Det vigtigste at vide om wahhabismen

Grundlæggeren af wahhabismen Muhammed ibn Abd al-Wahhab blev født i 1703 i en landsby 30 kilometer nordvest for den saudi-arabiske hovedstad Riyadh. Her er det saudiske mænd til bøn i Kong Abdullah bin Abdulaziz-moskéen på 77. etage i Kingdom Tower in Riyadh. Foto: HASSAN AMMAR

Muslim World League, som kontrollerer halal-slagtet kød i Danmark, er finansieret af Saudi-Arabien. Organisationen arbejder for at fremme wahhabismen, som er den fundamentalistiske udgave af islam, der udgør grundlaget for den saudiske stat. Religion.dk giver dig her historien bag wahhabismen

Når muezzinerne kalder muslimer til bøn i Saudi-Arabien, sker det i en stat, som er forankret i den radikale og bogstavtro version af islam kaldet wahhabisme. Wahhabismen repræsenterer et strengt monoteistisk syn på islam og har et puritansk verdensbillede, som blandt andet udmønter sig i strikse love om alkoholforbud, fysisk afstraffelse og bedetidernes overholdelse i den saudiske stat.

Grundlæggeren
Muhammed ibn Abd al-Wahhab blev født i 1703 i en landsby 30 kilometer nordvest for den saudi-arabiske hovedstad Riyadh. Al-Wahhab grundlagde i midten af 1700-tallet den radikale sunni-muslimske bevægelse, som bliver kaldt wahhabisme efter grundlæggerens navn. Tilhængerne af al-Wahhabs udlægning af islam kaldes også salafister. Udtrykket betyder forgængere på arabisk, og det peger tilbage til de første generationer af muslimer, som fulgte efter profeten Muhammeds død i år 632.

Al-Wahhab voksede op i den utilgængelige ørken på Den Arabiske Halvø og udviste tidligt så store evner for koran-studier, at hans fader sendte ham til den hellige by Medina for at studere med de lærde i byen.

Da sunni-muslimen al-Wahhab efter sine studier i Medina rejste til Basra i det nuværende Irak, stødte han på andre islamiske trosretninger. Mødet med shia-muslimer og de islamiske sufi-mystikere i Basra udviklede sig for al-Wahhab til et ønske om at udrense islam. Han søgte en tilbagevenden til det, han så som det oprindelige arabiske og islamiske. For al-Wahhab betød det, at han indledte et voldeligt korstog mod andre muslimer på Den Arabiske Halvø for at fremme den wahhabitiske sag.

LÆS OGSÅ: Hvad er sufisme?

Fundamentalistisk vold
I wahhabismen er islams monoteistiske budskab det centrale element. Da al-Wahhab begyndte kampen for sin særlige udgave af islam, angreb han med sine ideologiske krigere hellige steder, som for wahhabitterne repræsenterede afgudsdyrkelse.

Al-Wahhab og hans tropper tilintetgjorde islamiske helgengrave, der tiltrak muslimske pilgrimme, og wahhabitterne var bannerførere for en streng fortolkning af den islamiske sharia-lov.

Modstandere af al-Wahhab blev mødt med sværdet og dræbt, hvis de ikke fulgte al-Wahhabs ideologi, og wahhabitterne praktiserede fysisk afstraffelse som for eksempel stening for utroskab.

Saud-familien og al-Wahhab går sammen
I 1744 indgik Saud-klanens leder Muhammed ibn Saud en alliance med al-Wahhab. Saud-slægten var dengang en mindre betydningsfuld stamme på Den Arabiske Halvø. Alliancen mellem ibn Saud og al-Wahhab legitimerede Saud-familiens magt religiøst og ibn Saud som forsvarer for den bogstavtro udgave af islam, al-Wahhab prædikede.

Sammensmeltningen af Saud-klanen og al-Wahhabs hellige krigere var særdeles succesfuld. De erobrede i de følgende år islams hellige byer Mekka og Medina og etablerede den første saudiske stat på Den Arabiske Halvø, som eksisterede i årene fra 1744 til 1818.

Wahhabitterne tvang under trussel af dødsstraf mændene på Den Arabiske Halvø til at lade skægget gro, og de bød kvinderne at tildække sig i overensstemmelse med al-Wahhabs udlægning af islam.

Muslimer svarer igen
Efter al-Wahhabs død i 1792 angreb hans tilhængere i 1802 shia-muslimernes hellige by Karbala i det nuværende Irak. Al-Wahhab afskyede shia-islam, som han betragtede som vantro, og hans tilhængere dræbte 2000 troende i Karbala under den shiitiske højtid ashura.

