtidig er hun en af Zeus' hustruer.

Hera bliver ofte kædet sammen med ægteskabet, og hendes navn betyder også 'frue'.

Hun er frygteligt jaloux og kæmper en hård kamp mod Zeus' mange forhold til andre kvinder.

Afrodite
Afrodite er ifølge nogle myter datter af Zeus og Dione. Hos Hesiod bliver hun til, da Kronos 'kastrerer' Ouranos og smider hans køn i havet.

Hun er gudinde for kærligheden og har som søn guden Eros, der er gud for elskoven.

Apollon
Apollon er søn af Zeus og Leto. Han er tvillingebror til Artemis.

Apollons gudevirke er meget varieret, men typisk er han gud for kunst, musik og poesi, men også lægekunst. Han kendes på lyren, som Hermes har lavet til ham.

Artemis
Artemis er datter af Zeus og Leto. Hun er tvillingesøster til Apollon.

Hun er skovens og jagtens gudinde og beskytter af dyrene.

I myterne er hun en bestemt dame og straffer dem, som ikke husker at ofre jagtbytte til hende.

Hermes
Hermes er søn af Zeus og nymfen Maia. Han er handlens og købmændenes gud og gudernes budbringer.

Hermes kan kendes på sine bevingede sko og bevingede stav og hjelm.

Ares
Ares er søn af Zeus og Hera. Han er gud for de voldelige aspekter af krig.

Athena
Som med flere af de andre guder er der forskellige myter om Athenas oprindelse.

En udbredt myte er, at Athene er datter af Zeus og blev til, da Zeus for at komme af med en hovedpine åbnede kraniet, og Athene sprang ud, fuldvoksen og bevæbnet.

Hun er gudinde for filosofi, fornuft og intellekt. Samtidig ses hun som krigsgudinde, der modsat Ares varetager de strategiske sider af krig.

Dionysos
Dionysos er vingud og gud for ekstase og rus. Han er søn af Zeus og kvinden Semele.

Dionysos ses ofte afbildet med vindrueklaser eller amforaer og spiller en væsentlig rolle i mange af de gamle græske og græskinspirerede kulte.

Nemesis
Nemesis er hævnens og retfærdighedens gudinde.

Der hersker uenighed om hendes oprindelse, men Hesiod beskriver hende som datteren af nattens gudinde, Nyx og personificeringen af mørket, Eredus.

De græske helte
I den græske religion spiller heltene en væsentlig rolle.

De har som udgangspunkt en af guderne som forælder og er derfor begavet med særlige overmenneskelige egenskaber.

Typisk er heltene nærmest uovervindelige, da de beskyttes af guderne. Men som regel ender deres liv, da guderne straffer heltene for at symbolisere, at de trods alt ikke er guder.

Perseus
Perseus er søn af Zeus og Danae.

Den nok mest kendte Perseus-myte er fortællingen om Perseus' kamp mod uhyret Medusa, der med et blik kunne forvandle folk til sten.

Perseus narrer i myten Medusa ved at holde et bronzespejl op foran hende, så hun selv forvandles til sten.

Achilleus
Achilleus er søn af Peleus og Thetis. Peleus er søn af kong Aeacus, og Thetis er datter af en havgud.

Da Achilleus bliver født fortæller myten, at Thetis dypper ham i floden Styx, så han bliver usårlig over hele kroppen, med undtagelse af et område ved hælen, hvor Thetis holder barnet - akilles-senen.

Achilleus beskrives i Homers værk 'Iliade', hvor han kæmper for grækerne, da de besætter byen Troja.

Her dræber han blandt andet den trojanske prins Hektor. Følgende berettes det, hvordan Achilleus dræbes af Trojas anden prins, prins Paris, da Paris skyder Achilleus i hælen.

Achilleus har på grund af sin skrøbelige hæl lagt navn til udtrykket 'akilleshæl'.

Herakles
Herakles eller Hercules er søn af Zeus og kvinden Alkmene og nok den mest populære af de græske helte.

Der findes mange myter om hans besejringer af diverse uhyrer.

Herakles lider dog en frygtelig død, da han i fortvivlelse kaster sig på et brændende bål.

Følgende optages han dog blandt de olympiske guder, hvilket er en sjældenhed i den græske religion.

Gudernes stamtræ