Det mener verdensreligionerne om organdonation

Foto: Alexander Schulz.

Selvom nogle religiøse anser organdonation for kannibalisme eller synd, støtter de største religioner i verden aktivt op om organdonation

Tillader min religion, at jeg tilmelder mig donorregisteret, så andre kan få gavn af mine organer, hvis jeg bliver hjernedød?

Det er et spørgsmål, som mange ikke umiddelbart kan besvare, simpelthen fordi det ikke var et aktuelt spørgsmål, da de største religiøse skrifter blev forfattet. Organdonation noget, ledere inden for de forskellige religioner har måttet tage stilling til i nyere tid.

Det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), har i samarbejde med lærde ledere fra fem store religioner undersøgt, hvad religion har at sige om organdonation. Vi videregiver her, hvad NHS har fundet frem til og supplerer med tekster fra Kristeligt Dagblads og kristendom.dk's arkiv.

De religiøse lærde, som NHS har talt med, konkluderer for hver af verdensreligionerne:

1. Buddhisme og organtransplantation

Der er ingen bestemmelser i buddhismen hverken for eller imod organdonation.

Dødsprocessen anses i buddhismen for at være en meget vigtig tid, hvor den døende skal behandles med størst mulig omsorg og respekt. Inden for visse buddhistiske traditioner defineres dødsøjeblikket efter andre kriterier end i moderne vestlig medicin, og der er derfor også forskellige syn på, hvor acceptabelt organdonation er. Den døende persons behov og ønsker må ikke kompromitteres, fordi man ønsker at redde et andet liv. Hver beslutning hviler altså på omstændighederne.

Men centralt i buddhismen er et ønske om at lindre lidelse, og der kan være omstændigheder, hvor organdonation kan ses som et udtryk for generøsitet. Hvis det er den døendes ønske, ville organdonation ses i dette lys.

Hvis der er tvivl om den traditionelle undervisning inden for den gren af buddhismen, som en person tilhører, bør kyndig vejledning søges hos en lærer inden for den pågældende tradition, anbefaler NHS.

Da Buddha så en syg munk, som ingen tog sig af, sagde han:

"Den, som vil tage sig af mig, lad ham tage sig af dem, der er syge." (Mahavagga VIII.26.1-8. Kucchivikara-vatthu)

2. Kristendom og organtransplantation

Gennem hele sit liv lærte Jesus folk at elske hinanden. Det virker i overensstemmelse med dette, at kristne betragter organdonation som en reel kærlighedshandling og en måde at følge Jesu eksempel. Denne kærlighedshandling er motiveret af medfølelse for at hjælpe sin næste og demonstrerer en følelse af socialt ansvar.

Princippet om at gøre for andre, hvad du håber, at andre ville gøre for dig, er et centralt tema i kristendommen.

Jesus siger i Bibelen:

"I har fået det for intet, giv det for intet."

(Matthæusevangeliet kapitel 20, vers 8)

3. Hinduisme og organdonation

Der er mange referencer i hinduistiske skrifter, der umiddelbart kan tolkes som støtte til tanken om organdonation, konkluderer NHSs ekspertpanel af lærde hinduister og akademikere. For eksempel: På listen over de ti Niyamas (dydige handlinger) kommer Daan ind på en tredjeplads, og Daan er det oprindelige ord i sanskrit for donation. Det betyder uselvisk at give.

Der er en stærk tro på et liv efter døden og genfødsel blandt hinduister. Loven om karma bestemmer, hvilken vej sjælen vil gå ind i det næste liv.

"... Det siges at sjælen er usynlig ... når du ved dette, bør du ikke sørge over kroppen."

Bhagavad Gita, kapitel 2:25

4. Islam og organdonation

I 1996 udstedte Muslim Law (Shariah) Council UK en en fatwa (religiøs udtalelse) om organdonation. Rådet besluttede, at:

  • Rådet støtter organtransplantation som et middel til at lindre smerter eller for at redde livet på grundlag af reglerne i sharia.
  • Muslimer må bære donor-kort
  • De pårørende til en død person kan give tilladelse til organdonation, hvis den døde ikke har udfyldt et donorkort.

Fatwaen er baseret på det islamiske princip om al-al-darurat tubih mahzurat (fornødenheder overtrumfer forbud). Normalt er krænkelse af den menneskelige krop, levende eller død, forbudt i islam - men ifølge sharia kan dette tilsidesættes, når du redder en anden persons liv, konkluderer et flertal af imamer og akademikere i NHS-undersøgelsen.

Der er dog også et betydeligt antal muslimske lærde, der mener, at organdonation ikke er tilladt. De har den opfattelse, at dette ikke falder ind under kriterierne i det islamiske princip om al-darurat tubih al-mahzurat på grund af andre overordnede islamiske principper.

Begge synsvinkler tager deres beviser fra Koranen og hadith. Derfor bør muslimer træffe en individuel afgørelse i henhold til deres forståelse af sharia eller søge råd hos deres lokale imam.

Muslim Law (Shariah) Council UK baserer sin fatwa på et af de grundlæggende mål for den muslimske tro: at redde liv.

"Den som redder et enkelt menneskeliv, redder livet for hele menneskeheden."

Koranen, kapitel 5:32

5. Jødedom og organdonation

I princippet støtter og tilskynder jødedommen til organdonation for at redde liv (pikuahnefesh).

Dette princip kan til tider tilsidesætte de stærke indvendinger mod enhver unødvendig håndtering af kroppen efter døden og kravet om øjeblikkelig begravelse af en afdød, som jødisk lov foreskriver.

Men da alle sager er forskellige, kræver jødisk lov et samråd med et kompetent rabbinsk myndighed, før der gives tilladelse til organdonation.

"Den, der redder et eneste liv det er som om, han har reddet hele verden."

Pirke D'Rav Eliezer, kapitel 48

©PHOTOPQR/LA DEPECHE DU MIDI/JEAN LOUIS PRADELS - RODEZ LE 11 10 2007 - A L HOPITAL BOURRAN A RODEZ LE SERVICE DE MEDECINE SOINS INFIRMIERE PERFUSION Foto: colourbox.com