LÆS OGSÅ:
Karbala - shiamuslimernes hellige by

Da al-Wahhabs disciple i de følgende år vendte interessen for at udrense islam mod nord og hjertet af Det Osmanniske Rige, greb en muslimsk ekspeditionsstyrke ind over for wahhabitterne. Med våbenmagt blev Saud-klanen og wahhabitterne tvunget fra magten i Arabien.

Den første saudiske stat faldt i 1818, og tilhængerne af al-Wahhabs lære blev drevet ud af de hellige byer Mekka og Medina.

I årene fra 1824 til 1891 var Saud-klanen i stand til igen at kontrollere en del af Den Arabiske Halvø. Denne anden saudiske stat havde ikke kontrol over Mekka og Medina, som forblev under officiel kontrol af Det Osmanniske Rige.

Kongedømmet Saudi-Arabien udråbes
I årene omkring Den Første Verdenskrig svandt Det Osmanniske Riges greb om den arabiske verden ind, og Saud-klanen var i stand til at udnytte magtvakuummet til igen at tage magten. I 1932 udråbte Abdul-Aziz ibn Saud staten Saudi-Arabien som et monarki med ham selv som konge og beskytter af islams hellige byer Mekka og Medina.

Det islamiske kongedømme Saudi-Arabien er baseret på al-Wahhabs strenge fortolkning af islam. Dette betyder, at den saudiske stat praktiserer den islamiske sharia-lovgivning i en udgave, som tillader fysiske straffe som henrettelse, pisk og afhugning af lemmer for forbrydelser som blandt andet mord, utroskab og tyveri.

I Saudi-Arabien er kvinder underlagt en række strenge forpligtelser som følge af den bogstavtro fortolkning af islam, staten dyrker. Kvinder i det saudiske kongedømme har alle en mandlig værge, typisk et mandligt familiemedlem, som skal give tilladelse til, at en kvinde underlagt ham kan rejse, studere eller arbejde.

Kvinder i Saudi-Arabien er forpligtet til at tildække sig i henhold til wahhabismens udlægning af islam. Dette betyder, at mange kvinder i Saudi-Arabien skjuler deres ansigt bag den heldækkende niqab-klædedragt. Niqaben minder om den i Vesten og i Danmark omdiskuterede burka, som også dækker bærerens ansigt.

LÆS OGSÅ: 7 typer af det muslimske tørklæde

Wahhabismens særlig fokus på det rene og oprindelige islam udmønter sig i Saudi-Arabien i diskrimination af mindretallene i kongedømmet. Shia-muslimer er afskåret fra at tage fuld del i samfundslivet og fra mange jobmuligheder i landet, og de saudiske myndigheder begrænser trosretningens muligheder for at helligholde højtider.

Saudi-Arabien huser ingen officielle kristne kirker, og de mange kristne gæstearbejdere i landet er tvunget til udelukkende at praktisere deres religion under private former.

Wahhabismen spredes
I den saudiske undergrund befinder sig verdens største oliereserver, og statens økonomi er baseret på olieeksport. Det har gjort den saudiske kongefamilie umådeligt rig og har givet Saudi-Arabien mulighed for at bruge store summer på at fremme wahhabismen verden over.

I 1962 var Saudi-Arabien initiativtager til Muslim World League. Organisationen er en sammenslutning af islamiske lande, som under ledelse af den saudiske stat og med finansiering fra kongedømmet arbejder på at udbrede wahhabismen. Muslim World League har været aktiv i Danmark siden starten af 1970erne. Den danske afdeling kontrollerer blandt andet at kød, som eksporteres til Saudi-Arabien, er halal-slagtet.

LÆS OGSÅ: Saudiske konservative kontrollerer dansk halalkød

De saudiske forsøg på at sprede wahhabismen finder sted gennem støtte til organisationer, som bakker op om al-Wahhabs fundamentalistiske fortolkning af islam. Moskeer skyder op, finansieret af den saudiske stat, og radikale organisationer som Al-Qaeda, Hamas og Islamisk Jihad er stærkt inspireret af den puritanske og direkte læsning af islams hellige skrifter, som wahhabismen repræsenterer.

Islamiske kulturcentre sponseret af saudiere er kommet under kritik fra vestlig side for at være yngleplads for islamistiske ekstremister, som er inspireret af al-Wahhabs puritanske og radikale udgave af islam.

Kilder:

Lars Erslev Andersen, Søren Hove med flere: Mellemøsthåndbogen Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika, Syddansk Universitetsforlag, 2005.

Reza Aslan :No God But God - The Origins, Evolution and Future of Islam, Random House, 2005.

John L. Esposito: Islam The Straight Path, Oxford University Press, 2005.

Albert Hourani: "A History of the Arab Peoples", Faber & Faber, 2005.