De 10 vigtigste ting at vide om Koranen

islam helligskrift, Koranen, er opdelt i 114 kapitler eller 'suraer', der igen er opdelt i vers. Suraer er opdelt efter et kvantitativt princip med de længste suraer først og så i aftagende længde.

Koranen er islams helligskrift, og er baseret på Allahs ord, åbenbaret til profeten Muhammed. Men hvordan blev Koranen til, og hvad handler den om? Læs her om dens tilblivelse, indhold og billedsprog samt om fortolkninger af den her.

1. Koranen som helligskrift

Koranen er islams hellige bog. Den er Allahs ord, som er åbenbaret til profeten Muhammed. Koranen selv fortæller, hvordan åbenbaringerne er kommet til Muhammed fortløbende og afsnitsvis. Traditionelt fastsættes åbenbaringerne til at være kommet til Muhammed fra hans kaldelse til profet i 610 til hans død i 632. Endvidere siger traditionen, at det var ærkeenglen Gabriel, der videregav budskabet fra Allah til profeten Muhammed. Koranen menes at være samlet og nedskrevet allerede i Muhammeds egen levetid eller lige efter hans død.

2. Koranens sprog og opbygning

Koranen er skrevet på arabisk, et klassisk arabisk sådan som det taltes på den arabiske halvø på Muhammeds tid. Selve Koranen er opdelt i 114 kapitler eller suraer, der igen er opdelt i vers. Suraer er opdelt efter et kvantitativt princip med de længste suraer først og så i aftagende længde. Dog er der den undtagelse, at det første kapitel, som kaldes Åbningen, er ganske kort. I Koranforskningen skelner man mellem den del, der hører til Muhammeds første forkyndelse i Mekka og så den del, der hører til hans forkyndelse efter udvandringen til Medina.

3. Koranen fortæller om Allah

Allah er det centrale tema i Koranen. Det er Allah selv, der taler i Koranen. Allah er en Gud, der vi føre denne verden til ende og dømme mennesker på deres gerninger og tro. Der er ingen anden gud ved siden af Allah. Han er almægtig og den, der har skabt og stadig skaber alt. Allahs skabende virksomhed har menneskets eksistens som centrum. Mennesket kan derfor glæde sig over den fysiske natur. Og alt i den skabte verden er tegn på eller vidner om Allah. Koranens første sura sammenfatter Koranens opfattelse af Allah: I den nådige og barmhjertige Guds navn. Lovet være Gud, alverdens herre, den nådige og barmhjertige, herskeren på dommens dag!

4. Koranen fortæller om menneskets bestemmelse

Som skaberen af naturen og det menneskelige liv fordrer Allah menneskets tro og taknemmelighed. I et moralsk og aktivt liv skal mennesket vise, at det er en muslim, det vil sige, det underkaster sig Allahs vilje. Mennesket er skabt til at være forvalter af den guddommelige vilje. Allah skabte det første menneske, Adam af støv, kød og blod og indblæste det sin ånd og lærte det altings navne. Mennesket er altså et fornuftsvæsen, der kan følge Allahs veje, men menneskets modstander Satan vildleder mennesket, så det glemmer Allahs fordringer.

5. Korene fortæller om Muhammed

For at bringe mennesket tilbage til den rette tro har Allah sendt en række budbringere og profeter. De store personer og profeter i Bibelen afsluttende med Jesus regnes i Koranen for at være Allahs profeter. Men mennesket har fordrejet eller misforstået disse profeters budskaber. Derfor har Allah endegyldigt åbenbaret sin vilje til Muhammed. Muhammed er altså den sidste og endegyldige profet. I koranforskningen ses Koranen som den primære kilde til vores viden om profeten Muhammeds liv og lære. Det er dog omstridt i forskningen, hvorvidt Koranen er udtryk for Muhammeds eget forfatterskab eller om andre kan have bidraget.

6. Koranens sandhed

Ordet koran kan oversættes med recitation. Det betyder så, at Muhammed direkte reciterer fra en himmelsk koran, som er indprentet ham afsnit for afsnit af englen Gabriel. En klassisk kristen ville sige, at Bibelen er inspireret af Gud. Men Koranen opfattes altså som identisk med den koran, der er skrevet på tavler i himlen. Koranen er altså ikke skabt og kan heller ikke efterlignes. For at understrege dette, anses Muhammed for at være analfabet. Han kan således ikke have nedskrevet teksten.

7. Samling af Koranen

Samlingen af Koranen har efter al sandsynlighed fundet sted under kaliffen Uthman i 651. Koranen er altså samlet kun ca. 20 efter profetens Muhammeds død. Uthman nedsatte en kommission af lærde, som indsamlede de forskellige koranskrifter, som allerede var i omløb. De forskellige skrifter blev vurderet af lærde, og varianterne blev tilintetgjort og afskrifter af den originale Koran, som var opbevaret i Medina blev sendt til de muslimske hovedbyer til videre afskrift.

8. Koranens billedsprog og stil

Koranen indeholder et billedsprog, udtrykt i lignelser og billedord, hvor især naturen og dens fænomener anvendes, men også kropslige erfaringer bruges som billeder. I sura 24,35 siges det om Allah: Gud er himlenes og jordens lys. Med hans lys er det som med en niche, hvori der er en lampe. Eller det kan i sura 78,21 om helvede hedde, at Helvede lurer i baghold. Stilistisk er Koranen præget af en poetisk form, som gør den velegnet til deklamation og udenadslære.

9. Udlægning af Koranen

Op igennem islams historie har Koranens løbende været genstand for fortolkning, hvilket ikke ses som en modsætning til, at Koranen er Allahs sande ord. Man taler ofte om fem historiske perioder for Koranens fortolkning. Men den første periode, nemlig den periode, hvori Muhammed fik åbenbaringerne, anses for den vigtigste. For her fortolkede Muhammed selv, hvad han fik indprentet. Og hans fortolkning må anses for den vigtigste. Denne fortolkning kommer til udtryk i profetens sædvane eller sunna.

10. Koranoversættelser

Koranen skal først og fremmest læses og forstås på arabisk. For eksempel står der i sura 12.2: Vi (dvs. Allah) har sendt den ned som en arabisk Koran. Derfor er form og indhold identisk i Koranen og oversættelser opfattes som blot en tilnærmelse til den arabisk tekst. Da islam ekspanderede ud over de arabiske sproggrænser, blev det imidlertid nødvendigt med oversættelser. Her bød de europæiske sprog på store vanskeligheder, idet man i europæiske oversættelser blev nødt til at tilføje adskille ord på grund af det arabiske sprogs særlige grammatiske natur. Ofte trykkes koranoversættelser med den arabiske tekst ved siden af oversættelsen. På dansk findes to fuldstændige oversættelser, nemlig af A.S. Madsen (1967) og Ellen Wulff (2006). Ellen Wulffs oversættelse udmærker sig ved at være på et godt og forståeligt nutidsdansk og uden kommentarer og noter. Øvrige danske oversættelser bringer kun uddrag af Koranen.