LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

De ti vigtigste ting at vide om jainisme

Interiør fra det jainistiske tempel Adinatha i Ranakpur i den indiske delstat Rajastan. Templet, som er bygget i 1439, rummer flere sale, tårne og kupler og understøttes af 1444 forskelligt udhuggede søjler. Foto: Henrik Pyndt Sørensen/

Mange kender til de indiske religioner buddhisme og hinduisme, men færre kender til den mindre udbredte jainisme, hvor askese, nøgenhed, udrivning af hår og streng vegetarisme er centrale elementer i religionen

1) Jainismens udbredelse

Jainismen har lidt over fire millioner tilhængere på verdensplan og har dermed ikke en stor udbredelse. De fleste jainister finder man i Indien, særligt i og omkring Delhi. Uden for Indien er der i alt omkring 100.000 jainister, og de fleste lever i USA, Østafrika og Storbritannien.

2) De 24 sejrherrer

Jainister tilbeder og forsøger at følge de 24 jinaer eller sejrherrer, som alle har det til fælles, at de har besejret deres egen karma og dermed binding til tilværelsen. Derfor har de opnået fuldkommen oplysning og forløsning, og i den forlængelse er de blevet alvidende og har fået en adfærd, som ikke indebærer nogen form for vold mod andre levende væsener.

Af samme grund er jainismens to store idealer viden om verden og ikke-vold. Jainismen betragter de 24 jinaer som historiske personer, der er kommet efter hinanden over en enormt lang periode. Den seneste jina, som hedder Mahavira, menes at være død i år 527 f.Kr., og derfor regnes det år i jainismen for år 0.

3) Jainismens tre juveler

Jainismens tro og praksis kan sammenfattes i De tre juveler. Betegnelsen kendes også fra buddhismen, hvor de tre juveler er Buddha, hans lære og det buddhistiske fællesskab, men i jainismen er der tale om ret anskuelse, ret viden og ret adfærd. De tre juveler fører til sammen til oplysning.

Centralt for den jainistiske adfærd er askese og særligt faste, fordi man på den måde kan virkeliggøre idealet om ikke-vold. Det er nemlig en pointe, at alt i verden er levende, selv planter, jord og ild. Jainister er derfor vegetarer, men nogle undgår eksempelvis også rodfrugter, fordi man mener, at opgravning af de grøntsager dræber levende organismer i jorden.

4) Karma

Karma-begrebet har det til fælles med buddhisme og hinduisme, at menneskets handlinger har konsekvenser, som først aktiveres i det kommende liv. I jainismen ses karma som noget materielt og er derfor endnu mere en naturlig lovmæssighed end hos de andre indiske religioner.

Lidenskaberne, og især had, er det, der binder os til vores krop, og for at komme fri af kroppen må man derfor, ved hjælp af eksempelvis askese, frigøre sig fra lidenskaberne. De fuldkomne væsener, som er helt frigjort fra deres karma, er siddhaer.

5) Verdensbilledet ifølge jainismen

I jainismen hedder verden loka og er et lukket rum, som altid har været til, og som ikke er skabt af nogen gud. Verden er formet som en krop, og midt i kroppen er den for mennesker kendte verden. Denne del er den mindste men også den vigtigste, for det er kun mennesker, der kan frigøre sig fra deres karma.

I den nederste del af kroppen er der syv helveder, og i den øverste del er der syv himle, hvor der lever guder. Guderne lever i nydelse, men på et tidspunkt må de lade sig genføde som mennesker, netop for at de kan nå oplysning og forløsning. Over himlene er der et område, som de forløste, siddaherne, stiger op til efter deres død.

