Det mener partierne om religion i det offentlige rum

Ceremoni ved Gefionsspringvandet til ære for den nordiske gudinde Gefion. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hvad mener de forskellige partier om religiøse symboler i det offentlige rum? Religion.dk guider dig her

Der mangler sjældent gode historier fra det politiske liv på Christiansborg om partiernes holdninger til for eksempel burka-bærende kvinder på Nørrebro og kors i Dannebrog og om halsen på dommere.

Religion.dk har her samlet de politiske partiers holdninger til lovgivning om religiøse symboler i det offentlige rum, som de er beskrevet på Folketingets hjemmeside og uddybet dem med kirkeordførernes udtalelser om spørgsmålet til Kristeligt Dagblads netredaktion tidligere på måneden.

Venstre
Venstre ønsker som udgangspunkt ikke, at det skal forbydes at bære religiøse symboler i det offentlige rum, heller ikke når man for eksempel er på arbejde. Partiet ønsker dog at gøre undtagelser med visse hverv, blandt andet de juridiske.

Venstres modvilje mod at foretage sig noget politisk for at modarbejde religiøse symboler i det offentlige rum viste sig meget tydeligt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig i en stort anlagt tale i Vartov i København understregede, at troen skal ikke skjules under en skæppe, men sættes frem og sættes på en stage."

LÆS OGSÅ: Statsministeren: Religion skal blive i det offentlige rum

Socialdemokraterne
Socialdemokraterne vil som Venstre heller ikke forbyde religiøse symboler, men i modsætning til Venstre søger de ifølge Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne,
at understrege, at religion ikke skal styre det offentlige rum.

På Folketingets hjemmeside nævner de blandt andet tvungen brug af tørklæde blandt muslimske kvinder, som noget de ønsker at bekæmpe fra politisk hold. Derudover ønsker de heller ikke, at dommere skal bære religiøse symboler.

LÆS OGSÅ: S trækker i land med tørklædeforbud

Dansk Folkeparti
Lige som i tilfældet om folkekirkens fremtid (lav link) ønsker DF at bruge skellet religionslighed/religionsfrihed til at sige, at man ikke kan lave almene regler i denne slags spørgsmål. På den ene side ønsker partiet bestemt ikke at forbyde alle former for religiøse symboler:

Det ville dog være et utåleligt tyranni, som i øvrigt også ville betyde, at vi måtte forbyde Dannebrog. Det ville være at gøre danskerne historieløse - en abstrakt hob uden identitet, siger kirkeordfører Jesper Langballe.

Til gengæld skal det muslimske hovedtørklæde forbydes, idet partiet ser det som et udtryk for undertrykkelse og islamisme og skal forbydes i offentlige institutioner som for eksempel skoler. Dette begrunder partiet som nævnt med, at der nok er religionsfrihed, men ikke religionslighed i Danmark:

Et kristent religiøst symbol som et Dagmarkors om halsen, hverken kan eller skal sammenlignes med det muslimske hovedtørklæde, skriver partiet på www.ft.dk.

Socialistisk Folkeparti
På linie med Dansk Folkeparti fremhæver SF de totalitære træk ved et eventuelt forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum:

Det er udtryk for totalitær tankegang at ville forbyde religiøse symboler i det offentlige rum. Det vil have utilsigtede konsekvenser i forhold til alt fra Dannebrog til lyden af kirkeklokker og være i strid med 'alle friheders moder', nemlig religionsfriheden som den er beskrevet i Grundloven, sagde ordfører Pernille Vigsø Bagge til Kristeligt Dagblad tidligere på måneden.

Men et forbud mod tørklæder i det offentlige rum vil SF til gengæld ikke være med til, idet de ikke fremhæver nogen politisk skelnen mellem kristendommen og andre religioner.

Det Konservative Folkeparti
De Konservative ønsker ikke bare at sikre retten til at bære religiøse symboler i det offentlige rum, de ønsker også at opmuntre til at gøre brug af den:

Vi ønsker ikke religionen ud af det offentlige rum. Tværtimod ønsker vi, at der skal være plads til religionen. Det er også derfor, vi ikke ønsker en sekulær stat. Vi er stolte af, at vi har religionsfrihed i Danmark, skriver de på www.ft.dk.

Denne religionsfrihed indbefatter dog ikke burkaerne.

LÆS OGSÅ: Konservative fortsætter kampen mod burkaen

Det Radikale Venstre
Som samtlige andre partier ønsker De Radikale ikke at indføre et generelt forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. De ønsker især at understrege, at minoriteter bør vises respekt i forbindelse med påkrævet påklædning på arbejdspladserne:

Som udgangspunkt skal alle have ret til at bære religiøse symboler på arbejde, uanset om de vælger kalot, kors eller tørklæde.
Arbejdsgivere, der stiller krav om uniform, bør derfor vise respekt for etniske minoriteters behov og tilbyde uniformer, der tilgodeser deres behov, understreger partiets kirkeordfører Bente Dahl på www.ft.dk.

Enhedslisten
Enhedslisten er på linie med De Radikale, idet Johanne Schmidt-Nielsen, kirkeordfører for Enhedslisten, over for Kristeligt Dagblad understreger, at nogle praktiserer deres religion ved at have et kors om halsen, andre ved at have et tørklæde om håret, og at sådanne praksisser hører ind under religionsfriheden, der er sikret med Grundloven.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten kræver afklaring af tørklæderegler

Liberal Alliance
Liberal Alliance ønsker på ingen måde at lovgive om, hvad folk gør med deres fritid heller ikke i det offentlige rum: Hvad folk gør i deres fritid, blander vi os ikke i, udtaler Simon Emil Ammitzbøll.

Hvad folk til gengæld har på i arbejdstiden, mener LA er helt op til arbejdsgiveren, og denne skal således have lov til at forbyde religiøse symboler.

Kristendemokraterne
Kristendemokraterne opfordrer til at gøre plads til religion i det offentlige rum ifølge kirkeordfører Per Ørum Jørgensen: Hvis ikke vi giver plads til religion i det offentlige rum, risikerer vi at blive værdiløse, holdningsløse og ligegyldige.

Kristendemokraterne opfordrer alle firmaer og lignende til at vise rummelighed over for mindretal.

LÆS OGSÅ: KD fastholder forbud mod homobilleder