De ti vigtigste ting at vide om nordisk mytologi

Henrik

TV2's julekalender Valhal fra 2005 var med til at sætte nordisk mytologi på dagsordenen for danske familier Foto: Linda Kastrup / Scanpix Danmark

Inden nordboerne overhovedet overvejede at blive kristne, dyrkede de den nordiske mytologi og troen på aserne. Og her får du muligheden for at blive klogere på den oldgamle tro

Lige meget om nordboerne ville sikre høsten, give kærlighedslivet en renæssance eller nabostammerne en omgang tæsk, henvendte de sig til Valhal og guderne for at finde styrke, og i det følgende får du et overblik over de vigtigste elementer i den nordiske mytologi.

1. Mytologi betyder fortælling
Ordet mytologi kommer af det græske ord myte, der betyder historiefortælling. I et religionshistorisk perspektiv betyder mytologi en samling af sagn og legender om jorden og menneskernes skabelse og om de guder, der styrer verden.

2. Folketro ind til år 1000
Nordisk mytologi var folketro i Norden, ind til kristendommen blev indført omkring år 1000 og afløste asatroen.

3. Saxo skrev sagnene ned
De første myter om nordisk mytologi blev skrevet ned af Saxo i hans danmarkshistorie Danernes Bedrifter fra år 1200. I 1245 skrev islændingen Snurre Stur Larsson Eddaen som vidnesbyrd om asatroens eksistens. Begge skrifter blev sammen med skjaldedigte og sagaer grundlaget for nutidens kendskab til myterne om asernes liv i Valhal.

4.De vigtigste guder
De vigtigste guder i asatroen er Odin, der er herre af Valhal. Hans sønner Thor, Vidar og Balder og hans kone Frigg. Herudover aserne; Tyr, Heimdal og Loke. Samt gudeslægten vanerne; Njord, hans søn Frej og datter Freja. Blandt jætterne er urjætten Ymer den mest kendte sammen med Thors trælle Tjalfe og Røskva og Lokes børn; uhyrerne Midgårdsormen, Fenrisulven og dødsrigets gudinde Hel.

LÆS OGSÅ: Guder i den nordiske mytologi

5. Skabelsesmyten
Ifølge nordisk mytologi bestod verden i begyndelsen af varme og kulde. Noget af dampen skabte urjætten Ymer. I hans armhule dannedes en mand og en kvinde, og hans ene fod avlede en søn med den anden. Alle var onde jætter.

Ud af en saltsten sprang Odins farfar Bure, der sammen med jætterne blev forfader til guderne Odin, Vile og Ve. De tre dræbte senere kæmpejætten Ymer, hvis kropsdele blev til jorden, himlen og havet. Menneskerne blev skabt, da Odin Vile og Ve fandt to stykker træ på stranden og snittede dem til en mand og en kvinde. Odin blæste liv i træet, og menneskene Ask og Embla blev stamforældre til alle mennesker og levede i Midgård, som jorden blev kaldt.

6. Aser og Vaner
Guderne bliver kaldt asere og bor i Asgård. De er udødelige indtil jorden går under i Ragnarok. Vanerne derimod er frugtbarhedsguder, der bor i Vanehjem. De er dødelige og blev uvenner med aserne, da de forsøgte at erobre Asgård. Efterfølgende blev de venner igen.

7. Troen blev dyrket i Danmark ind til 1700-tallet
Helt op til 1700-tallet var der stadig bønder i Danmark, som dyrkede aseguden Thor. Og i Norge findes beretninger om mennesker, som ofrede til Frej i 1800-tallet.

8. Hitler fandt inspiration i nordisk mytologi
Da nazismen blev indført i Tyskland, hentede Hitler inspiration fra den nordiske mytologi til både symboler og idealer. Blandt andet brugte han flittigt ordet heil, ligesom de asatroene bruger hil, når de påkalder guderne. Nazisterne oprettede også hemmelige selskaber som Thuleselskabet, der skulle forske i nordisk mytologi. Herudover blev der etableret en specialenhed under waffen-ss, som blev kaldet Division Viking med to S-runer som kendetegn.

9. Asatroen blev anerkendt i 2003
I dag er troen på aser og vaner genopstået både i og uden for Skandinavien. De moderne asatroende fortolker de oldnordiske tekster og dyrker guderne og naturens kræfter. Mange asatroende er samlet i trossamfundet Forn Sidr eller Asatrofællesskabet, og asatroen opnåede i 2003 statsanerkendelse som trossamfund i Danmark.

10. Blót
De asatroende holder Blót mindst fire gange om året i forbindelse med solhverv og jævndøgn, sammen med andre asatroende i deres såkaldte blótlaug. Blót betyder ofring og kan sammenlignes med en gudstjeneste, hvor deltagerne påkalder guderne og ofrer til dem.

Kilder til artiklen: Formand for Forn Sidr, Martin Frank, Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi, Nordiske Guder og Helte af Anders Bæksted.