De 10 vigtigste ting at vide om nordisk mytologi

Inden nordboerne overhovedet overvejede at blive kristne, dyrkede de den nordiske mytologi og troen på aserne. Her får du muligheden for at blive klogere på den oldgamle tro

Lige meget om nordboerne ville sikre høsten, kærligheden eller sejren, henvendte de sig til de nordiske guder for at finde styrke. I det følgende får du et overblik over de vigtigste elementer i den nordiske mytologi.

1. Mytologi betyder fortælling
Ordet mytologi kommer af det græske ord mythos, der betyder fortælling. Mytologi betyder viden om myter, og mytologi er således studiet af religiøse eller heroiske fortællinger. Nordisk mytologi dækker over en samling af nordiske sagn og legender om jorden og menneskenes skabelse og om de nordiske guder.

2. Kristendommen afløste nordisk folketro
På Jellingestenen fra år 965 står der, at kong Harald Blåtand gjorde danerne kristne. Indtil omkring år 1000 var den nordiske folketro, som den nordiske mytologi beskriver, gældende i Norden. Helt op til 1700-tallet var der dog stadig bønder i Danmark, som dyrkede aseguden Thor og i Norge findes beretninger om mennesker, som ofrede til vaneguden Frej i 1800-tallet.

3. Saxo skrev sagnene ned
De første myter om nordisk mytologi blev skrevet ned af krønikeskriveren Saxo i hans danmarkshistorie Danernes Bedrifter fra år 1200. I 1245 skrev islændingen Snorri Sturluson Eddaen som vidnesbyrd om asatroens eksistens. Begge skrifter blev sammen med skjaldedigte og sagaer grundlaget for nutidens kendskab til myterne om asernes liv i Valhal.

4. Aser og vaner
Der er to gudeslægter i den nordiske mytologi: Aser og vaner. Aserne bor i Asgård og betragtes som himmelguder. De er udødelige indtil jorden går under i Ragnarok. Vanerne bor både i Asgård og i Vanaheim, der ligger under jorden. Vanerne betragtes som jordens og havets guder og er frugtbarhedsguder, der sørger for fred og velstand. I Snorris edda findes en beretning om asernes krig og fredsslutning med vanerne.

5. De nordiske guder
De nordiske guder sørgede for at etablere orden, ret, rigdom, kunst og visdom blandt guder og mennesker. Den højeste gud i nordisk mytologi er Odin, der er herre af Asgård. Odins kone Frigg er himmeldronning. Odin er blandt andre far til guden Balder og himmel- og tordenguden Thor.

Heimdal er menneskenes fader og vogter Asgård, hvor aserne bor. Tyr er kendt for at binde Fenrisulven, mens Loke er en trickster, der er født jætte, men lever blandt guderne. Njord er af vaneslægt og er gud for havet og skibene. Njord er far til Frej og Freja, der begge er guder for frugtbarhed.

6. Skabelsesmyten
Skabelsesmyten i nordisk mytologi er baseret på Snorri Sturlusons Edda. Ifølge skabelsesmyten bestod verden i begyndelsen af varme og kulde. Noget af dampen skabte urjætten Ymer. I hans armhule dannedes en mand og en kvinde, og hans ene fod avlede en søn med den anden. Alle var onde jætter.

Ud af en saltsten sprang Odins farfar Bure, der sammen med jætterne blev forfader til guderne Odin, Vile og Ve. De tre dræbte senere kæmpejætten Ymer, hvis kropsdele blev til jorden, himlen og havet. Menneskene blev skabt, da Odin, Vile og Ve fandt to stykker træ på stranden og snittede dem til en mand og en kvinde. Odin blæste liv i træet, og menneskene Ask og Embla blev stamforældre til alle mennesker og levede i Midgård, som jorden blev kaldt.

7. Ragnarok
Ragnarok betyder på oldnordisk "gudernes skæbne", og beskriver i den nordiske mytologi verdens undergang. I et gammelt digt, Vølvens Spådom, fra omkring år 1000 beskrives verdens skabelse og udslettelse som i et syn. Heri beskrives hvordan alt bliver kaos; jorden sættes i brand, himlen falder ned og verden opsluges af et stigende hav. Herefter genopstår jorden dog i en ny verdensorden.

8. Jætter
Jætte betyder oprindeligt "grovæder". I nordisk mytologi er jætterne gudernes modsætning, idet de forsøger at genindføre kaos. Jætterne bor i Jotunheim og nedstammer fra urjætten Ymer og har eksisteret siden urtiden. Foruden Ymer er andre kendte jætter Thors trælle Tjalfe, samt Røskva og Lokes børn; uhyrerne Midgårdsormen, Fenrisulven og dødsrigets gudinde Hel.

9. Asatro er baseret på nordisk mytologi
I dag er troen på aser og vaner genopstået både i og udenfor Skandinavien. Asatroen er baseret på nordisk mytologi, idet de moderne asatroende fortolker de oldnordiske tekster og dyrker guderne og naturens kræfter. Mange asatroende er samlet i trossamfundet Forn Sidr eller Asatrofællesskabet, og asatroen opnåede i 2003 statsanerkendelse som trossamfund i Danmark.

10. Blót
De asatroende holder Blót mindst fire gange om året i forbindelse med solhverv og jævndøgn sammen med andre asatroende i deres såkaldte blótlaug. Blót betyder ofring og kan sammenlignes med en gudstjeneste, hvor deltagerne påkalder guderne og ofrer til dem.