De ti vigtigste ting at vide om maya-religion

Frygtindgydende menneskeofringer, avanceret arkitektur og bæredygtigt agerbrug var mayaindianerne kendt for i deres storhedstid. I dag forbindes de primært med undertrykkelse, marginalisering og profetier om dommedag den 21. december, 2012. Men hvem var de, hvor er de i dag, og går verden virkelig under på fredag?

Mayaerne er et indiansk folk i Mexico, Belize og Guatemala med en 3000 år gammel historie. Læs med her om deres religion, kultur og baggrund.

1. Maya-religionens opståen
For knap 3000 år siden byggede de første mayaindianere ceremonielle bystater og templer i Mellemamerika. Modsat aztekerne i Mexico og inkaerne i Peru var mayaerne ikke et samlet imperium med administration fra én central by. I stedet var de spredt i Mexico, Belize, Guatemala, Honduras og El Salvador (fra cirka 800 f.Kr. til 1530 e.Kr.). I deres storhedstid var mayaernes befolkningstal oppe på to millioner, hvoraf størstedelen var bosat i Guatemala.

2. Har tredive forskellige sprog
Selv om mayafolket var bosat inden for det samme geografiske område, fandtes der alligevel tredive forskellige sprog, som stadig tales i dag. Det fælles grundsprog, som mayaerne nedstammer fra, har sin oprindelse i det nuværende Guatemalas højland omkring tempelbyen Tikal. Sprogene omfatter blandt andet yecatekisk (cirka 0,7 millioner), quiché (cirka 0,6 millioner), cakchiguel (cirka 450.000), mam (cirka 375.000) og kekchi (cirka 365.000).

LÆS OGSÅ: Mayareligion/Leksikon

3. En polyteistisk religion
Det klassiske mayafolk var agerbrugere, og det havde derfor et panteon af naturguder. De mest tilbedte guder var Itzamná (skabergud), Kukulcán (krigsgud), Bolon Tzacab (aristokrati- og slægtsgud) og Chac (regn- og lyngud).

Forholdet mellem mennesker og guder blev set som gensidigt: Guderne havde skabt menneskene, og det var derfor deres pligt at dyrke guderne. Tilbedelse, ofringer og ritualudførelse blev foretaget af præsterne, som var mediatorer mellem menneskenes og gudernes verden. I mayaernes øjne var præsterne også guddommelige, og de fik derfor stor respekt.

4. Enestående kunst og bygningsværker
Mayaerne var dygtige ingeniører og matematikere, som beregnede himmellegemernes positioner flere hundrede år frem i tiden og udviklede et intensivt landbrug med kunstvanding og vandreservoirer. Deres kunst, tempelpyramider og berømte byer: Tikal, Palengue, Copán og Kalakmul, blev de særdeles kendte for. Bygningsværkerne er prydet med alsidige skulpturer, som havde en politisk og religiøs funktion.

5. Fire kalendere
Tid spillede en central rolle for mayaerne, og de forsøgte at forstå og forudsige forskellige tidscyklusser såsom årstiderne ved hjælp af fire forskellige kalendere. Én kalender fulgte solåret, en anden blev brugt til at planlægge majsdyrkningen efter, en tredje var særligt egnet til religiøse ceremonier, og den fjerde forudsagde fremtidens begivenheder.

6. Dommedag i 2012
Kalenderen over fremtidens begivenheder udløber den 21. december 2012, og det har givet anledning til mange dommedagsprofetier og konspirationstanker verden rundt.

Mayaerne selv og forskere i mayaernes religion mener dog ikke, at der er grund til at gå i panik. Det klassiske mayafolk havde nemlig et cirkulært verdenssyn, hvilket betyder, at de ikke så tiden som noget definitivt, men som noget, der fortsatte i et uendeligt kredsløb. På grund af mayaernes cirkulære verdensbillede mener maya-forskere, at kalenderen blot vil begynde forfra, når den udløber.

LÆS OGSÅ: Måske går jorden alligevel ikke under i 2012

7. Menneskeofringer og blodige ritualer
Som i mange andre civilisationer på den tid var menneskeofring også et centralt ritual i den klassiske mayareligion. De blodtørstige mayaguder blev ernæret af menneskeblod, og rituel blodsudgydelse sikrede til gengæld frugtbarhed og høst.

Ved vigtige ceremonier blev offeret fastholdt på toppen af tempelpyramiden, mens præsten snittede et hul ved brystkassen og flåede det endnu bankende hjerte ud med sine hænder. Hjertet blev efterfølgende brændt for at formilde guderne. Både krigsfanger og mayafolket selv blev ofre for menneskeofring.

8. Et folk i krig
Slaver og krigsfanger var der sjældent mangel på, for krigsførelse var udbredt i mayakulturen. Af den grund var flere af mayaernes byer udsmykket med høje forsvarsmure på op til 3,5 meter. En bred enighed blandt maya-forskere er, at den traditionelle mayakultur forsvandt blandt andet på grund af krigsførelse.

LÆS OGSÅ: Dommedagskult satser alt på den 21. december

9. Spanierne indfører katolicisme
I år 1000 e.Kr. begyndte det at gå tilbage for den klassiske mayakultur, og de fleste byer blev forladt og opslugt af junglen. Da de første spaniere erobrede Mesoamerika i begyndelsen af 1500-tallet blev en stor del af mayaerne dræbt, deres hellige bøger brændt, deres kultur og viden forsøgt udslettet, templer og kunst ødelagt. Mange mayaer tilførte i denne periode kristendommen til det indianske og grundlagde dermed den mayakatolicisme, der kendetegner området i dag.

LÆS OGSÅ: Regering kritiseres for at tjene penge på mayaernes dommedagsvarsel

10. Maya-religion i dag
Frem til i dag har mayaerne været udsat for racisme, undertrykkelse og, i Guatemala fra 1960 til 1996, folkemord. Men til trods for massiv modstand gennem tiden har mayaernes kultur overlevet, og de knap fire millioner mayaer, der i dag kalder sig selv mestizo eller masejual, kæmper stadig for ligestilling og ligeværd.

Kilder: Wikipedia, The Mayas Richard Hookers World Civilizations, The Ancient Maya: New Perspectives, Heather McKillop