Det tror katolikkerne om engle

I Bibelen beskrives engle som Guds tjenere og sendebud. På billedet ses englene i Jakobs drøm, Vatikanmuseet i Rom.

Engle kender ifølge katolsk opfattelse Guds storhed og skaberværk. Kirken beretter, at flere helgener har set engle, og kirken har forfattet bønner til englene

Efter katolsk opfattelse er englene (græsk angelos=budbringer) åndelige skabninger, som omgiver Gud, udfører hans vilje og hjælper mennesket i relationen til Gud. Dominikaneren Thomas af Aquinas skriver om dette: Englene virker med i alt, hvad der er godt for os.

Men efter katolsk opfattelse har Gud skabt både engle og mennesker med fri vilje, hvilket betyder, at de kan gå imod Gud. Det var præcis, hvad der skete med Satan, også kaldet djævelen. Han var fra begyndelsen skabt af Gud som en god engel.

Engle i Bibelen

I Bibelen beskrives englene som Guds tjenere og sendebud. Det var således to engle, der blev sat til at vogte vejen til livets træ efter syndefaldet. Det var engle, der holdt Abrahams hånd tilbage, da han skulle ofre Isak, og det var engle, der bistod profeterne. Selvom englene er skabt som rene ånder, har de forstand og vilje, hvorfor de er personer, og de beskrives som udødelige.

Bibelen beretter, at englene har eksisteret lige fra verdens skabelse og op gennem frelseshistorien. Det er således englen Gabriel, der bebuder Jesu fødsel, og englene beskytter Jesus i hans barndom, tjener ham i ørkenen og styrker ham i hans dødsangst, ligesom det fortælles, at de vil ledsage ham ved hans genkomst.

I den katolske kirkes liturgi er der også engle. For eksempel i liturgien for de døde: Må englene føre dig til paradiset. Der er også særlige liturgiske fester for ærkeenglene og værneenglene.

Skytsengle

Efter katolsk opfattelse er mennesker - fra undfangelse til død - omgivet af englenes beskyttelse og forbøn, ligesom katolikkerne tror, at hvert enkelt menneske har en værneengel, en såkaldt skytsengel, fra undfangelsen og til døden.

Franciskanerpateren Gabriele Amorth skriver om dette: Enhver af os har en skytsengel, der er mere trofast end alle venner, 24 timer i døgnet, fra undfangelsen til døden. Han beskytter os, både på sjæl og legeme, mens vi, for det meste, aldrig tænker på ham.

Et hierarki af engle

Efter katolsk opfattelse er der et hierarki i englenes verden. Et hierarki, der er baseret på kærlighed og styres af det guddommelige intellekt i hvis vilje vi finder vor fred, som den italienske renæssancedigter Dante Alighieri (1265-1321) skriver i sit værk "Den guddommelige komedie".

De øverste engle i hierarkiet er, efter katolsk opfattelse, fire ærkeengle: Michael er den, der fortsætter kampen mod Satan og hans engle, de såkaldte dæmoner, for at beskytte mennesker, således som det er beskrevet i 1. Mosebog. Endvidere ærkeenglen Gabriel, der var Guds sendebud til jomfru Maria ved bebudelsen. Rafael og Uriel er også ærkeengle.

Under ærkeenglene er, efter katolsk opfattelse, syv hierarkier af engle, eller såkaldte kor, og hvert kor har forskellige opgaver: Seraferneskor står for eksempel omkring Guds trone, således som det er beskrevet i Esajas bog og Johannes Åbenbaring. De deltager i den himmelske liturgi, og, efter katolsk opfattelse, forener denne himmelske liturgi sig med den jordiske liturgi i den katolske messe.

Under seraferne er keruberne, der vogter Paradiset efter syndefaldet, således som det er beskrevet i 1. Mosebog.

Under keruberne står: Troner, Herredømmer, Magter, Myndigheder og Kræfter, hvilket er beskrevet i Paulus brev til Kolossenserne.

Helgenen Frans af Assisi så en engel

Nogle helgener har haft visioner af engle, og de beretter alle, at de blev forskrækkede ved synet af englenes storhed og majestæt. Frans af Assisi havde i 1224 en berømt vision af en engel, en såkaldt seraf, der har tre vingepar. Serafen nærmede sig Frans så meget, at han kunne se, at den bar på et billede af et korsfæstet menneske, og da visionen forsvandt, begyndte der i Frans fødder og hænder at vise sig sårmærker svarende til Kristi sårmærker.

I 1918 havde franciskaneren pater Pio en berømt vision af en engel. Det skete også umiddelbart før, han modtog Kristi sårmærker. Han beskriver englen som en hemmelighedsfuld skikkelse: En himmelsk person, der viste sig for min sjæls øjne Hans ansigt forskrækkede mig, og det, jeg følte i dette øjeblik, er umuligt at beskrive. Jeg troede, at jeg skulle dø.

Efter katolsk opfattelse har disse visioner af engle været åndelige gaver, der har bevirket, at den visionære bedre har kunnet hjælpe andre mennesker. Dette sidste er vigtigt i katolsk sammenhæng, for hvis sådanne visioner ikke medfører goder for andre mennesker, og hvis det ikke bevirker ydmyghed hos den, der har haft visionen, er der, efter katolsk opfattelse, tale om falske visioner.

Bønner til engle

Den katolske kirke har forfattet forskellige bønner, som kan bedes til englene blandt andet en bøn, som den enkelte katolik kan bede til sin skytsengel. Bønnen lyder således: Guds engel, du er min beskytter, oplys, vogt og led mig i dag, du i hvis varetægt Gud, i sin faderkærlighed, har betroet mig. Amen.

Bønnen begyndes og afsluttes med korstegnet.

Angelus-bønnen er også en udbredt katolsk bøn. Den bedes til minde om, at Jesus blev menneske, og i denne bøn ærer den troende Jomfru Maria, fordi hun valgte at sige ja til at føde Jesus. Angelus-bønnen bedes ofte af paven fra Peterspladsen i Rom. Bønnens ordlyd findes blandt andet i bogen Magnificat.

Kilder: Helge Clausen: Katolsk mini-leksion. Katolsk Forlag. 1994. Den katolske kirkes katekismus. Ansgarstiftelsens Forlag. 2006. Gabriele Amorth: An exorcist tells his story. Ignatius. 1994. Magnificat. Ansgarstiftelsens Forlag 1999. www. denstoredanske.dk