6) Mahavira

Mahavira er som sagt den seneste af de 24 sejrherrer og et forbillede til efterfølgelse, og han har en livshistorie, som minder lidt om Buddhas. Mahaviras mor, Trisala, havde 14 drømme, der alle varslede den kommende sejrherres fødsel. Derpå fødtes han i en familie af krigerstand, som alle hans 23 forgængere, og fik navnet Vardhamana. Han voksede op og giftede sig med en prinsesse, der fødte ham en datter. Men på sin 30-års fødselsdag tog han afsked med sit familieliv og drog ud som vandreasket.

En tradition fortæller, hvordan han forsagede al ejendom, også sit tøj, og at han hev sit hovedhår ud for at kunne være helt himmelklædt, det vil sige nøgen. En anden tradition fortæller, hvordan han modtog en guddommelig klædning, som han tog på, og derefter rev sit hovedhår ud. Dragten mistede han i denne tradition senere, fordi den hang fast i en tornebusk, og han gik siden nøgen rundt.

Efter 12 år opnåede han alvidenhed og brugte derefter resten af sit liv, hvor han stadig var bundet til kroppen, til at indvie de disciple, som blev starten på hans samfund af jainister. Mahavira døde og opnåede endelig forløsning, da han var 72 år.

7) To traditioner

Spørgsmålet om, hvorvidt en sejrherre som Mahavira havde en himmelsk klædning eller var nøgen, har betydet, at der er opstået to traditioner inden for jainismen. Digambara betyder de himmelklædte og er den tradition, som tror på, at sejrherrerne er helt nøgne, mens Svetambara betyder de hvidklædte og er den tradition, som tror på en himmelsk klædning.

Munke i Digamabara-traditionen lever nøgne, mens nonner ikke gør det. Da nøgenhed i denne retning er adgangsgivende til forløsningen, kan kvinder ikke blive siddhaer men må håbe på at blive genfødt i en mands krop. Munke og nonner i Svetambara-traditionen bærer alle en hvid klædning i to stykker. De mener, at kvinder også kan opnå forløsning.

8) Munke og nonner

Fælles for jainistiske munke og nonner, hvad end de tilhører Diagambara eller Svetambara, er, at de skal bekende sig til fem store løfter. De fem løfter går på aldrig at dræbe noget levende væsen, aldrig øve vold mod det eller være årsag til, at andre øver vold mod det, ikke at lyve, ikke at modtage, hvad der ikke er givet, ikke at dyrke sex og undgå enhver tilknytning.

Det store fokus på ikke-vold betyder, at nogle munke og nonner går med et klæde foran deres mund, så de ikke kommer til at indånde de små organismer i luften. Når munke og nonner indvies, skal de, lige som Mahavira, fjerne deres hår fra hovedet. Bagefter får de en kost, som de fremover skal bruge til at feje foran sig, så de ikke træder på noget levende.

9) Skrifter

I Jainismen er meningerne delte om, hvorvidt der er hellige skrifter. Digambara-traditionen mener, at den oprindelige overlevering af tekster er gået tabt, mens Svetambara-traditionen har lavet en tekstkanon, som forstås som overleveret mellem mennesker og derfor er en fortolkning af den evige lære, som er prædiket af sejrsherrerne.

I denne kanon regner man med 45 tekster fordelt i fem grupper. Fælles for de fleste er også billedtilbedelse, hvor man hylder billeder og statuer af de 24 sejrherrer.

10) Lægmands-jainisme

Det er bestemt ikke alle jainister, der er munke og eller nonner mange er almindelige mennesker, som ikke kan overholde de samme strenge krav som de indviede. I den folkelige jainisme er det centralt at dyrke sejrherrerne, at yde økonomisk støtte til jaininstitutionerne, at tage på pilgrimsrejse og nogle gange at faste.

De fleste bruger også et mantra bestående af fem hyldester til de oplyste, de forløste, lærerne, vejlederne og til alle verdens asketer. I jainismen er der en række højtider, og blandt andet fejres Mahaviras fødselsdag med en fest i april, og det religiøse år slutter i oktober med festen Divali på dagen for Mahaviras oplysning.